- Det er børn og forældre, der bliver taberne i denne sag, fordi vi ikke tager ansvar her i byrådet. Det er en meget høj pris at betale. Det er sørgeligt, lød det fra en harmdirrende Leo Christensen (Lokallisten) tirsdag aften i den gamle skole i landsbyen Vestenskov syd for Nakskov.
Byrådet var blevet sat på en tvungen opgave af Ankestyrelsen. Styrelsen krævede en redegørelse i forhold til en omfattende kritik af forholdene på Specialskolen. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har pudset Ankestyrelsen på sagen.
Det sker efter kritik fra forældre, der har fået nok. Og det var den redegørelse, som byrådet skulle tage stilling til. Et massivt flertal i byrådet sagde som ventet ja til redegørelsen.
Leo Christensen (Lokallisten) og Bente Borreskov (EL) var som tidligere i sagen om specialskolen en tomandshær, der fik den kolde skulder af resten af byrådet. Eric Steffensen (DF) var ganske kontant i sin afvisning.
- Det er min opfattelse, at vi har en velfungerende specialskole. Og jeg har kendskab til området. Men vi har to byrådsmedlemmer, der er gået efter at finde fluerne i suppen, de er gået at forstørre problemerne. De er kommet med nogle ret grove påstande her i byrådssalen. Det er uanstændigt, sagde han.
Redegørelse giver ret i kritik
Specialskolen på Lolland er et tilbud til børn med særlige behov - for eksempel med handicap. Specialskolen består af tre afdelinger fordelt på fire matrikler.
Politikerne skulle tirsdag tage stilling til den 13 sider lange udtalelse fra Lolland Kommune til Ankestyrelsen. Den ligner mest af alt en tilståelsessag: Der skal strammes op på mange områder, er den korte konklusion.
Flere gange i redegørelsen bliver det slået fast, at det har knebet med kommunikationen til forældrene. Det hæftede Jesper Volmer (V) sig ved.
- Vi vil alle det bedste for børnene. Og jeg har fra starten sagt, at jeg vil basere mine vurderinger på fakta og ikke følelser. Med redegørelsen har vi nu fået fakta. Og ja, det er tydeligt, at der er problemer i kommunikationen mellem skole og forældre. De problemer skal løses, fastslog han.
Lang ventetid, usikkerhed om eksamen og manglende undervisning
Her er et lille udpluk fra den 13 sider lange redegørelse til Ankestyrelsen.
Forældre har klaget over lang ventetid til PPR (psykologisk pædagogisk rådgivning, red.). Det er en afgørende vurdering, der skal laves for at børn med specielle behov får den rigtige hjælp. I redegørelsen står der blandt andet:
”Fremadrettet vil der være en skærpet opmærksomhed på forældrekommunikation i og omkring visitationsprocessen, hvad er en PPV (psykologisk pædagogisk vurdering, red.) og hvordan bruges den til gavn for det enkelte barn.”
Der er heller ikke gået godt med at informere forældre om, at deres børn ikke kan gå op til 10. klasses afgangseksamen:
”Det er beklageligt, hvis der har været forældre, der har oplevet, at deres barn er blevet nægtet at gå til eksamen. Alle har ret til at gå til eksamen og kan ikke nægtes", står der blandt andet i redegørelsen.
Der har også været kritik af, at børn ikke er blevet undervist i de fag, som de skal ifølge loven. Også her har der været problemer med kommunikation.
”Det er vigtigt at understrege, at Specialskolen ikke har haft en plan eller strategi om bevidst at undlade fag eller reducere skemaer uden aftaler med forældre. Der er tale om en manglende praksis for klar kommunikation og/eller manglende systematik i skriftlighed og dokumentation. Der er eksempler på, at der ikke er blevet undervist alle de fag, der skal på årgangen. Det har ikke været kommunikeret tydeligt nok, hvad der bliver undervist i. Der er således begået fejl fra skolens side. Disse fejl, manglende kommunikation og dokumentation bliver der rettet op på", står der i redegørelsen.
Afviser redegørelse og laver eget notat
De to lokalpolitikere, Bente Borreskov (EL) og Leo Christensen (Lokallisten) har gennem de seneste måneder rettet en skarp kritik mod forvaltningen og den politiske styring og tilsyn med Specialskolen.
De to politikere mener, at skolen på mindst 15 punkter bryder Børne- og Undervisningsministeriets regler for specialundervisning. Og redegørelsen imponerede dem ikke ved byrådsmødet.
- Det er da fint, at forvaltningen har opdaget, at der er noget galt med kommunikationen. Og nu vil man gøre noget ved det. Men bedre kommunikation stopper jo ikke lovbrud. Det er simpelthen ikke tilstrækkeligt, lød det fra Bente Borreskov (EL).
Hun blev suppleret af Leo Christensen (Lokallisten).
- Det, der skræmmer mig mest er, at der bliver gjort så store anstrengelser for at holde byrådet udenfor ansvar - og indflydelse. Og så forstår jeg ikke den manglende lyst til at tilkalde ekstern ekspertise. Der er behov for det, fastslog Leo Christensen.
Leo Christensen (Lokallisten) og Bente Borreskov havde lavet deres eget tre sider lange notat til sagen, hvor de afviser beskrivelsen i det kommunale notat. Og ved byrådsmødet pointerede de to, at de havde ret til, at også deres notat bliver sendt ind til Ankestyrelsen.
Flertal enig i redegørelse
Forældre har gennem længere tid forsøgt at råbe politikerne op. 104 forældre skrevet under på en fælles protest, der blev sendt til både borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og til hele byrådet.
Thomas Østergaard (S), der er formand for Børne- og Skoleudvalget, og resten af den Socialdemokratiske gruppe var påfaldende tavse under debatten. Udvalgsformanden tog dog ordet til sidst.
- Jeg er faktisk enig med Lokallisten og Enhedslisten i, at det er godt vi får taget denne her debat ude i det åbne. Det er demokratiets spilleregler. Men jeg synes fortsat, at vi har et godt specialskole-tilbud. Nu ser jeg frem til, at Ankestyrelsen kommer med sin vurdering, sagde han.
Et stort flertal erklærede sig altså også tilfredse med redegørelsen. Kun Bente Borreskov (EL) og Leo Christensen (Lokallisten) stemte imod. Nu bliver det så op til Ankestyrelsen at vurdere om den 13 sider lange redegørelse er tilstrækkelig til at lukke sagen.