Lolland: Ny advarsel til Pleje Plus efter alvorligt svigt

Pleje Plus står over for at modtage det røde kort af Lolland Kommune, efter selskabet tirsdag modtog endnu en advarsel efter alvorlige svigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pleje Plus står overfor at miste opgaven i Lolland Kommune, efter kommunens ældreudvalg tirsdag tildelte selskabet en tredje advarsel på baggrund af klager fra borgerne.

- Vi er blevet enige om at give endnu en advarsel til Pleje Plus for kontraktbrud. Det bunder i en udeblivelse af nattevagt to dage i træk og manglende besvarelse af nødkald, siger formanden for Ældreudvalget i Lolland Kommune, Marie-Louise Brehm Nielsen (V), til TV ØST.

Dermed kan kommunen nemlig fyre selskabet for at have misvedligeholdt deres plejeopgave med Lolland Kommune.

Det kan ske på et møde den 22. juni, hvor byrådet skal behandle sagen. 

jette_langhoff.jpg
Læs også
Ældreudvalg holder beslutningsmøde om omstridt plejefirma
jette_langhoff.jpg
Læs også
Ældreudvalg holder beslutningsmøde om omstridt plejefirma

Advarsel ét år efter

Den nye advarsel kommer næsten på dato ét år efter, at Pleje Plus overtog en stor opgave med at løse serviceopgaver for visiterende borgere på Lolland.

I februar kom det frem, at Lolland Kommune på de 250 dage, som Pleje Plus havde haft opgaven i Lolland Kommune havde fået 266 henvendelser om Pleje plus, hvor 250 kan karakteriseres som egentlige klager. 

Ti af henvendelserne var så alvorlige, at Lolland Kommune efterfølgende lov et eksternt revisionsfirma underøge, om der var foregået kontraktbrud. 

Denne undersøgelse ledte frem til den første advarsel mod Pleje Plus. 

Lena Løve Jensen
Læs også
Få overblikket i den kontroversielle sag om Pleje Plus
Lena Løve Jensen
Læs også
Få overblikket i den kontroversielle sag om Pleje Plus

Igang i et år

Siden har en anden sag, hvor en borger gentagne ikke fik skiftet ble i løbet af en nat, udløst en anden advarsel.

Pleje Plus overtog plejeopgaven i Lolland kommune 1. juni 2016. Selskabet overtog opgaven fra selskabet Lev Vel, og var fem millioner kroner billigere om året.  

Lolland Kommune opsagde tilbage i februar 2016 samarbejdet med plejefirmaet Lev Vel og overgik til Pleje Plus med planen om besparelser på over fem millioner kroner årligt.


Nyhedsoverblik