Helikopter-par satser på sommer-rundflyvninger over Sydhavsøerne

For 1500 kroner kan man den kommende sommer indløse billet til ti minutters flyvning over Lolland, Falster og Møn. Initiativtager tror på mange kunder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rundflyvninger over Lolland og Falster har i mange år været forbeholdt de få. Medmindre man har kendt en pilot med eget fly på egnen, har man måttet begive sig ud på en længere køretur for at kunne købe sig en billet til en rundflyvning.

Men i den kommende sommer får alle en chance for at se egnen fra oven.

Det er parret Marie Gry Hemmersam og Sally Petersen, der for få år siden købte et fritidshus nær Stubbekøbing, der har fået idéen til rundflyvninger.

Marie Gry Hemmersam er selv pilot og ejer virksomheden HeliCompany.

- Det hele kom sig af, at vi fløj privat ned til vores hus og efter turen postede nogle billeder fra Falster i Facebook-gruppen Lolland-Falster Lovestorm, fortæller hun.

- På et splitsekund fik vi en masse kommenterer, og da var det, vi sagde: "Hey - vi bliver nødt til at tilbyde flyvninger hernede".

Herefter var der ikke langt fra tanke til handling, forklarer Marie Gry Hemmersam:

- Vi begyndte at se på, hvor kan vi lande, hvor kan vi tanke, og på den baggrund har vi lavet et sommer-program.

Luftfotos som dette fik mange rosende ord med på vejen i en lokal Facebook-gruppe, og Marie Gry Hemmersam fik på den baggrund idéen til at prøve at gøre rundflyvningerne til en forretning i sommersæsonen på Lolland-Falster.
Luftfotos som dette fik mange rosende ord med på vejen i en lokal Facebook-gruppe, og Marie Gry Hemmersam fik på den baggrund idéen til at prøve at gøre rundflyvningerne til en forretning i sommersæsonen på Lolland-Falster. Foto: f

Tre kilometer per minut

Derudover har virksomheden skullet søge miljøgodkendelse hos Guldborgsund Kommune.

Prisen for en helikoptertur på ti minutter er 1500 kroner for de tre personer, helikopteren har plads til.

Selvom budgettet ligger et godt stykke over en tur til ishuset på stranden, oplever Marie Gry Hemmersam, at mange vælger at prioritere chancen for at se lokalområdet fra oven.

- Jeg oplever, at folk siger, det ikke er en mulighed, de får hver eneste dag, og vi plejer ikke at have udfordringer med at finde kunder.

Fra den kommende uge og hele skoleferien kan både lokale og turister indløse billet til en tur over Lolland-Falster eller Møn. Turene vil afgå fra fem forskellige steder - om tirsdagen fra Lolland-Falster Lufthavn.
Fra den kommende uge og hele skoleferien kan både lokale og turister indløse billet til en tur over Lolland-Falster eller Møn. Turene vil afgå fra fem forskellige steder - om tirsdagen fra Lolland-Falster Lufthavn. Foto: f

- Det er så vild en oplevelse, fordi folk ikke har muligheden hver eneste dag.

Selvom ti minutter ikke lyder af meget, så kan man med tre kilometer i minuttet (185 kilometer i timen), som er den fart, HeliCompanys amerikansk byggede Robinson-helikopter skyder, nå vidt omkring.

- Man flyver op i 450-500 meters højde, hvor man får et fantastisk overblik samtidig med, at man kan se detaljer.

Lufthavn til gavn for flere

Rundflyvningerne vil få udgangspunkt fra fem forskellige steder på Lolland, Falster og Møn.

Initiativet hilses velkommen i Lolland-Falster Airport, hvorfra rundflyvningen kommer til at foregå hver tirsdag hen over sommeren.

Her har man i snart halvandet år med corona oplevet en nedgang i antallet af flyvninger på flere fronter.

Hans Mouszynski, lufthavnschef i Lolland-Falster Airport, kan fra næste uge og resten af sommeren se frem til at byde gæster velkommen, der har indløst billet til en rundflyvning fra lufthavnen.
Hans Mouszynski, lufthavnschef i Lolland-Falster Airport, kan fra næste uge og resten af sommeren se frem til at byde gæster velkommen, der har indløst billet til en rundflyvning fra lufthavnen. Foto: Lolland Falster Airport

- Lufthavnen har ikke været lukket, men der har kun været privatflyvninger, siger Hans Mouszynski, lufthavnschef i Lolland-Falster Airport.

Lufthavnen har i forvejen en flyveskole og modtager derudover forretningsfly fra både ind- og udland. Med også en rundflyvningsvirksomhed føjes endnu et vigtigt aktiv til flyvepladsen – der for tiden arbejder på at blive opgraderet til en egentlig lufthavn.

Læs også
Efter tre års arbejde er flyveplads få testflyvninger fra at blive en rigtig lufthavn
Læs også
Efter tre års arbejde er flyveplads få testflyvninger fra at blive en rigtig lufthavn

- Det har været rigtig svært at få rundflyvninger på Lolland og Falster. Man har skullet til Roskilde for at få den oplevelse, siger Hans Mouszynski og tilføjer:

- Det giver uden tvivl noget til Lolland, at man nu tilbyder rundflyvninger over både Lolland og Falster. Det er en stor ting. Det gør, at flere mennesker får gavn af lufthavnen.

Også lufthavnschefen tror, at konceptet med rundflyvninger bliver en succes. Han henviser til, at der ofte har været rundflyvninger ved Døllefjelde Musse Marked, og gæsterne her ikke har holdt sig tilbage fra at indløse billet til en rundflyvning.


Nyhedsoverblik