I januar i år fik Jan Søborg Herforth, der bor i Føllenslev i Kalundborg Kommune, en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.
Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en udførlig genoptræningsplan, der anbefalede rehabilitering på specialiseret niveau.
hvis jeg var myndighed, så ville jeg sidde med meget røde ører
På et møde med sin hjemkommune i foråret blev han anvist en plads på Odinscentret i Høng, selv om han selv anførte, at han gerne ville visiteres til et neurorehabiliteringscenter, hvor de kan tilbyde rehabilitering på specialiseret niveau, som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering.
På Odinscentret kunne både Jan Søborg Herforth og hans kone, Anette Søborg Herforth, allerede fra dag ét konstatere, at tilbuddet ikke levede op forventningerne, og ret hurtigt herefter valgte de at klage over tilbuddet til Styrelsen for Patientklager.
- Visitationen og vurderingen af mig var på ingen måde individuel, de så ikke mig som person, men blot at her var der én, der ikke kunne klare sig selv hjemme, og så skulle jeg puttes i en bestemt kasse, fortæller Jan Søborg Herforth.
Som et eksempel nævner Jan Søborg Herforth, at centret ikke har det rette udstyr til genoptræningen, som f.eks. en skinne i loftet, der kan sikre ham mod fald. Det betød, at han i april var ude for en faldulykke i forbindelse med sin fysioterapi-træning, hvor han slog højre albue og hofte.
- Jeg blev sat til at gå langs en massagebriks uden en faldline, selv om det fremgik af mine udskrivningspapirer, at jeg har ”faldrisiko”, fortæller han.
Nu har Jan Søborg Herforth fået medhold i sin klage over Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune, som Odinscentret organisatorisk hører under, fra Styrelsen for Patientklager.
I afgørelsen skriver styrelsen blandt andet, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.
Læs alle kritikpunkter i afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager her
At der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.
At der burde være foretaget test og udredningsmetoder for at kunne vurdere ressourcer og begrænsninger, som kunne bidrage til at differentiere i valg af øvelser og at der kun var træning mod simple aktivitetsproblematikker som træning af standfase (at stå op), flytninger og at rejse sig.
At der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jans behov.
At uden test og udredning af Jans udgangspunkt, har det heller ikke været muligt at mål og evaluere på genoptræningen, hvilket betød at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.
At der ikke var nogen neurofaglige overvejelser bag det træningsprogram til fysioterapeutisk selvtræning med plejen, som blev udleveret ved startsamtalen i april og programmet var ikke individuelt tilrettelagt.
At der ikke blev arbejdet tydeligt med terapeutisk koordinering af Jans hjerneskadeforløb, da der ikke var fokus på hensigtsmæssig energiforvaltning, dvs. hvor meget Jan har energi til i løbet af en dag.
At der var en meget sparsom praksissupervision af plejen, hvilket betyder, at plejen ikke blev instrueret i at understøtte Jans genoptræningsforløb
At der ikke var overvejelser eller tiltag omkring stillingtagen til Jans kognitive udfordringer, herunder svækket evne til problemløsning, lettere vanskeligheder med at fastholde struktur og tidvis forceret arbejdstempo, nedsat mentalt fleksibilitet og omstillingsbesvær.
- Da jeg modtog afgørelsen, tænkte jeg, at hvis jeg var myndighed, så ville jeg sidde med meget røde ører og få dårlig samvittighed. Det er dårligt udført af forvaltningen, men der er også et politisk ansvar, siger Jan Søborg Herforth.
Patientforeningen Hjernesagen har flere gange klaget til Kalundborg Kommune, fordi de ikke mener, at Kalundborg Kommune leverer et tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau, fordi Odinscentret ikke opfylder Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De siger blandt andet, at medarbejderne i et sådant tilbud skal have omfattende rutine og erfaring, at de skal arbejde ud fra nyeste evidens og medvirke til forskning.
Hjernesagen er tilfredse med, at Jan Søborg Herforth nu har fået medhold i sin klage.
- Vi har været engageret i Jans sag i over et halvt år og har i flere måneder været i dialog med kommunen, hvor vi gang på gang har pointeret, at kommunens tilbud om rehabilitering ganske enkelt ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Så for os er der egentlig ingen overraskelser i afgørelsen. Men det er naturligvis en stor tilfredsstillelse, at den øverste myndighed på området giver Jan medhold i sine klagepunkter, siger formanden for Hjernesagen, Tue Byskov Bødkjær.
Ifølge Tue Byskov Bødkjær har afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager betydning på to punkter:
- Den betyder, at Kalundborg Kommune på den lange bane retter op på forholdene og tilbyder deres borgere med erhvervet hjerneskade en rehabilitering, som lever op til myndighedernes retningslinjer. Og på den korte bane håber vi, at kommunen vil finde en løsning for Jan og de andre borgere, som lige nu er visiteret til rehabilitering på specialiseret niveau på Odincenteret, siger Tue Byskov Bødkjær.
Han understreger, at Hjernesagen kommer til at følge situationen tæt.
