Derfor dør folk på Lolland og Falster tidligere end resten af befolkningen
Folk på Lolland og Falster dør tidligere end befolkningen i resten af Danmark. En kortlægning af flyttemønstre giver forklaringen.
Folk på Lolland og Falster lever kortere og er mere syge end i resten af Danmark.
Og nu viser ny forskning, at problemerne ikke skyldes en kultur for usund levevis på de to øer, men at problemerne er importeret fra andre dele af Danmark.
Sundhedsproblemerne på Lolland-Falster er importerede
Det oplyser Elsebeth Lynge, der er professor i epidemiologi på Nykøbing Falster Sygehus og tilknyttet Københavns Universitet.
- Det, der har overrasket mig mest, er, hvor store forskellene i dødelighed er i Danmark. Folk på Lolland og Falster dør af det samme som i resten af Danmark - men meget tidligere, siger Elsebeth Lynge.
Nogle af de vigtigste fund i forskningsprojektet er, at mænd i Lolland kommune har en dødelighed, der er 25 procent højere end gennemsnittet for hele landet. For kvinder er det 20 procent højere.
Ser man på tilflyttere til Lolland-Falster i den erhvervsaktive alder, mellem 30 og 64 år, så har de en overdødelighed på 134 procent. Det vil sige mere end det dobbelte af gennemsnittet for Danmark.
- Vi vidste godt, at sundhedsforholdene her er dårligere end i resten af landet. Men det kom bag på mig, hvor store forskellene er. Da vi startede med at se på dette, fandt vi, at middellevetiden i Lolland kommune var 5,3 år lavere end middellevetiden i kommunerne nord for København, siger Elsebeth Lynge.
- Hvis man ser på det i et historisk perspektiv, så svarer det til den nationale udvikling i 20-25 år. Dermed er sundhedstilstanden på Lolland-Falster næsten en generation bagud i forhold til sundhedstilstanden i de nordlige forstæder, siger hun.
Forskerteamet er dykket ned i både CPR- og dødsårsagsregistret. Her har de kunnet følge både, hvem der boede på Lolland-Falster og hvornår, og for dem, der døde, hvad de døde af.
Det er ved at følge de enkelte personers flytninger, at forskerne har kunne vise, at overdødeligheden på Lolland og Falster er forbundet med tilflytning fra andre dele af Danmark.
Samtidig viser forskningen, at tilflytterne til Lolland-Falster dør af det samme som folk i resten af Danmark, hvor kræft og hjertesygdomme er de mest udbredte årsager.
- Vi gik tilbage til 1968, og der så vi så på, hvordan dødeligheden har ligget på Lolland-Falster sammenlignet med forholdene i resten af Danmark, fortæller Elsebeth Lynge.
- Det er rigtig interessant, at op til 1990´erne, er der ikke nogen forskel mellem Lolland-Falster og Danmark som helhed. Så begynder dødeligheden at falde mere i Danmark som helhed, end den gør på Lolland-Falster. Og når vi så når frem til 2017, så har mænd i Lolland kommune en dødelighed der er 25 procent højere end gennemsnittet for hele landet, siger Elsebeth Lynge.
Tilskrevet særlig livsstil
- Befolkningen på Lolland og Falster er blevet tilskrevet en særlig livsstil i film, litteratur og medier, som har antydet, at de ikke kan tage vare på sig selv.
- Men folk, der er vokset op her, har ikke en særlig usund kultur. Sundhedsproblemerne på Lolland-Falster er importerede, siger Elsebeth Lynge.
Ifølge hende er det ikke så mærkeligt, at sundhedstilstanden på Lolland og Falster er dårligere end i resten af Danmark.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har netop offentliggjort en kortlægning af flyttemønstrene på tværs af kommuner i 2020 og første halvdel af 2021. Den viser, at personer, der står uden for arbejdsmarkedet og er på offentlig forsørgelse, flytter fra by mod land, og de billige boliger på Lolland-Falster har længe tiltrukket blandt andet personer på førtidspension.
