Der lander snart en ekstraregning hos borgerne i Kalundborg Kommune, fordi kommunens affaldssortering ikke lever op til kravene i den politiske skraldeaftale, som tirsdag blev præsenteret af miljøminister Lea Wermelin (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Jeg er modstander af, at man gør det dyrere og mere besværligt for borgerne end nødvendigt
Sagen er nemlig den, at aftalen pålægger alle danskere at sortere endnu mere af deres affald. Det sker ved, at danskerne fremover skal sortere skrald i ti kategorier.
Men i Kalundborg Kommune indeholder skraldespandene foran folks privatadresser kun plads til to kategorier. Den 1. oktober ruller kommunen endnu en skraldespand ud med plads til fire kategorier.
Efter tirsdagens aftale mangler der dog stadig en skraldespand med plads til fire kategorier, og det skal borgerne betale for.
- Vi har stor forståelse for, at man gerne vil ensrette de fraktioner (kategorier, red.), så man genanvender ens i hele landet. Det giver rigtig god mening. Men at man forlanger, at hver kommune skal have ti fraktioner på den enkelte ejendom, giver ikke nogen mening, siger Jakob Beck Jensen (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune.
Det betyder aftalen for dig
Aftalen betyder blandt andet, at der kommer en øget og mere strømlinet affaldssortering. Desuden skal danskerne også på arbejdspladsen sortere mere affald uanset hvilken kommune, de bor i.
Her kan du læse nogle af hovedpunkterne i aftalen:
- Øget og mere strømlinet affaldssortering. Danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen uanset hvilken kommune, de bor i. Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark, og at sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer.
- Fleksibilitet til løsninger. De typer affald, der kan blandes, uden at kvaliteten derefter forringes, må gerne samles ind i samme kammer i skraldespanden. Aftalen lægger op til fleksibilitet for kommunerne. Partierne er enige om, at et almindeligt parcelhus som udgangspunkt skal have to-fire spande med flere rum til de 10 affaldsfraktioner. Aftalen giver også mulighed for at etablere en teknologisk løsning, hvis det kan sikre sammenlignelig kvalitet i genanvendelsen og samme lave grad af spild, som særskilt indsamling medfører.
- Mere genanvendelse af plastikaffald. Der indføres krav om 60 procent reel genanvendelse af indsamlet plastikaffald, sektorsamarbejder med restaurationsbranchen, landbrugs- og byggesektoren, og i den nationale implementering af udvidet producentansvar for emballage skal producenter have økonomisk incitament til at designe emballager, der kan genanvendes.
- En stærk genanvendelsessektor. Affaldsstrømmene fra husholdninger og virksomheder skal samles og organiseres mere ensartet. Rammevilkårene for affaldssektoren skal indrettes, så der investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Der stilles krav til kommunerne om, at behandlingen af alt det genanvendelige affald skal udbydes. Udbudspligten ændrer ikke på miljøkravene til affaldshåndtering. Kommunerne skal kunne dokumentere, hvor og hvordan borgernes affald bliver genanvendt. Eksisterende kommunale anlæg kan i en overgangsperiode på fem år fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres.
- Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til de danske affaldsmængder, der vil falde, når danskerne sorterer mere, så mere affald genanvendes. Derfor fastsættes et kapacitetsloft svarende til de danske affaldsmængder, der i 2030 forventes reduceret med cirka 30 procent i forhold til i dag. Det er aftalt, at affaldssektoren fremover skal leve op til Statens ejerskabspolitik.
- Aftaleparterne er enige om, at KL skal udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten. I planen skal KL udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal samtidig sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere. KL skal levere en plan senest den 1. januar 2021, som skal godkendes.
- Hvis planen ikke lever op til de fastsatte kriterier, træder en udbudsbaseret model i kraft i stedet, hvor kapaciteten nedbringes gennem øget konkurrence. Hvis det ikke sikrer, at kapaciteten udvikler sig i takt med affaldsmængderne, kan der indføres en afgift på forbrænding, medmindre et andet virkemiddel viser sig at være mere effektiv.
