Politisk skraldeaftale sender stor ekstraregning til borgerne i Kalundborg

Selvom borgerne i Kalundborg Kommune er gode til at genanvende affald, sender den poliske aftale nu en ekstraregning til kommunen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der lander snart en ekstraregning hos borgerne i Kalundborg Kommune, fordi kommunens affaldssortering ikke lever op til kravene i den politiske skraldeaftale, som tirsdag blev præsenteret af miljøminister Lea Wermelin (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

quote Jeg er modstander af, at man gør det dyrere og mere besværligt for borgerne end nødvendigt

Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune

Sagen er nemlig den, at aftalen pålægger alle danskere at sortere endnu mere af deres affald. Det sker ved, at danskerne fremover skal sortere skrald i ti kategorier.

Men i Kalundborg Kommune indeholder skraldespandene foran folks privatadresser kun plads til to kategorier. Den 1. oktober ruller kommunen endnu en skraldespand ud med plads til fire kategorier.

Efter tirsdagens aftale mangler der dog stadig en skraldespand med plads til fire kategorier, og det skal borgerne betale for.

- Vi har stor forståelse for, at man gerne vil ensrette de fraktioner (kategorier, red.), så man genanvender ens i hele landet. Det giver rigtig god mening. Men at man forlanger, at hver kommune skal have ti fraktioner på den enkelte ejendom, giver ikke nogen mening, siger Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune.

Det betyder aftalen for dig

Ifølge formanden ligger Kalundborg Kommune blandt de fem bedste kommuner i landet, når det kommer til at genanvende affald. Derfor irriterer det ham, at kommunen nu skal bruge skatteborgernes penge på at indkøbe endnu en skraldespand og til at håndtere endnu mere sorteret affald.

- Konsekvensen bliver, at vi skal udvide skraldeordningen, og det bliver en mere omkostningskrævende ordning, sådan at det bliver dyrere for den enkelte borger. Det synes jeg ikke er særlig tilfredsstillende – slet ikke fordi vi i forvejen har gode erfaringer med genanvendelse ved at bruge vores genbrugspladser, siger Jakob Beck Jensen.

Så meget skrald smider vi ud

Formanden kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor stor ekstraregningen bliver.

- Men det bliver dyrere, fordi vi skal ud og købe en ny spand, og den skal også tømmes på hver enkelt ejendom i stedet for, at den bliver tømt på en af kommunens fem genbrugspladser, siger Jakob Beck Jensen.

- I grove træk kan du sige, at du flytter en lille genbrugsstation hjem til dig selv – og det vil alt andet lige blive dyrere for borgerne. Jeg er på ingen måde imod at sortere, men jeg er modstander af, at man gør det dyrere og mere besværligt for borgerne end nødvendigt, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Borgerne i Kalundborg Kommune ender med en ekstraregning, fordi de kun har en skraldespand. Kommunen planlægger at indsætte en ekstra skraldespand i november, men det er efter tirsdagens politiske aftale ikke  nok.

Jakob Beck Jensen vil nu undersøge, hvilke muligheder kommunen har for at søge eventuel kompensation.

Hver dansker smider ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet årligt cirka 800 kilo husholdningslignende affald i skraldespanden. Danmark ligger dermed over gennemsnittet i EU, som er cirka 490 kilo.  

Lukker flere forbrændingsværker

Den nye skraldeaftale betyder desuden, at flere forbrændingsværker rundt omkring i landet skal lukkes ned for at skabe en mere grøn affaldssektor.

Derfor skal Kommunernes Landsforening lave liste over de forbrændingsværker, som skal lukkes ned. Det får kommunerne seks måneder til.

 - Det bliver de mindst miljørigtige forbrændingsanlæg, der bliver lukket. Det har været vigtigt for os. For der skal lukkes anlæg, så vi kan få et grønt fokus i affaldssektoren, siger SF's klima- og energiordfører Signe Munk.

De værker, som forurener mest og er mindst effektive, skal lukkes. Hensigten er, at kapaciteten bliver tilpasset den mængde affald, som kommer i fremtiden. Det fører til mindre forbrænding og dermed mindre CO2-udledning.

Artiklen fortsætter under billedet.

Alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen.
Alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

Der findes 23 forbrændingsanlæg i Danmark. I 2016 var der en samlet overkapacitet i forbrændingssektoren på op mod 700.000 ton. Knap en tredjedel af alt det danske affald går op i røg i vores forbrændingsanlæg.

I 2016 blev der ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet importeret cirka 364.000 ton affald til forbrænding i Danmark på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg. Det udledte cirka 0,36 millioner ton CO2 i 2016. 

Udledningen fra importeret affald vil kunne stige til cirka 0,6 millioner ton i 2030, hvis den danske affaldsmængde reduceres – uden at forbrændingskapaciteten tilpasses danske mængder. 

Klimaminister Dan Jørgensen havde en plan om, at de kommunale forbrændingsværker, der brænder affald af, skulle laves om til aktieselskaber og konkurrere mod hinanden. Men den plan er ifølge DR Nyheder droppet.

Alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen.