- Den er meget velbevaret, og man kan tydeligt se, hvad det er.
Sådan siger Jonas Christensen, der er museumsinspektør og arkæolog hos Museum Sydøstdanmark.
Han taler om et stort stykke brolægning, som efter alt at dømme stammer fra jernalderen, og som netop er blevet genfundet i den lerede muld i en mark ved Udby på Sydsjælland.
Her står kornet et par centimeter højt. Det ligner mest af alt forpjusket græs på den sydvendte skråning - og var det ikke for de store jordbunker et stykke ude på marken, så ville ingen vide, at dette var scenen for et større fund fra jernalderen.
- Den er ikke dateret endeligt endnu - men typemæssigt ser det ud til, at det er der, vi er. De brolagte veje i jernalderen og tidligt i middelalderen ligner hinanden lidt. Men i middelalderen finder man for eksempel tegl mellem stenene, og det finder vi ikke noget af her, siger han.
Der er tale om en brolagt del af et større vejforløb, men det er kun brolægningen, der i dag kan ses i området.
Den brolagte del af vejen var 17 meter lang og tre meter bred. Den fører vejen gennem en lidt smattet lavning i landskabet.
Selvom der er næsten tørt i området nu, så har vandet i lavningen været et problem for arkæologerne, og et drænrør nedgravet af den lokale landmand igennem vejforløbet viser, at lavningen gennem alle tider har givet problemer.
Romere var forbilleder
Hvis man læser tegneserien Asterix, så får man lidt et billede af, at opdelingen mellem Romerriget og landet nordfor har været skarp.
Det er dog kun i tegneseriernes verden, at opdelingen har været så skarp. Der har nemlig været masser af kontakt mellem for eksempel Danmark og den store nabo mod syd - og faktisk kan vejbyggeren fra Udby have set vejene mod syd.
- Vejen er bygget efter et romersk forbillede, men konstruktionen er lidt anderledes, siger Jonas Christensen.
Modsat de brolagte veje i Romerriget, der var bygget af flade sten, så er vejene her mere ujævne. Det kompenserede man i samtiden ved at lade nogle centimeter jord ligge oven på stenene i vejen. Kun de større kantsten stak op igennem græs- eller jordlaget.
Til gengæld så var vejene her bygget på jorden, og uden det omfattende fundament, som de romerske veje er kendt for.
Hvis man tolker på vejens forløb, så er den løbet over et højt bakkedrag nær Udby, og forbi en stor høj fra bronzealderen. Herfra skulle de vejfarende ned af en bakke til et vadested ved en å. Midt på denne vej har den våde lavning ligget.
Det er dog langt fra sådan, så datidens vejplanlæggere ikke har kunnet undgå lavningen.
- De har nok brolagt vejen, fordi den havde det med at blive våd og smattet. Men det er lidt skørt og overraskende, for havde man lagt tyve meter længere mod øst, så havde der ikke været noget behov for brolægning. Vi ved selvfølgelig ikke, om der har været noget dengang, som gjorde det absolut umuligt at vejen skulle gå lidt længere mod øst - en mark måske - men vi finder ikke noget i dag, der tyder på det, siger Jonas Christensen.
Et hotspot for magt
Få meter fra vejen har arkæologerne fundet en bosættelse fra jernalderen bestående af en række bygninger.
- Det har måske været et lille langhus - eller måske er det en lagerbygning. Det er svært at sige, siger Jonas Christensen, mens han viser fundet frem. Huller i jorden og markeringer viser, hvor stolperne i bygningen stod engang. Bjælkerne har været tommetykke.
- De er så store, fordi de har været tagbærende. Tagene var tunge, så stolperne skulle kunne klare vægten, siger han.
Fundet af vejen og bebyggelsen gør sammen med tidligere fund stedet til et magtmæssigt hotspot i samtiden.
Lige nord for den nyfundne bebyggelse er fundet en endnu større bebyggelse fra jernalderen - ligesom der lidt længere mod nord, lige nord for Udby, er en større begravelsesplads fra den samme tid, hvor kvinder og børn blev begravet. Mændenes gravpladser er ikke fundet.
- Vi har længe mistænkt, at de døde på gravpladsen stammer fra en lokal fyrsteslægt. og måske er det her, at den har holdt til, siger Jonas Christensen, og fastslår, at man ikke kender udstrækningen af bopladsen.
En endnu større indikator er dog den sølvskat, der blev fundet tæt på vejen i 2014.
Skatten bestod af 156 romerske sølv-dinarer, og menes at stamme fra tiden omkring år 200 efter vores tidsregning.
- Det hele danner lidt et mønster. Det her kan have været et lokalt magtcentrum, muligvis knyttet til det endnu større magtcentrum, der fandtes på Stevns i denne del af jernalderen, siger han.
Han hentyder til det store fyrste-dynasti, som man mener engang boede nær Tryggevælde Å’s nedre løb på Stevns. Dynastiet vides at have handlet intensivt med Romerriget.
Dynastiet er opkaldt efter deres store gravplads ved Himlingøje, og er af nationalmuseet blevet udråbt som et godt bud på nogle af Danmarks første konger.
- Vi ved, at de handlede med romerne, og mønterne i Udby-skatten peger jo også i den retning siger Jonas Christensen.
Ligner den fine fætter
Oldtidsvejen ved Udby ligner lidt Broskovvejen nær Præstø, der regnes som Nordeuropas flotteste oldtidsvej fra perioden.
- Vejen her ved Udby er lagt på samme måde som Broskovvejen. Det ligner et prestigeprojekt, snare end noget, der er virkelig praktisk. Men belægningen her er ikke så tæt og flot som på Broskovvejen. Vejen her bruger i stedet mindre sten til at pakke det hele sammen, fortæller han.
- Broskovvejen er virkelig flot, og man kan sige, at der er lidt mindre blær i denne vej ved Udby. Men Broskovvejen gav også større mening praktisk i og med, at den førte en vej igennem en ådal, siger han.
Han mener dog godt, at man kan sige, at bygherren af vejen ved Udby ville vise sig lidt frem.
- Det er et stort arbejde at bygge sådan en vej - også selvom stenene er hentet på de lokale marker. Man kunne have undgået det ved at lægge vejforløbet en smule anderledes. Derfor kan man nok godt konkludere, at nogen ville vise sig lidt frem overfor de vejfarende, siger han.
Men selvom nogen i dag også vælger at importere sten i fint italiensk marmor for at få kvarterets flotteste indkørsel, så tror Jonas Christensen dog, at vejen har været en del af det sammenhængende vejnetværk for varer, der blev fragtet mellem nord og syd.
Forbindelsen har været kendt gennem hele den historiske tid - og den gamle vej ved Udby kan sagtens have udfyldt samme funktion som nutidens to sydgående vejforbindelser i området - landevejen 151 Københavnsvej en kilometer væk - og E55 Sydmotorvejen, der ligger halvanden kilometer væk.
- Der er ingen tvivl om, at det mere har været en hovedvej end en indkørsel. Vi har i forvejen også en teori om, at et vejnet har ligget langs med de mange høje, der er i området, siger han.
Svar på alder om en uge
Onsdag er det planen, at anlæggelsen af vejen skal dateres via en meget avanceret metode, der populært sagt kan afsløre, hvornår undersiden på stenene i vejen sidst blev belyst.
- Metoden hedder OSL - Optisk Stimuleret Luminans, og den gør det lettere at fastslå, hvornår sten er blevet flyttet, fortæller Jonas Christensen.
Det er DTU, der foretager analysen - og den giver ret gode resultater fortæller Warren Thompson, der arbejder som forsker på DTUs Fysik-afdeling.
- Det kommer i praksis til at foregå ved, at vi vælger en del af vejen, hvor vi opsætter et helt lystæt telt. Under teltet vælger vi en række sten ud, som vi i totalt mørke fragter tilbage til laboratoriet. Her vil vi bore en prøve ud af stenen, som vi kan bruge til at fastslå, hvornår stenen sidst er blevet belyst.
Han oplyser, at der alt efter materialet normalt er omkring 10 procents usikkerhed på alderen, der kommer ud af det. Det vil sige, at der vil være op til 200 års usikkerhed på stenprøverne fra vejen.
Det vil dog stadig kunne være bevis for, om der er tale om en vej fra jernalderen.
Jonas Christensen oplyser, at man vil bruge dateringerne til at sammenligne med de øvrige fund i området.
Han fastslår dog, at der stadig vil være betydelige usikkerheder i forhold til, om sølvskatten og vejen er fra samme tid.
- Hvis der er flere hundrede års usikkerheder på prøverne, så er det svært at sige med sikkerhed. Men det kunne være sjovt, hvis det passede, siger han.
Forberedelse til gasledning
Vejen ved Udby er blevet fundet under forberedelserne til byggeprojektet Grøn Gas Lolland-Falster, som Energinet står bag.
Projektet vil føre en gasledning fra den store gas-kompressorstation ved Everdrup ved Tappernøje og til Lolland og Falster, hvor de skal forsyne blandt andet sukkerfabrikkerne med gas som opvarmningsmiddel.
Hele den brolagte del af oldtidsvejen ligger inde i det område, der berøres af gasledningen.
Det betyder på den positive side, at man kan se brolægningen i hele sin udstrækning - men det betyder også, at vejen vil blive ødelagt som konsekvens af byggearbejdet, hvis ikke Slots- og Kulturstyrelsen vælger at frede fundet.
Det er endnu ikke afgjort, om det skal ske.