Invasiv krabbeart invaderer lokale farvande

En invasiv krabbeart er ved flere tilfælde gået i nettet i Dybsø Fjord udenfor Næstved. Den invasive art kan true den danske strandkrabbe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er kommet en ny fætter i farvandet.

Arten er ikke helt fastslået endnu, men det er enten den asiatiske strandkrabbe eller den østamerikanske strandkrabbe, der er begyndt at gå i nettet i Dybsø Fjord.

Og selvom det kan lyde spændende med en ny art i Danmark, så er det ikke noget, den lokale naturvejleder bryder sig om.

quote Jeg synes, det er uhyggeligt og skræmmende, at de kommer ind, for de hører ikke til her

Mette Mikkelsen, Dybsø Fjord

- Det er altid uheldigt, når der kommer nogle invasive arter til, og det er uanset om det er den ene eller den anden, så påvirker det vores danske fauna, fortæller Lars Christoffersen, der er naturvejleder på Dybsø Naturskole.

- Det er uhyggeligt

Flere gange har Mette Mikkelsen, der bor lige ud til fjorden, fået den nye krabbe i sit net, når hun er ude og samle sine ruser ind. 

- Altså jeg synes, det er uhyggeligt og skræmmende, at de kommer ind, for de hører ikke til her, siger hun.

Hun har gemt nogle af de invasive krabber hjemme i fryseren – hun håber nemlig, at eksperter kan fastslå hvilken invasiv art, der er tale om. 

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Mikkel Rise - TV ØST
Det er i en ruse som denne, at Mette Mikkelsen har fået den invasive krabbe i nettet.
Det er i en ruse som denne, at Mette Mikkelsen har fået den invasive krabbe i nettet. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

Mere kvik end danske krabber

Den invasive krabbe blev første gang opdaget  i Danmark i Vadehavet ved Rømø i 2011 og har siden spredt sig - nu også til Dybsø Fjord.

Ifølge naturvejleder Lars Christoffersen kan den invasive krabbe komme til at true den danske strandkrabbes eksistens. Den spiser nemlig de samme ting og er både mere hurtig og mere kvik end de danske krabber, lyder det.

- Forhåbentligt så sker der ikke så meget med det her, men jo flere invasive arter man slæber ind ved et tilfælde eller bevidst, så kan man altså ødelægge et helt økosystem, siger Lars Christoffersen.

Blandt andet vil eksperter fra Zoologisk Museum nu undersøge de invasive krabber fra Dybsø Fjord nærmere. 

uldhaandskrabbe-1.jpg
Læs også
Kinesisk krabbe fundet i Karrebæk Fjord
uldhaandskrabbe-1.jpg
Læs også
Kinesisk krabbe fundet i Karrebæk Fjord

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet.

Arter, der optræder invasivt, har ofte et stort reproduktivt potentiale og et stort spredningspotentiale. 

Eksempler på invasive arter i Danmark er for eksempel hybenbusken (rynket rose), dræbersneglen, bjørnekloen, minken og mårhunden.

Kilde: Miljøstyrelsen

Nyhedsoverblik