Stén Knuth om manglende borgmester i Slagelse: Min person skal ikke stå i vejen

Forhandlingerne i Slagelse Kommune er i gang på andet døgn. Venstre, Radikale Venstre og DF søger stadig det "brede og gode" samarbejde, siger de.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På andet døgn fortsætter forhandlingerne i Slagelse Kommune, hvor der stadig ikke er blevet fundet en ny borgmester.

Torsdag eftermiddag mødtes Venstre, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti for at komme tættere på et flertal, men det ser ud til, at valgballaden fortsætter lidt endnu, og med deres 15 mandater, når de ikke op på de magiske 16, som giver et flertal i Slagelse Byråd.

- Vi skal have en politisk snak og se, om vi kan blive enige om noget. Vi arbejder efter at prøve at skabe et bredt flertal. Det ser vanskeligt ud, men det er i hvert fald vores udgangspunkt, siger Ann Sibbern fra Dansk Folkeparti, der lige nu arbejder på at skabe et mandatgrundlag, der er bredere end 16 mandater. 

Læs også
Drama i Slagelse: Stén Knuth tror stadig på borgmesterposten og mødes med LA
Læs også
Drama i Slagelse: Stén Knuth tror stadig på borgmesterposten og mødes med LA

Borgmester udråbt tirsdag

Tirsdag nat blev John Dyrby Paulsen (S) ellers udnævnt til at overtage borgmesterposten, efter det var lykkedes at samle et flertal med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance i ryggen.

Men fornøjelse var kort. Den siddende venstreborgmester, Stén Knuth, indkaldte til forhandlinger onsdag, hvor Liberal Alliances ene mandat var i spil – og det er det stadig.

På andet døgn bliver der nu forhandlet frem og tilbage i kommunen. PArtier handler som udgangspunkt i rød og blå blok med Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Liberal Alliance på den ene side og Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre på den anden. Partierne har dog også mødtes på tværs af blokkene. 

John Dyrby
Læs også
Slåskampen i Slagelse fortsætter: - Det skal ikke forhandles i mørke
John Dyrby
Læs også
Slåskampen i Slagelse fortsætter: - Det skal ikke forhandles i mørke

Stén Knuth: Min person skal ikke stå i vejen for samarbejdet

Om det bliver Stén Knuth, Dansk Folkeparti peger på som kommende borgmester, har Ann Sibbern ingen kommentarer til.

Stén Knuth mener dog selv, at mødet gik godt, selv om borgmesterkæden endnu ikke er afsat.

Ligesom Dansk Folkeparti søger Venstre også det ”brede og gode samarbejde” – og samarbejdet må endda være så bredt, at det kan være på bekostning af, at det ikke er Stén Knuth selv, der ender med borgmesterposten. 

Slagelse Raadhus
Læs også
Sådan ser det nye byråd i Slagelse Kommune ud
Slagelse Raadhus
Læs også
Sådan ser det nye byråd i Slagelse Kommune ud

- Min person skal selvfølgelig ikke stå i vejen for det, men vi skal have et godt og et bredt samarbejde i det her byråd for at komme videre, lyder meldingen.

Hos Radikale Venstre bliver der også flirtet med idéen om at blive Slagels Kommunes kommende borgmester.

- Det står jo åbent. Jeg ville ønske, at Socialdemokratiet ville mødes med os, så vi kan få talt realpolitik, og hvordan vi kan samle os bredt henover midten, siger Troels Jes Uldall Brandt, som udgør Radikale Venstres ene mandat. 


Nyhedsoverblik