Kæmpe dinosaurskelet pakket ud i Knuthenborg Safaripark

Onsdag formiddag startede udpakningen af skelettet fra Allosaurusen Big Joe, og gæster kan nu snart opleve dinosauren.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag var en helt særlig dag i Knuthenborg Safaripark.

Udpakningen af et kæmpe dinosaurskelet er nemlig begyndt, og snart kan gæster komme helt tæt på den store Allosaurus ved navn Big Joe.

Palæontologen Brock Sisson fra den amerikanske stat Wyoming var i dag med til at åbne den første kasse. Han fandt Big Joe for fire år siden i USA under en udgravning.

Læs også
Dræberdinosaur flytter til Knuthenborg Safaripark: - Det er helt fantastisk
Læs også
Dræberdinosaur flytter til Knuthenborg Safaripark: - Det er helt fantastisk

- Da det gik op for os, hvad vi havde fundet, var vi virkelig begejstrede, for vi vidste, at vi havde fundet en kødædende dinosaur. Vi var ikke sikker på hvilken art, indtil vi kom længere med udgravningen. Men at finde en hvilken som helst kødædende dinosaur er fantastisk og at finde så komplet en Allosaurus, den er 95 procent komplet, er virkelig godt, fortæller Brock Sisson.

Allosaurusen er ni meter lang og vejede i levende live hele 1,5 ton. Big Joe dominerede jorden i mere end ti millioner år, hvor den holdt bestanden af tyrannosaurusser nede.

Flere dinosaurer flytter ind

I safariparken er håndværkere i gang med at opføre en 900 kvadratmeter stor hal, som skal huse Big Joe og andre dinosaurer. Udover Allosaurusen flytter to ægte skeletter fra den 299 millioner år gamle Dimetrodon nemlig også ind.

Læs også
Safaripark udvider - hidtil ukendt dinosaur flytter ind
Læs også
Safaripark udvider - hidtil ukendt dinosaur flytter ind

- Vi vil rigtig gerne fortælle de store dyrs evolutionshistorie, siger Knuthenborg Safariparks direktør Christoffer Knuth og forsætter:

- Det er jo fantastisk, at du kan lære om tigeren i Knuthenborg, og så kan du sige, hvordan gjorde man så for 150 millioner år siden? Der var Allosaurus topdyret, og de jagede så på deres måde. Så det er jo en fantastisk historiefortælling for både børn og voksne.

Udstilling vil med tiden blive Danmarks største permanente dinosaurudstilling. Den åbner for gæster lørdag den 9. april.


Nyhedsoverblik