Hollændere klar til at bygge arbejdshavn til Femern-tunnelen

Det hollandske entreprenør-konsortium FBC indtager Rødbyhavn i maj, hvor de skal etablere den store arbejdshavn til byggeriet af Femern-tunnelen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter flere måneders planlægning er det hollandske entreprenør-konsortium Fehmarn Belt Contractors, FBC, klar til at rykke fra Rotterdam til Rødbyhavn.

Her skal 70 hollandske ingeniører og eksperter etablere en arbejdshavn til byggeriet af Femern-tunnelen, der skal ligge ud for tunnelelementfabrikken lidt øst for Rødbyhavn.

Det skriver Femern A/S i en pressemeddelelse.

20080903-131730-l-1920x1180we.jpg
Læs også
Hemmelig rapport sår tvivl om Femern-byggeri - tyskerne halter gevaldigt efter
20080903-131730-l-1920x1180we.jpg
Læs også
Hemmelig rapport sår tvivl om Femern-byggeri - tyskerne halter gevaldigt efter

Kommer til maj

De første hollandske entreprenører forventes at ankomme i løbet af maj, og på dette tidspunkt vil der være helt klar til, at de kan påbegynde anlægsarbejdet af arbejdshavnen.

Entreprenører for Femern A/S har nemlig i mellemtiden sørget for at byggemodne arbejdsarealet. Det har de blandt andet gjort ved at etablere vandforsyning, el og kloakering i området, samtidig med at der er blevet lavet et særligt afvandingssystem til hele produktionsområdet.

- Det seneste år har vi forberedt byggepladsen til entreprenørerne, som nu kommer til at overtage området. Vi glæder os til at tage imod deres folk, og se arbejdshavnen, boligområdet og de mange faciliteter, der følger med byggeriet af en tunnel skyde frem i landskabet, siger Jens Ole Kaslund, der er teknisk direktør i Femern A/S i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under billedet

 
  Foto: Femern A/S

Arbejdshavnen er en vigtig milepæl for det efterfølgende arbejde med Femern-tunnelen. Det er her, at materialerne til etableringen af tunnelelementfabrikken skal sejles ind, så trafikken i lokalområdet aflastes i forbindelse med anlægsfasen. Det er også via arbejdshavnen, at tunnelelementerne senere hen skal udskibes, når byggeriet af selve Femern-tunnelen går i gang.

Byggeriet af arbejdshavnen vil efter planen tage cirka halvandet år. Når den står færdig, vil den fylde 500.000 kvadratmeter og strække sig 500 meter ud fra kysten. Den vil dermed blive dobbelt så stor som den eksisterende trafikhavn i Rødbyhavn. 


Nyhedsoverblik