Billetter blev revet væk til rundvisning på Femern Bælt-forbindelsen

Søndag fik 3.600 gæster en unik mulighed for at få en rundvisning på byggepladsen til Femern Bælt-tunnelen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er langt fra hver dag, at man kan få lov til at bevæge sig ind på byggepladsen til Femern Bælt-tunnelen. Men søndag fik flere tusinde gæster alligevel sneget sig til et kig.

I anledningen af årets Fehmarnbelt Days havde borgere mulighed for at købe billetter til en guidet rundvisning inde på byggepladsen. En af dem, der havde udnyttet chancen, var Palle Skude fra Lolland.

- Det er jo et lokalt projekt, som er worldwide på en eller anden måde. Det kan jo kun interessere en, lyder det fra den pensionerede landmand.

Palle Skude har tidligere besøgt udstillingscentret i Rødbyhavn for at høre mere om projektet.
Palle Skude har tidligere besøgt udstillingscentret i Rødbyhavn for at høre mere om projektet. Foto: Mahmoud Al-Tamir - TV2 ØST

- Det her var prikken over i'et

At interessen for den kommende tunnel er stor hos Palle Skude mærkes tydeligt. Det er nemlig ikke første gang, at han hører om det store projekt.

For nyligt var den pensionerede landmand en tur på udstillingscentret i Rødbyhavn, hvor han fik en grundig fortælling. Alligevel var den 20 minutter lange rundvisning i dag noget særligt.

Rundvisningen på byggepladsen foregik i busser af sikkerhedsmæssige årsager.
Rundvisningen på byggepladsen foregik i busser af sikkerhedsmæssige årsager. Foto: Mahmoud Al-Tamir - TV2 ØST

- Jeg synes, den var vældig godt tilrettelagt, og jeg er imponeret over hele logistikken, og vi blev guidet meget fint igennem, siger Palle Skude og tilføjer:

- Det her var prikken over i'et.

Udsolgt på få dage

Til dagligt er det kun medarbejderne, der bygger tunnelen, som har adgang til byggepladsen. Af sikkerhedsmæssige hensyn måtte gæsterne i dag også kun komme ind på pladsen i busser. Alligevel blev de 3.600 billetter revet væk.

Læs også
Her arbejdes der på en 30 kilometer lang byggeplads
Læs også
Her arbejdes der på en 30 kilometer lang byggeplads

- Jeg tror, vi havde udsolgt af billetterne på tre eller fire dage. Det viser jo bare, at der er en kæmpe interesse, fortæller Stig Rømer Winther, der er direktør hos Femern Belt Development.

Stig Rømer Winther er meget tilfreds med fremmødet til årets Fehmarnbelt Days.
Stig Rømer Winther er meget tilfreds med fremmødet til årets Fehmarnbelt Days. Foto: Mahmoud Al-Tamir - TV2 ØST

Det var dog ikke kun rundvisningen, der vakte interesse. Udenfor byggepladsen var mange mødt op for også at blive klogere på byggeriet. Her kunne gæsterne nemlig både se på udstillinger og høre debatter.

Læs også
Femernbyggeri koster 15,5 millioner om dagen
Læs også
Femernbyggeri koster 15,5 millioner om dagen

- Jeg er fuldstændig overvældet over så mange glade mennesker, der er på pladsen. Og det, jeg specielt hæfter mig ved, er, at der er enormt mange tyskere, der er kommet over med færgen, siger direktøren og fortsætter:

- Og det er fantastisk, fordi det her er et dansk-tysk projekt. Jo mere vi kan få de to folk sammen, jo bedre er det. Jeg er vildt glad.


Nyhedsoverblik