Fiskerne bander over strandkrabben – nu bliver den brugt til suppe på plejehjem

Strandkrabberne generer fiskerne, men nu kan de afsættes til Fælleskøkkenet, der laver mad til ældre på Lolland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Strandkrabben er den mest almindelige krabbe herhjemme, men det enorme antal krabber gør livet besværligt for fiskerne og deres fangst.

I Fælleskøkkenet, der laver mad til plejecentre på Lolland og Falster, har de nu fundet en måde at bruge strandkrabberne i deres madlavning.

mette_mikkelsen_med_invasive_krabber.jpg
Læs også
Danske krabber truet:
Invasive krabber vælter frem
mette_mikkelsen_med_invasive_krabber.jpg
Læs også
Danske krabber truet:
Invasive krabber vælter frem

De har udviklet en krabbebisque, der er nærende og smager godt, og som tilmed hjælper de lokale fiskere af med de mange strandkrabber, de får i deres net.

- Fiskerne er rigtig kede af, at vi har så mange strandkrabber, de får dem med op som bifangst, og de fanger faktisk flere krabber, end de fanger konsumfisk, forklarer Kirsten Skovsby, der er køkkenchef i Fælleskøkkenet i Sakskøbing.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kirsten Skovsby, køkkenchef i Fælleskøkkenet.
Kirsten Skovsby, køkkenchef i Fælleskøkkenet. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Deres krabbebisque, en suppe lavet på krabber, bliver tilberedt på samme måde, som man ville lave en hummerbisque. Hummeren er bare skiftet ud med strandkrabber fra havet omkring Sydhavsøerne.  

- Vi får flere vindere ud af samme sag. Vi får tilberedt noget rigtig dejlig mad til vores ældre medborgere, men samtidig er vi med til at gøre noget godt for vandene omkring os, sådan så vi får mindsket bestanden af strandkrabber, siger Kirsten Skovsby.

Hvad skulle man ellers bruge dem til?

Udover krabbekødet indeholder bisquen også cognac, fløde og rejer. Og det høje energiindhold i suppen er ideel til ældre mennesker, der ikke spiser så store portioner.

Krabbe invasiv
Læs også
Invasiv krabbeart invaderer lokale farvande
Krabbe invasiv
Læs også
Invasiv krabbeart invaderer lokale farvande

Og på Plejecentret Stokkemarke blev der taget godt imod krabbebisquen torsdag middag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Marianne Jørgensen, beboer, Plejecentret Stokkemarke.
Marianne Jørgensen, beboer, Plejecentret Stokkemarke. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

Plejehjemsbeboer Marianne Jørgensen er ikke bange for at spise de kriblende dyr.

- Nej, nej, nej, jeg synes, det smager godt, siger hun.

- Hvad skulle man ellers bruge dem til?

Strandkrabben:

  • Strandkrabbens skjold bliver op til 7 centimeter bredt.
  • Den lægger op til 185.000 æg en gang om året.
  • Det er den mest almindelige krabbe i Danmark, hvor den især kan findes i Nordsøen til Østersøen vest for Bornholm.
  • I flere lande har krabben en invasiv status.
     

Kilde: Danmarks Naturhistoriske Museum.

Marianne Jørgensen synes godt om, at der bliver serveret krabber for plejehjemsbeboerne.

- Jeg synes, det er smart nok, det er fint nok gjort, siger hun.

Stadig under udvikling

Der er gået 140 kilo strandkrabber til den første store portion af krabbebisque, der blev lavet i Fælleskøkkenet. Og det er en stor mundfuld at tilberede de mange små stranddyr.

- De skal forarbejdes, inden man kan begynde at koge på dem, og en af de store udfordringer, det er, hvordan får vi krabberne knust, sådan så de frigiver alle de gode smagsstoffer i tilberedningen, fortæller Kirsten Skovsby.

Artiklen fortsætter under billedet.

De 140 kilo krabber blev til 130 liter krabbebisque.
De 140 kilo krabber blev til 130 liter krabbebisque. Foto: Dorthe Olsgaard - TV2 ØST

- Men det finder vi ud af videre hen ad vejen, siger køkkenchefen.

- Vi skal stadigvæk arbejde for at udvikle rutinerne for at kunne servere krabbesuppe. 140 kilo levende krabber inde i køkkenet, det kræver lidt at holde styr på, siger hun.

Krabbe invasiv
Læs også
Aggressive asiatiske krabber breder sig i danske farvande
Krabbe invasiv
Læs også
Aggressive asiatiske krabber breder sig i danske farvande

Der er omkring 12 billioner strandkrabber i de danske farvande lige nu, vurderer virksomheden Fejø Krabber.


Nyhedsoverblik