- Den her sag er et skræmmende godt eksempel på, hvorfor vi har brug for en lovændring på området i Danmark. I dag er det sådan, at der ikke er nogen bindende krav til kommunerne om, hvordan de skal løfte den specialiserede rehabilitering. Først når man, som i Jans tilfælde, rejser en patientklage og har både tålmodighed og helbred til at vente på en afgørelse, så får kommunen besked på, at de faktisk skal leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, siger Tue Byskov Bødkjær.
Alvorligt syge har ikke overskud og kræfter til klage
Samtidig ser man i Hjernesagen ofte, at det er svært for borgerne og de pårørende at finde overskuddet til at klage.
- Sagsbehandlingen er af mange gode årsager grundig og derfor desværre også langsommelig i Styrelsen for Patientskader, og man skal huske på, at det er alvorligt syge mennesker, vi har med at gøre. Det er langt fra givet, at de har overskud og kræfter til at klage over det åbenlyst utilstrækkelige. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, og derfor håber vi i Hjernesagen på en snarlig lovændring med helt fast definerede og bindende krav til den kommunale rehabilitering, siger Tue Byskov Bødkjær.
Foruden Jan Søborg Herforth har Hjernesagen kontakt til pårørende til to andre borgere, der også bor på Odinscentret for at få genoptræning på specialiseret niveau, og Hjernesagen har rådgivet dem i forhold til klagevejene over den mangelfulde genoptræning.
Den ene pårørende er Camilla Larsen, der tidligere har medvirket i et indslag på TV2 ØST, fordi hun er utilfreds med den behandling hendes far har fået.
- Jeg har under hele forløbet følt, at jeg løb panden mod en mur. Jeg som almen borger har kæmpet imod et stort og indviklet system. Min far fik fra begyndelsen ikke den rette træning, de konsekvenser ser vi nu senere i hans forløb, siger hun.
Vil nu klage
Camilla Larsen har ikke haft overskud til at klage over forløbet, men vil nu indgive en klage til Styrelsen for Patientklager.
- Alt det, vi har kæmpet for, kommer ikke min far til gavn, men forhåbentlig kan det hjælpe de næste, der kommer på Odinscentret, siger Camilla Larsen.
I afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager fremgår det, at styrelsens afgørelse vil være tilgængelig for det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører med behandlingssteder og sundhedspersoner. Afgørelsen kan eventuelt begrunde, at der vil blive indledt en tilsynssag.
Direktøren for Ældre- og Sundhedområdet i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, har ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt TV2 ØST et skriftlig svar.
- Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientklager til efterretning og er naturligvis ærgerlige, når der er en opgave, vi ikke har løst inden for de rammer, Styrelsen forventer, står der i svaret.
- Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud, oplyser han.
Se hele det skriftlige svar fra Kalundborg Kommune her
Skriftlig kommentar til sagen fra Søren Ole Sørensen, direktør for Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune:
”Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed til efterretning, og er naturligvis ærgerlige når der er en opgave vi ikke har løst inden for de rammer styrelsen forventer. Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Der er senere i forløbet knyttet neuropsykolog/specialister på fra Cervello (en privat virksomhed, som yder rådgivning om neurorehabilitering, red.), der er vores samarbejdspartner".
Til yderlige info, så har vi det seneste halve år i Kalundborg Kommune arbejdet med at forbedre vores indsatser jvf. ovenstående. Det har medført, at:
Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud.
Vi har haft Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen forbi Ældre- og Sundhedsudvalget med deres input til en fremadrettet handleplan, der skal arbejdes videre med.
Vi har haft vores leverandør på specialfunktioner på området – Cervello – forbi med deres input.
Vi er i dialog med CNN i Næstved, for at sikre en klar forventningsafstemning parterne imellem i forhold til udskrivningsprocedurer og samarbejde.
Vi undersøger hvad andre aktører har af tilbud til borgerne.
Vi er i færd med at afklare om der er dele af denne opgave, som kan løses i samarbejde med andre kommuner (sundhedsklyngen) – eller det kan være en del af et kommende nærhospital
Vi konkret har indgået aftale med Cervello om fast tilknyttet neuropsykolog og gennemførelse af kompetenceudvikling – og en særlig opmærksomhed omkring journalisering/dokumentation.
Jan Søborg Herforth kæmper stadig med lammelse i højre arm, han har besvær med at tygge og benene driller stadig.
Den 30. november i år har han derfor henvendt sig til direktøren for Ældre og Sundhed i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, hvor han igen beder om at blive at flyttet fra Odinscentret og i stedet modtage et genoptræningstilbud på et neurorehabiliteringscenter som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering. Der er efterfølgende blevet holdt et møde og Jan Søborg Herforth afventer nu et svar.
- Jeg håber, at jeg bliver omvisiteret, og jeg er ked af, at de har frataget mig muligheden for en hurtig genoptræning. Kurven for forbedringer flader ud jo længere tid, der går. Min påstand er, at havde jeg fået det rette tilbud fra starten, så sad jeg ikke her, men var allerede hjemme igen og kunne klare mig selv, siger han.