Nyhedsoverblik

Knuthenborg får scannet dino-lort

Knuthenborg Evolutionsmuseum har sammen med forskere fra Aarhus Universitet scannet fossileret lort fra dinosaurer.

Dette skal hjælpe os med at blive klogere på de forhistoriske dyrs levevis. 

- De fossilerede lorte er en vigtig brik og et fascinerende bidrag til vores evolutionshistorie, og kan hjælpe os til en bedre forståelse af, hvordan livet på jorden så ud for millioner af år siden, siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.

I alt er 15 lorte blevet CT-scannet. 

Tre af de forstenede lorte indeholder uidentificerbare fund, og de er derfor blevet sendt videre til yderligere undersøgelser hos eksperter. 

Dette vil forhåbentlig give helt nye oplysninger om dinosaurenes kost, fordøjelsessystem og sundhed.