- Derfor ser vi dårlig sundhedstilstand og øget dødelighed på Lolland-Falster. For hvis man får førtidspension i dag og står uden for arbejdsmarkedet, så er det, fordi man er syg, det er betingelsen for at få den tildelt, siger Elsebeth Lynge.
Men hvad betyder det, at mange af de sundhedsmæssige udfordringer, som kommunerne i den sydlige del af Region Sjælland står overfor, er importeret fra andre dele af landet?
- Vi ved godt, at der er en økonomisk omfordeling i samfundet. Men at der også er en sundhedsmæssig omfordeling, det er noget, som jeg har fået øjnene op for i det her projekt. Derfor håber jeg også, at man fra nationalt hold vil have en større forståelse for, at det her er et nationalt problem og ikke et lokalt problem, siger Elsebeth Lynge.
Det er direktøren på Nykøbing Falster Sygehus, Ricco Dyhr, enig i.
- De patienter, vi får indlagt, er komplicerede og multisyge. Det kræver ekstra mange dygtige speciallæger og sygeplejersker, og dem har vi ekstraordinært få af, siger Ricco Dyhr.
Ved at tilbyde busordning, personalehotel og mulighed for at forske lykkes det Nykøbing Falster Sygehus at få ansat læger og sygeplejersker, men altså ikke nok.
De strukturelle problemer med at rekruttere betyder, at patienterne ikke får en lige så god behandling, som man gør i de større byer.
- Vi har brug for de bedste, men rapporten understreger jo, at folk ikke har lige adgang til sundhed, siger han og tilføjer:
- Derfor har vi brug for at det bliver taget alvorligt, og at vi får hjælp fra nationalt hold. Vi skal have nogle redskaber, for jeg kan sidde her og råbe herfra til Langtbortistan, men vi er nødt til sammen at gøre noget radikalt anderledes, hvis man reelt vil gøre noget ved det.
Alle skal inviteres
Ricco Dyhr peger på, at flere penge kan være en løsning. Til højere lønninger og til ekstra uddannelse, og så er der brug for, at alle aktører arbejder mere sammen.
- Vi skal invitere alle ind. Både kommunerne, de private, vi skal opsnappe alle gode ideer og ikke gå så meget op i om det er offentligt eller privat, men i hvilke nye, gode løsninger, der er, siger Ricco Dyhr.
På Lolland sidder en borgmester, der med rapporten i hånden, peger på, at udligningsreformen ikke holder og som igen vil forsøge at råbe landspolitikerne op.
- Vi bliver svigtet. Når vi får en ny borger, der er på førtidspension, så bliver vi ikke kompenseret fuldt ud. Havde vi snakket om 50 mennesker, så gik det nok. Men det drejer sig om flere tusinde, og det koster rigtig mange penge, siger Holger Schou Rasmussen (S).
- Vi skal kunne behandle de mennesker ordentligt, de skal have den hjælp, de har brug for. Vi kan ikke alle bo på Strandvejen i Gentofte, men når man træffer beslutninger, der sætter folk i bevægelse, så skal hjælpen følge med, siger han.
Holger Schou Rasmussen understreger sin pointe med et eksempel.
- Hvis der skal anlægges et nyt militært anlæg i Danmark, så er der tale om en fællesudgift. Man lader jo ikke den kommune, hvor anlægget skal ligge, betale. Den her gruppe borgere er en fælles national opgave, pengene skal følge borgeren, ellers begynder alt at smuldre, siger han.
- Jeg føler, at der fra nationalt hold bliver hoppet fra tue til tue. Men vi må blive ved, for det er ganske aldeles urimelige vilkår, så vi vil blive ved med at italesætte, at der skal følge nogle ressourcer med, siger Holger Schou Rasmussen.
