Fratog autist sin ledsagerordning: Kommune trukket i retten

Mandag kører en retssag mod Lolland Kommune, som uberettiget fratog en kvindelig autist sin ledsagerordning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 2016 afgjorde Ankestyrelsen, at det ikke var berettiget, at Lolland Kommune fratog en infantil autist sin socialpædagogiske ledsagerordning til konkurrencesvømning, da kvinden fyldte 18 år.

Alligevel gik der lang tid, før kommunen rettede ind. Det skete først, da Ankestyrelsen i maj 2017 udtalte kritik af kommunen, fordi de ikke fulgte den ”bindende afgørelse” fra året forinden.

August
Læs også
Familie med autistisk søn føler sig svigtet: - Det er indlysende menneskeligt, moralsk forkert
August
Læs også
Familie med autistisk søn føler sig svigtet: - Det er indlysende menneskeligt, moralsk forkert

Det skriver Politiken.

Og nu har tænketanken Justitia og Advokatsamfundet rejst en sag mod kommunen på vegne af den nu 21-årige kvinde. Sagen begynder i morgen, mandag, ved Retten i Nykøbing Falster.

En principiel sag

Kvindens advokat vil have tilkendt hende en godtgørelse på 150.000 kroner for den periode, hvor hun ikke havde ledsagerordningen – ikke fordi hun led økonomisk tab, men fordi hun led et velfærdstab i de to et halvt år, hvor kvindens familie måtte agere ledsagere, og fordi kommunen samtidig sparede udgiften til støtten.

Oliver Petersen
Læs også
​Oliver har været halvandet år hjemme uden skolegang: Forældre kritiserer alt for lang vej til hjælp
Oliver Petersen
Læs også
​Oliver har været halvandet år hjemme uden skolegang: Forældre kritiserer alt for lang vej til hjælp

Det er første gang, at retten skal tage stilling til en sag af den karakter.

- Det er en både vigtig og principiel sag. Får man ikke den hjælp, man er berettiget til, så lider borgeren et velfærdstab. Det er en udbredt problemstilling, især på omsorgsydelser, siger Nina Von Hielmcrone, ekspert i retssikkerhedsspørgsmål i socialret ved Aalborg Universitet, til Politiken.

Lolland Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen overfor avisen.


Nyhedsoverblik