Alle klasselokaler på skolen blev tømt for indhold og bygget op på en ny måde

I halvanden uge har klasselokalerne i Søllested Landsbyordning fået en makeover, så de fremover opfylder den enkelte klasses behov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De klassiske klasselokaler med borde i rækker eller i hestesko er blevet skiftet ud med læringstrapper, huler, gruppeborde og natur.

i samarbejde har pædagogstuderende fra professionshøjskolen Absalon og Søllested Landsbyordning omdannet 0-6. klasses lokaler på Søllested Landsbyordning Skole til helt nye læringsmiljøer, som tilgodeser de enkelte klassers behov.

quote En dreng i tredje klasse sagde, at hans yndlingssted er hulen

Bitten Maria Bendtsen Landsbyordningsleder og skoleleder

Fredag blev lokalerne indviet ét efter ét på grund af Corona, så Søllested Landsbyordnings skoleleder Bitten Maria Bendtsen havde mange ferniseringer.

- Vi har taget hele skolen og lavet alle syv klasselokaler om, fortæller Bitten Maria Bendtsen.  

Skolen har haft et budget på 25000 kroner per klasse til indkøb af møbler og andet materiale, der har ført elevernes drømme ud i livet.

Stor betydning for Søllested Landsbyordning

Udgangspunktet for omdannelsen af klasselokalerne har været det landsdækkende projekt Playful Learning, og skolelederen fortæller, at lokalerne allerede er et hit.

- Jeg vil sige, at det allerede er en kæmpesucces, men selvfølgelig kommer der en tilvænningsperiode, siger Bitten Maria Bendtsen.

Da projektet startede, blev klasselokalerne tømt for alt indhold. Det færdige resultat viser syv vidt forskellige lokaler, som hver især bærer præg af inddragelsen af eleverne og lærerne, og hvad netop deres behov har været. 

Playful Learning

Udgangspunktet for Playful Learning er, at leg er vigtig og værdifuld for børns udvikling, læring og trivsel. Derfor er ambitionen med programmet at styrke alle danske børns kreative og eksperimenterende tilgang til verden og deres livslange motivation for legende læring.

 

Playful Learning er et langsigtet partnerskab mellem alle landets seks professionshøjskoler og LEGO Fonden for at udvikle og fremme en legende tilgang til udvikling, læring og trivsel.

Kilde: playful-learning.dk

Ud fra de første reaktioner fra eleverne virker detsom om at der bliver taget godt imod de nye klasselokaler.

- En dreng i tredje klasse sagde, at hans yndlingssted er hulen, og det er det, fordi det var det sted, han kunne få ro, fortæller Bitten Maria Bendtsen.

Projektet havde aldrig kunnet lade sig gøre, hvis der ikke var kommet hjælp udefra.

- Det havde aldrig kunnet lade sig gøre, hvis vi selv skulle stå for det. Det er så rørende, og vi er så taknemmelige for det, de studerende har bidraget med, siger Bitten Maria Bendtsen.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er blevet brugt dukkehuse i planlægningsfasen. 
Der er blevet brugt dukkehuse i planlægningsfasen.  Foto: Privat foto.

Projektet kom i stand, fordi Søllested Landsbyordning gerne ville lave et samarbejde med nogle studerende. Herigennem begyndte Absalon og Søllested Landsbyordning at snakke sammen og efter det første møde, havde de råskitsen til en plan klar.

Projektet

De pædagogstuderende har tidligere overtaget skoleklasser, men aldrig i så stort et omfang.

- Vi har tidligere overtaget skoler, men så har det højst været en dag, hvor de studerende skulle afprøve aktiviteter på børnene. Den her skala har vi aldrig prøvet før, og det har været helt vildt at følge med i det fra sidelinjen, fortæller lektor på pædagoguddannelsen Rakel Toubro.

Professionshøjskolen Absalon har i den seneste halvanden uge haft omkring 50 pædagogstuderende ude på skolen, hvor de i samarbejde med lærere, skoleleder og elever har designet klasserne på ny ud fra tanken om, at rummet kan skabe udvikling, trivsel og læring.

Og de studerende er gået op i projektet.

- Det sker ikke så tit, at vores studerende bliver frivilligt til klokken 21, så det vidner om, at der er blevet lagt blod, sved og tårer i det, fortæller Rakel Toubro.

Noget som Landsbyordningens leder Bitten Maria Bendtsen aldrig havde turde drømme om.

- Mine forventninger og ambitioner er gjort til skamme, fordi de studerende sammen med eleverne og lærerne har lagt baren utrolig højt, siger hun.

boernedemokrati_1.jpg
Læs også
6. klasse donerer 40.000 kroner til velgørenhed – udsatte børn og klimaet er på dagsordenen
boernedemokrati_1.jpg
Læs også
6. klasse donerer 40.000 kroner til velgørenhed – udsatte børn og klimaet er på dagsordenen

Inden projektets start har de studerende i samarbejde med rådgivningshuset Autens i Roskilde afholdt workshops med skolens lærere. Her har de studerende vist miniaturemodeller af klasselokalerne og brugt dukkehusmøbler til at vise eleverne, hvordan deres ønsker kunne opfyldes.


Nyhedsoverblik