Femern: 400 millioner liter havvand pumpet væk - se den blotlagte havbund

Et 8,5 hektar stort areal ud for Lollands sydkyst er blevet pumpet fri for havvand til den kommende tunnel-indkørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Arbejdet med at bygge "indkørslen" til den kommende Femern Bælt-tunnel skrider frem – og for første gang er det nu muligt at stå nogenlunde tørskoet under havoverfladen på det punkt, hvor biler og tog i 2029 skal køre ned i dybet under Femern Bælt.

quote Man vil kunne stå nogenlunde tørskoet på den tidligere havbund

Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef, Femern A/S

Indkørslen kaldes på fagsprog for tunnelportalen. Denne konstruktion bliver 300 meter lang og skal føre jernbane og vej ned i undergrunden til det punkt, hvor den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Danmark og Tyskland skal tage sit udspring.

I de sidste to uger har pumper sørget for at fjerne alt havvandet bag det 1.376 meter lange spunsvæg-dige, som omkranser indkørslen og skal holde havvandet ude.

To enorme BBA-pumper, der er bygget i Holland, har tilsammen fjernet en million liter vand i timen, og nu er næsten alt vandet pumpet ud, fortæller kommunikationschef ved Femern A/S, Morten Kramer Nielsen.

- Vi har fjernet 400-450 millioner liter vand, forklarer han til TV2 ØST og tilføjer:

- Man vil kunne stå nogenlunde tørskoet på den tidligere havbund, der lige nu ligger fra 0 til 6 m under havets overflade.

Havbunden på Femern Bælt er nu blotlagt 500 meter ud for Lollands kyst.
Havbunden på Femern Bælt er nu blotlagt 500 meter ud for Lollands kyst. Foto: Femern A/S

Det tørlagte område dækker et samlet areal på 8,5 hektar – eller hvad der svarer til godt 100 typiske (800 kvadratmeter store) parcelhusgrunde.

Denne del af byggeriet har entreprenøren FBC (Fehmarn Belt Contractors, red.) stået for at udføre.

500 meter nærmere Tyskland

Forude venter nu et stort gravearbejde ned i undergrunden, fortæller Morten Kramer Nielsen.

Tunnelportalen skal ligesom sænketunnelen bygges et godt stykke under den eksisterende havbund, og tunnelportal og sænketunnel kommer således til at mødes 12 meter under havoverfladen.

- Når vandstanden er sænket, skal skråningerne på digerne afrettes og overskydende sand fjernes. Dette arbejde forventes færdiggjort til efteråret, forklarer Morten Kramer Nielsen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Herefter overgår det videre arbejde med tunnelportalen til FLC (Femern Link Contractors, red.) – den anden tunnelentreprenør på Femern Bælt-byggeriet – som skal etablere rampe og indkørselsportal til sænketunnelen.

Indkørslen til tunnelen har medført en meget synlig landudvidelse af Lolland, hvis sydlige kyst omkring tunnel-indkørslen er rykket 500 meter tættere mod Tyskland.

Søen bag det drænede område (til venstre i billedet) er Strandholm Sø. FBC går i gang med at dræne søen i den nærmeste fremtid. Herefter skal der fjernes blødbundsmaterialer fra bunden af søen og i stedet indbygges sand for at stabilisere området.
Søen bag det drænede område (til venstre i billedet) er Strandholm Sø. FBC går i gang med at dræne søen i den nærmeste fremtid. Herefter skal der fjernes blødbundsmaterialer fra bunden af søen og i stedet indbygges sand for at stabilisere området. Foto: Femern A/S

Tunnelportalen på den danske side af Femern Bælt skal stå klar hen mod slutningen af 2023. I starten af 2024 skal det første tunnelelement til sænketunnelen sættes på plads, og det forudsætter at indgangen står klar.

Læs også
Tunnelindkørsel til Femern-forbindelsen tager form - skubber Lollands kyst 500 meter mod Tyskland
Læs også
Tunnelindkørsel til Femern-forbindelsen tager form - skubber Lollands kyst 500 meter mod Tyskland

- Når portalen er færdiggjort, vil det første tunnelelement kunne placeres i umiddelbar forlængelse af portalen, forklarer Morten Kramer Nielsen.

Tunnelportalen, som den kommer til at se ud i Rødbyhavn. Bemærk "tagvinduerne", som skal tillade øjnene at vænne sig til overgangen fra tunnelbelysning til sollys og omvendt. Byggeriet af portalerne starter på den danske side og dernæst den tyske side af bæltet, da man skal bruge noget af det samme udstyr til at bygge portalerne. På den danske side skal portalen stå klar inden 2024. Foto: Femern A/S
Tunnelportalen, som den kommer til at se ud i Rødbyhavn. Bemærk "tagvinduerne", som skal tillade øjnene at vænne sig til overgangen fra tunnelbelysning til sollys og omvendt. Byggeriet af portalerne starter på den danske side og dernæst den tyske side af bæltet, da man skal bruge noget af det samme udstyr til at bygge portalerne. På den danske side skal portalen stå klar inden 2024. Foto: Femern A/S Foto: Femern A/S/PR

På den danske side af forbindelsen bliver tunnelportalen i alt 300 meter lang. Af disse er de første 200 meter støbes som et lukket rør. Herefter følger en overgangsfase i tunnelen med en form for "tagvinduer", som tillader et lysindfald af naturligt lys, som skal gøre det muligt for øjnene at vænne sig til dagslyset, inden vej og jernbane fortsætter væk fra tunnelen på en åben rampe op til terræn-niveau. 

For 2,5 måned siden, da de første dele til den 1,3 kilometer lange spunsvæg rundt om tunnelindkørslen blev rammet ned i undergrunden, så området ved den fremtidige tunnelindkørsel således ud.
For 2,5 måned siden, da de første dele til den 1,3 kilometer lange spunsvæg rundt om tunnelindkørslen blev rammet ned i undergrunden, så området ved den fremtidige tunnelindkørsel således ud. Foto: Femern A/S/PR

Nyhedsoverblik