Fik tre p-bøder uden at vide det

Flere har oplevet at få parkeringsafgifter uden at vide det på en privat parkeringsplads i Nakskov. De har nemlig ikke fået fysisk parkeringsafgift i ruden, og det skaber utilfredshed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er meget urimeligt, og der skal en ordentlig skiltning op. 

Sådan lyder det fra Jan Delff fra Slagelse. I september fik han sig en overraskelse, da han fik en parkeringsafgift for at holde på den private parkeringsplads ved Krøyers Gård i Nakskov. 

Afgiften blev først sendt til ham elektronisk en uge efter, den var blevet udstedt, så det var først dér, han blev klar over, at han havde fået en afgift. En afgift lyder på 795 kroner.

quote Jeg vidste ikke, at jeg havde gjort noget forkert

Rikke Lejbølle, Nakskov

- Jeg var meget forundret, fordi der var ikke nogen advarsel i ruden, og det plejer man at få, så jeg havde slet ikke nogen idé om, hvorfor jeg fik den bøde, siger Jan Delff.

Flere har oplevet at få parkeringsafgifter uden at vide det på en privat parkeringsplads i Nakskov. De har nemlig ikke fået parkeringsafgiften i ruden, men fået den tilsendt uger eller måneder efter, den var blevet udstedt.
Flere har oplevet at få parkeringsafgifter uden at vide det på en privat parkeringsplads i Nakskov. De har nemlig ikke fået parkeringsafgiften i ruden, men fået den tilsendt uger eller måneder efter, den var blevet udstedt. Foto: Line Strand - TV2 ØST

En anden, der har haft lignende oplevelse er Rikke Lejbølle fra Nakskov. Hun nåede at holde på parkeringspladsen hele tre gange, før hun fandt ud af, at hun skulle betale for det.

Det resulterede i, at hun fik tre afgifter, men modtog dem først en måned efter, hun havde holdt på pladsen. Derfor var der også kommet rykkere oveni. 

- Jeg vidste ikke, at jeg havde gjort noget forkert, siger hun og fortsætter:

- Det er rigtig irriterende, fordi så kunne jeg jo have nøjes med én parkeringsbøde, hvis jeg havde fået en fysisk bøde, så havde jeg ikke gjort det igen, lyder det fra Rikke Lejbølle. 

Utilstrækkelig skiltning

Ifølge både Jan Delff og Rikke Lejbølle er det skiltningen, der er problematisk.

- Hvis man kører ind ad indkørslen, er der ikke nogen skiltning, hvis du kommer op fra den anden ende og kører ind, så er der heller ikke noget skiltning. Der er noget skiltning ovre på væggen, som kan være svær at se, når der holder lastbiler foran, siger Rikke Lejbølle. 

Rikke Lejbølle fra Nakskov fik tre parkeringsafgifter uden at vide det for at holde på den private parkeringsplads ved Krøyers Gård i Nakskov. Hun fandt først ud af det, da hun fik afgifterne tilsendt elektronisk en måned senere.
Rikke Lejbølle fra Nakskov fik tre parkeringsafgifter uden at vide det for at holde på den private parkeringsplads ved Krøyers Gård i Nakskov. Hun fandt først ud af det, da hun fik afgifterne tilsendt elektronisk en måned senere. Foto: Line Strand - TV2 ØST

Parkeringspladsen er overvåget af Parkeringskompagniet. Der er sat et kamera op, som registrerer nummerpladen, når billisten kører ind på pladsen, og når de kører ud igen. 

FDM: I strid med gældende regler

Hvis der ikke bliver betalt for parkering af bilen, sender Parkeringskompagniet en parkeringsafgift til bilejeren. Der kommer derfor ikke en parkeringsafgift i forruden på bilen. Og den fremgangsmåde kan betegnes som ulovlig.

- Det er i strid med de gældende regler. I den bekendtgørelse, der gælder for private parkeringsselskabers ageren, altså hvordan de pålægger afgifter, der står der, at afgiften skal påsættes køretøjet, eller overgives til føreren på stedet, siger Dennis Lange, der er chefkonsulent i FDM og fortsætter:

- Man kan altså ikke bare uden videre eftersende en afgift dage eller måneder senere.

Læs også
Overvejer du at lave samkørsel til arbejde? Så meget kan du spare
Læs også
Overvejer du at lave samkørsel til arbejde? Så meget kan du spare

Han mener ikke, at selve skiltningen på parkeringspladsen er ulovlig, men at den kan forbedres. 

- Det skilt, der er ved indkørslen kunne få en mere tydelig placering, og derudover var det oplagt at sætte skiltningen op, der fortæller om vilkårene, der gælder, at sætte dem op ved de P-båse, der er i stedet for på væggen ovre bagved, siger Dennis Lange.

TV2 ØST har forsøgt at få en udtalelse fra Parkeringskompagniet om, hvorfor de udsteder parkeringsafgifter på den måde, men de har ingen kommentarer i sagen. 




Nyhedsoverblik