Færre kirkegængere og stigende udgifter til de gamle landsbykirker er et problem, som opleves flere steder i landet.
På det vestlige Lolland kan dette problem komme til at betyde et farvel til en af landets gamle middelalderkirker, da menighedsrådet i Herredskirke Kirke overvejer, om den 800 år gamle kirke skal rives ned.
Årsagen til den kontroversielle overvejelse skyldes, at kirken ligger i et tyndtbefolket område og at en renovering af kirkens tag vil blive meget dyr for menighedsrådet.
Det fortæller Ulla Nielsen Gotsæd, som er formand for menighedsrådet i Utterslev-Herredskirke-Løjtofte Sogn.
- Vi har fået et overslag på tagreparationen, og det vil koste 3,5 millioner kroner. Men vi har kun to millioner kroner til hele sognet om året, derfor vil det blive for dyrt for en kirke, som vi ikke har brugt i ti år, siger hun.
Men kan man overhovedet rive en 800 år gammel kirke ned? Det er der delte meninger om.
Ti mennesker til en kirke
Marianne Gaarden, som er biskop i Lolland-Falsters Stift, mener ikke, det vil være hensigtsmæssigt, hvis den 800 år gamle kirke bliver revet ned, inden alle andre muligheder er afsøgt.
Men menighedsrådets dilemma er meget relevant, da det er et billede på en udviklingstendens, der findes i landets tyndtbefolkede områder som blandt andet Lolland.
- Befolkningen har forskubbet sig siden middelalderen. Dengang boede 80 procent af danskerne på landet, men i dag er det omvendt. På Vestlolland er der 29 kirker til færre end 8000 mennesker. Det er godt og vel 250 mennesker per kirke, siger Marianne Gaarden og fortsætter:
- Når det kommer til Herredskirke Kirke er der kun mellem 10 og 20 mennesker bosat i det område, som i gamle dage udgjorde det oprindelige sogn.
Det er dog ikke helt let at tage en middelalderkirke ud af brug eller helt at rive den ned.
Så længe en middelalderkirke stadig er i brug, er den ikke er fredet. Men i det øjeblik den ikke længere bruges som kirke, vil bygningen automatisk blive fredet, hvis den er opført før år 1536.
Desuden er der en juridisk gråzone i forhold til, hvem der ejer middelalderkirken, da der ikke er skøder på dem.
Behov for en national strategi
Problemet er ifølge Marianne Gaarden hverken et menighedsråd, der overvejer at tage en kirke ned, eller at mange gerne vil beholde middelalderkirkerne, der udgør vores fælles kulturarv.
Problemet er, mener hun, at der er blevet for langt mellem vores kirkelige virkelighed og vores idealer. Det er de enkelte menighedsråd, der står med ansvaret for vedligeholdelsen af kirkerne. Det forudsætter, at der bor nok mennesker i sognet, og det er ikke længere tilfældet i alle tyndtbefolkede områder.
Regler om fredning af middelalderkirker
Bygningsfredningsloven gælder kirker, der tages ud af brug – dog først og fremmest afhængig af kirkebygningens alder.
Hvis kirken bygget før 1536 og stadig i brug som kirke, gælder reglerne i den kirkelige lovgivning. Men i det øjeblik kirken tages ud af brug, er den fredet, idet menighedsrådet fortsat har ansvaret for kirkebygningen.
Kirker bygget før 1536 er der grænser for brug, som er sat af Bygningsfredningsloven.
Imidlertid er kirker, som er opført efter 1536, ikke uden videre fredede, når de tages af brug. Men det fremgår af loven om bygningsfredning, at de dog kan fredes, når bygningens arkitektur og kulturhistoriske værdi taler for det.
Kilder: Bygningsfredningsloven. Kirkeministeriet.
Derfor bliver menighedsrådene nødt til at lægge sig sammen med det resultat, at de skal vedligeholde flere og flere kirker til færre og færre mennesker.
Der er i dag menighedsråd, der har ansvaret for seks middelalderkirker. Særligt set i lyset af, at der er de menighedsråd de lavest indtægter fra kirkeskatter, der skal vedligeholde den tungeste kulturarv, er det uholdbart.
- Vi skal finde en løsning, som hjælper de trængte menighedsråd, og så skal vi finde ud af, hvordan vi bevarer vores kulturarv. Den nuværende lovgivning bygger på en forudsætning, som ikke længere holder, siger biskoppen og fortsætter:
- Middelalderkirkerne er vores nationale kulturarv, så hvis de skal bevares, må vi finde en national løsning.Særligt set i lyset af, at det er de menighedsråd, der har de lavest indtægter fra kirkeskatten, der skal vedligeholde den tungeste kulturarv, er det uholdbart.
En umistelig kulturarv
Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) mener, at det er relevant, at undersøge hvordan man kan løse udfordringen med mange kirker i tyndtbefolkede områder.
- I nogle områder af Danmark er der mange kirker i forhold til befolkningen. Det giver en skævhed i finansieringen af vedligeholdelsen. Jeg hilser derfor diskussionen om vedligeholdelse og opretholdelse af de gamle middelalderkirker velkommen, siger hun i et skriftligt svar til TV2 ØST.
Dog pointerer kirkeministeren, at hun ikke ønsker, at vi skal miste den unikke danske kulturarv, som er de danske middelalderkirker, men at der samtidig skal være en balance, så folkekirkens medlemmer har en reel mulighed for et godt kirkeliv.
Omvendt lyder tonerne fra Mikkel Bjørn, som er kirkeordfører for Dansk Folkeparti.
Han mener, at det bør være regeringens ansvar, at sikre de danske middelalderkirker, som han kalder for en umistelig kulturarv.
- Jeg ser det på ingen måde som en mulighed, at man overhovedet overvejer at rive en middelalderkirke ned. Hvis vi er kommet så vidt, så er vi nødt til at finde midler til det på et statsligt niveau, siger han.
Vil ikke græde for en tom kirke
Men selvom menighedsrådsformand Ulla Nielsen Gotsæd, godt kan se vigtigheden af, at bevare den danske kulturarv, har hun svært ved at se andre løsninger for sig, end at kirken på en eller anden måde stopper med at eksistere.
- Hvis kirken kan reddes på en måde, så det ikke koster os penge, er det dejligt. Men hvis det ender med, at kirken skal rives ned, kommer jeg ikke til at græde for en tom kirke, siger hun.
Der vil blive afholdt et menighedsmøde i efteråret, hvor menigheden og borgerne har mulighed for at give deres mening til kende, fortæller Ulla Nielsen Gotsæd.