Liljan har forvandlet 50.000 kvadratmeter have til et paradis for dyr og planter

Liljan Jensens have er en af de i alt 487 haver i regionen, der er tilmeldt projektet 'Danmarks Vilde Haver', der skal sikre bedre biodiversitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Stubberup på Lolland gemmer der sig lidt af en oase. Her er der ingen stringent græsplæne, men til gengæld masser af vilde blomster og insekter.

Oasen i Stubberup er en af de i alt 487 vilde haver i regionen, der er tilmeldt projektet 'Danmarks Vilde Haver', som Verdensnaturfonden står bag.

Haven tilhører Liljan Jensen og hendes mand, og for dem giver det god mening at invitere den vilde natur ind i haven.

quote Der sker noget med en, når man er ude i naturen

Liljan Jensen, Stubberup

- Naturen er så vigtig for os mennesker og vores overlevelse, men også mentalt og følelsesmæssigt, da man kan koble fra. Der sker noget med en, når man er ude i naturen, fortæller Liljan Jensen.

Artiklen forstætter under billedet.

Hvor der før var marker, har Liljan Jensen og hendes mand nu ladet haven vokse vildt.
Hvor der før var marker, har Liljan Jensen og hendes mand nu ladet haven vokse vildt. Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Naturligt at lade haven gro

Liljan Jensen og hendes mand skulle for 32 år siden væk fra København og ud på landet for at nyde naturen. De fandt deres oase på Lolland. Dengang var der ingen have, men marker så langt øjet rakte. I dag er markerne dog forvandlet til den 50.000 kvadratmeter store vilde have.

Læs også
Kvæg indtager stort naturområde trods hærværk: - Det er skønt at se den store opbakning
Læs også
Kvæg indtager stort naturområde trods hærværk: - Det er skønt at se den store opbakning

Selvom planen om at skabe en vild have ikke umiddelbart lå i kortene, fik naturens vilde blomster og vedholdenhed hurtigt overtalt Liljan Jensen til at lade den overtage haven.

- Jeg var ikke så god til køkkenhaven. Der voksede planter frem, jeg ikke kendte, og så tænkte jeg ”wauw, hvad er det for en”. Så fik de lov til at gro. Så alt det der såkaldte ukrudt, altså de vilde planter, fik lov til at overtage det hele, forklarer hun.

Artiklen forstætter under billedet.

Liljan Jensen og hendes mand have er en del af projektet 'Danmarks Vilde Haver'
Liljan Jensen og hendes mand have er en del af projektet 'Danmarks Vilde Haver' Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Hjælp til biodiversiteten

Liljan Jensens have er en del af projektet 'Danmarks Vilde Haver', hvor private haveejere lader noget af deres have gro vildt.

På den måde er folk med i kampen for en bedre biodiversitet i Danmark. Og det er bestemt en kamp, der er værd at kæmpe, mener generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Bo Øksnebjerg.

- Den danske natur er rigtig presset, og de vilde dyr har brug for hjælp. Der er 1,2 millioner haver i Danmark, og de fylder et meget stort areal. Så hvis vi gør mere plads til de vilde dyr ude i vores haver, så giver vi også naturen en hånd, forklarer generalsekretæren.

Læs også
Mose skal genoprettes til gavn for både natur og mennesker
Læs også
Mose skal genoprettes til gavn for både natur og mennesker

Arter forsvinder lige nu i Danmark i rekordfart, og det har konsekvenser for biodiversiteten i den danske natur. Men det er faktisk nemt at være med i kampen for en bedre biodiversitet, hvis man gerne vil gøre noget ved sin have.

Artiklen forstætter under billedet.

I Liljan Jensens have vokser der alt fra vilde blomster, planter og urter
I Liljan Jensens have vokser der alt fra vilde blomster, planter og urter Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

- Man kan gøre det meget simpelt. Man kan starte med at lade noget træ ligge og rådne lidt og give plads til insekter, eller man kan nøjes med kun at slå sin græsplæne et par gange om året, fortæller Bo Øksnebjerg.

I Liljan og hendes mands have har naturen fået lov til at leve vildt. Men det er ikke kun dyrene og planterne, der nyder godt af den vilde have. Naturen giver også Liljan en helt speciel ro.

- Jeg har forskellige stier, jeg bruger alt efter vejret og humøret. Nogle gange vil jeg have ro, så går jeg ned i skoven. Og når jeg trænger til udsyn og kig ud over havet, så går jeg heroppe, hvor der er udsigt, siger Liljan Jensen.

Lillian Jensens 50.000 kvadratmeter have er den femte største have, der er tilmeldt projektet.


Nyhedsoverblik