Sender 33 paller nødhjælp til fronten i Ukraine

En lastbil pakket med nødhjælp er på vej fra Næstved mod Ternopil i det vestlige Ukraine.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse timer er en lastvogn på vej mod Ukraine godt pakket op med 33 paller nødhjælp.

Afsenderen er det familieejede ejendomsselskab Mønsted Gruppen i Næstved, som i de første uger af krigen tilbød husly til ukrainske krigsflygtninge.

Det er her igennem, at gruppen har fået mulighed for at sende yderligere hjælp af sted til et krigshærgede land.

- Det er tiltænkt i første omgang at skulle helt frem til fronten, siger Peter Mønsted, der er bestyrelsesformand i Mønsted Gruppen.

Generatorer, olie, polarsoveposer samt handske- og fodvarmere blev pakket og sendt til Ukraine, fredag. Derudover har Mønsted Gruppen sammen med en række donorer også indsamlet en del brændeovne foruden store mængder vinterarbejdstøj.
Generatorer, olie, polarsoveposer samt handske- og fodvarmere blev pakket og sendt til Ukraine, fredag. Derudover har Mønsted Gruppen sammen med en række donorer også indsamlet en del brændeovne foruden store mængder vinterarbejdstøj. Foto: Privatfoto

De 33 paller er læsset med generatorer, olie, polarsoveposer samt handske- og fodvarmere. Derudover har initiativtagerne også indsamlet en del brændeovne foruden store mængder vinterarbejdstøj.

- Samt alt muligt ønsket af ukrainerne, siger Peter Mønsted og forklarer, at forberedelserne har været i gang i et stykke tid.

Finansieret af egne midler og donationer

Ifølge Peter Mønsted er nødhjælpen delvist finansieret gennem virksomhedens egne midler foruden donationer fra bekendte, venner og et par andre virksomheder.

Det har dog ikke været lige til, at få donationerne sendt til fronten.

- Vi har gået og ventet på en lastbil. Vi kunne godt finde en chauffør, men han kunne ikke få tilladelse til at forlade Ukraine, hvor det er indført, at mænd under 60 år ikke må forlade landet.

Det var ikke nemt at få fat i både en lastvogn og en chauffør, som kunne tage de 33 paller med til Ukraine. Men fredag i den forgangne uge lykkedes det, og de 33 paller kunne pakkes ombord.
Det var ikke nemt at få fat i både en lastvogn og en chauffør, som kunne tage de 33 paller med til Ukraine. Men fredag i den forgangne uge lykkedes det, og de 33 paller kunne pakkes ombord. Foto: Privatfoto

Derfor endte det med, at Mønsted Gruppen hyrede en lastvogn.

- Det er en ukrainsk lastbil fra DFDS, som har vognmandsforretning i Ukraine. Den har kørt møbler fra Ukraine, og nu tager den nødhjælp med retur, siger Peter Mønsted

Lastbilen blev pakket fredag og har nu kurs mod Ukraine. Destinationen er Ternopil i det vestlige Ukraine.

Læs også
Lokalt hotel slår dørene op for ukrainere på flugt: - Det faldt helt naturligt at gøre
Læs også
Lokalt hotel slår dørene op for ukrainere på flugt: - Det faldt helt naturligt at gøre

Her har man ifølge Peter Mønsted fået kontakt til en katolsk præst, som har adgang til fronten.

- Han kan komme helt frem i første række med tingene. Andre ting er til beboere i området – for eksempel en masse vintertøj og arbejdstøj. Han forestår at få det fordelt på den rigtige måde, siger han og tilføjer:

Lastbilen blev toppet op med morgenmad i form af solgryn, havrefas og lignende.
Lastbilen blev toppet op med morgenmad i form af solgryn, havrefas og lignende. Foto: Privatfoto

- Gennem vores første arrangement med indkvartering i flere måneder med kost og logi har vi fået personlige kontakter, som vi holder fast i. Vi har også ansat nogle stykker, og det er en af dem, som har et familiemedlem ved fronten, som er den katolske præst, vi har lavet en aftale med.

Peter Mønsted har modtaget nogle billeder af forholdene vred fronten, som den katolske præst har adgang til. - Det giver et godt billede af forholdene, og at donationerne vil kunne gøre god gavn, siger Peter Mønsted.
Peter Mønsted har modtaget nogle billeder af forholdene vred fronten, som den katolske præst har adgang til. - Det giver et godt billede af forholdene, og at donationerne vil kunne gøre god gavn, siger Peter Mønsted. Foto: Privatfoto

Ukraine blev invaderet af russiske tropper den 24. februar 2022. 

Ifølge Reuters er mindst 42.000 personer omkommet i krigen, og flere end 56.000 personer såret, hvortil 14 millioner mennesker er drevet på flugt.


Nyhedsoverblik