Nyhedsoverblik

Festival afslører hovednavn

Programmet for Femø Fortællefestival 2024 byder på optrædener af 14 professionelle historiefortællere.

Og hovednavnet i år er skuespiller, instruktør og historiefortæller Vigga Bro.

Femø Fortællefestival er en årligt tilbagevendende festival, der har fokus på den levende historiefortælling, og målet er at skabe en kulturbegivenhed, der sikrer udbredelse af historiefortælling i Danmark.

- I en digital verden bliver levende historiefortællinger et vigtigt og tiltrængt modspil til hverdagens skærme, siger Anne-Marie Nielsen, der er en af arrangørerne bag festivalen.