- Med aftalen bliver der afsat en pulje på 200 millioner kroner til at kompensere kommunerne for strandede omkostninger.
- Aftaleparterne er enige om, at KL skal udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten. I planen skal KL udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal samtidig sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere. KL skal levere en plan senest den 1. januar 2021, som skal godkendes.
- Mindre affald og mere cirkulær økonomi. Der skal blandt andet være bedre mulighed for, at borgere kan vælge at aflevere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i produktion af nye produkter. Alle kommunale genbrugspladser forpligtes til at gøre et område tilgængeligt, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug.
Kilde: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.
Ifølge formanden ligger Kalundborg Kommune blandt de fem bedste kommuner i landet, når det kommer til at genanvende affald. Derfor irriterer det ham, at kommunen nu skal bruge skatteborgernes penge på at indkøbe endnu en skraldespand og til at håndtere endnu mere sorteret affald.
- Konsekvensen bliver, at vi skal udvide skraldeordningen, og det bliver en mere omkostningskrævende ordning, sådan at det bliver dyrere for den enkelte borger. Det synes jeg ikke er særlig tilfredsstillende – slet ikke fordi vi i forvejen har gode erfaringer med genanvendelse ved at bruge vores genbrugspladser, siger Jakob Beck Jensen.
Så meget skrald smider vi ud
Formanden kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, hvor stor ekstraregningen bliver.
- Men det bliver dyrere, fordi vi skal ud og købe en ny spand, og den skal også tømmes på hver enkelt ejendom i stedet for, at den bliver tømt på en af kommunens fem genbrugspladser, siger Jakob Beck Jensen.
- I grove træk kan du sige, at du flytter en lille genbrugsstation hjem til dig selv – og det vil alt andet lige blive dyrere for borgerne. Jeg er på ingen måde imod at sortere, men jeg er modstander af, at man gør det dyrere og mere besværligt for borgerne end nødvendigt, tilføjer han.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Jakob Beck Jensen vil nu undersøge, hvilke muligheder kommunen har for at søge eventuel kompensation.
Hver dansker smider ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet årligt cirka 800 kilo husholdningslignende affald i skraldespanden. Danmark ligger dermed over gennemsnittet i EU, som er cirka 490 kilo.
Lukker flere forbrændingsværker
Den nye skraldeaftale betyder desuden, at flere forbrændingsværker rundt omkring i landet skal lukkes ned for at skabe en mere grøn affaldssektor.
Derfor skal Kommunernes Landsforening lave liste over de forbrændingsværker, som skal lukkes ned. Det får kommunerne seks måneder til.
- Det bliver de mindst miljørigtige forbrændingsanlæg, der bliver lukket. Det har været vigtigt for os. For der skal lukkes anlæg, så vi kan få et grønt fokus i affaldssektoren, siger SF's klima- og energiordfører Signe Munk.
De værker, som forurener mest og er mindst effektive, skal lukkes. Hensigten er, at kapaciteten bliver tilpasset den mængde affald, som kommer i fremtiden. Det fører til mindre forbrænding og dermed mindre CO2-udledning.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der findes 23 forbrændingsanlæg i Danmark. I 2016 var der en samlet overkapacitet i forbrændingssektoren på op mod 700.000 ton. Knap en tredjedel af alt det danske affald går op i røg i vores forbrændingsanlæg.
I 2016 blev der ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet importeret cirka 364.000 ton affald til forbrænding i Danmark på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg. Det udledte cirka 0,36 millioner ton CO2 i 2016.
Udledningen fra importeret affald vil kunne stige til cirka 0,6 millioner ton i 2030, hvis den danske affaldsmængde reduceres – uden at forbrændingskapaciteten tilpasses danske mængder.
Klimaminister Dan Jørgensen havde en plan om, at de kommunale forbrændingsværker, der brænder affald af, skulle laves om til aktieselskaber og konkurrere mod hinanden. Men den plan er ifølge DR Nyheder droppet.
Alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen.