Ny aftale vedtaget - snart skal alle danskere sortere 10 slags affald

Fremover skal danskere sortere 10 forskellige typer affald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Danskerne skal være bedre til at genanvende og genbruge deres skrald, derfor skal alle danskere snart sortere 10 forskellige typer affald.

quote Vi kommer alle sammen til at skulle sortere mere

Lea Wermelin (S), miljøminister

Det er et af hovedelementerne i en ny aftale om affaldshåndtering, som regeringen har landet med et flertal af Folketingets partier.

- Vi kommer alle sammen til at skulle sortere mere, siger miljøminister Lea Wermelin (S) og kalder det en historisk aftale mod en grønnere affaldssektor.

Ifølge aftalen skal et almindeligt parcelhus have to-fire spande med flere rum.

- Vi har med denne aftale fundet en god balance, hvor vi sikrer mere genbrug og mindre afbrænding. Det giver vigtige CO2 reduktioner, men uden at det bliver for besværligt for borgerne, da et typisk parcelhus vil få 2-4 affaldsspande at sortere i. Samtidig skabes der nu et fundament for et privat marked for genanvendes, til glæde for både klimaet og dansk erhvervsliv, siger Mette Abildgaard (K), klimaordfører og politisk ordfører.

Det betyder aftalen for dig

Aftalen betyder blandt andet, at der kommer en øget og mere strømlinet affaldssortering. Desuden skal danskerne også på arbejdspladsen sortere mere affald uanset hvilken kommune, de bor i.

Her kan du læse nogle af hovedpunkterne i aftalen:

 

  • Øget og mere strømlinet affaldssortering. Danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og på arbejdspladsen uanset hvilken kommune, de bor i. Det betyder, at der skal sorteres 10 typer af affald ved alle husstande i Danmark, og at sorteringen skal følge de samme sorteringsguidelines og med brug af de samme affaldspiktogrammer.
     
  • Fleksibilitet til løsninger. De typer affald, der kan blandes, uden at kvaliteten derefter forringes, må gerne samles ind i samme kammer i skraldespanden. Aftalen lægger op til fleksibilitet for kommunerne. Partierne er enige om, at et almindeligt parcelhus som udgangspunkt skal have to-fire spande med flere rum til de 10 affaldsfraktioner. Aftalen giver også mulighed for at etablere en teknologisk løsning, hvis det kan sikre sammenlignelig kvalitet i genanvendelsen og samme lave grad af spild, som særskilt indsamling medfører.
     
  • Mere genanvendelse af plastikaffald. Der indføres krav om 60 procent reel genanvendelse af indsamlet plastikaffald, sektorsamarbejder med restaurationsbranchen, landbrugs- og byggesektoren, og i den nationale implementering af udvidet producentansvar for emballage skal producenter have økonomisk incitament til at designe emballager, der kan genanvendes.
     
  • En stærk genanvendelsessektor. Affaldsstrømmene fra husholdninger og virksomheder skal samles og organiseres mere ensartet. Rammevilkårene for affaldssektoren skal indrettes, så der investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Der stilles krav til kommunerne om, at behandlingen af alt det genanvendelige affald skal udbydes. Udbudspligten ændrer ikke på miljøkravene til affaldshåndtering. Kommunerne skal kunne dokumentere, hvor og hvordan borgernes affald bliver genanvendt. Eksisterende kommunale anlæg kan i en overgangsperiode på fem år fortsat ejes af kommuner, men skal selskabsgøres.
     
  • Mindre forbrænding og mindre import af affald til forbrænding. Kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til de danske affaldsmængder, der vil falde, når danskerne sorterer mere, så mere affald genanvendes. Derfor fastsættes et kapacitetsloft svarende til de danske affaldsmængder, der i 2030 forventes reduceret med cirka 30 procent i forhold til i dag. Det er aftalt, at affaldssektoren fremover skal leve op til Statens ejerskabspolitik.
     
    • Aftaleparterne er enige om, at KL skal udarbejde en konkret plan for tilpasning af kapaciteten. I planen skal KL udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal samtidig sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere. KL skal levere en plan senest den 1. januar 2021, som skal godkendes.
       
    • Hvis planen ikke lever op til de fastsatte kriterier, træder en udbudsbaseret model i kraft i stedet, hvor kapaciteten nedbringes gennem øget konkurrence. Hvis det ikke sikrer, at kapaciteten udvikler sig i takt med affaldsmængderne, kan der indføres en afgift på forbrænding, medmindre et andet virkemiddel viser sig at være mere effektiv.
       
    • Med aftalen bliver der afsat en pulje på 200 millioner kroner til at kompensere kommunerne for strandede omkostninger.
       
  • Mindre affald og mere cirkulær økonomi. Der skal blandt andet være bedre mulighed for, at borgere kan vælge at aflevere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i produktion af nye produkter. Alle kommunale genbrugspladser forpligtes til at gøre et område tilgængeligt, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug.

 

Kilde: Klima, Energi- og Forsyningsministeriet.

Forhandlingerne på affaldsområdet har stået på siden maj og er første led i en klimahandlingsplan.

- Nogle vil sige, at vi står her ti eller 20 år for sent. I de år har mange vidst, at den danske affaldssektor ikke leverer på den grønne front. Det ændrer vi nu. Vi sikre, at der genanvendes mere og forbrændes mindre. Aftalen mindsker udledningen med 0,7 millioner ton. Det er meget. Det svarer til 300.000 benzinbiler, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Lukker flere forbrændingsværker

Desuden skal flere forbrændingsværker rundt omkring i landet lukkes ned for at skabe en mere grøn affaldssektor. Derfor skal Kommunernes Landsforening lave liste over de forbrændingsværker, som skal lukkes ned. Det får kommunerne seks måneder til.

 - Det bliver de mindst miljørigtige forbrændingsanlæg, der bliver lukket. Det har været vigtigt for os. For der skal lukkes anlæg, så vi kan få et grønt fokus i affaldssektoren, siger SF's klima- og energiordfører Signe Munk.

De værker, som forurener mest og er mindst effektive, skal lukkes. Hensigten er, at kapaciteten bliver tilpasset den mængde affald, som kommer i fremtiden. Det fører til mindre forbrænding og dermed mindre CO2-udledning.

indsl_ny_affaldsordning3.jpg
Læs også
Kalundborg får ny affaldsordning til november - men den kan allerede være forældet
indsl_ny_affaldsordning3.jpg
Læs også
Kalundborg får ny affaldsordning til november - men den kan allerede være forældet

Der findes 23 forbrændingsanlæg i Danmark. I 2016 var der en samlet overkapacitet i forbrændingssektoren på op mod 700.000 ton. Knap en tredjedel af alt det danske affald går op i røg i vores forbrændingsanlæg.

I 2016 blev der ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet importeret cirka 364.000 ton affald til forbrænding i Danmark på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg. Det udledte cirka 0,36 millioner ton CO2 i 2016. 

Udledningen fra importeret affald vil kunne stige til cirka 0,6 millioner ton i 2030, hvis den danske affaldsmængde reduceres – uden at forbrændingskapaciteten tilpasses danske mængder. 

Artiklen fortsætter under indslaget.

Borgerne i Kalundborg Kommune ender med en ekstraregning, fordi de kun har en skraldespand. Kommunen planlægger at indsætte en ekstra skraldespand i november, men det er efter tirsdagens politiske aftale ikke  nok.

Klimaminister Dan Jørgensen havde en plan om, at de kommunale forbrændingsværker, der brænder affald af, skulle laves om til aktieselskaber og konkurrere mod hinanden. Men den plan er ifølge DR Nyheder droppet.

Alle partier undtagen Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er med i aftalen.

Hver dansker smider ifølge Klima, Energi- og Forsyningsministeriet årligt cirka 800 kilo husholdningslignende affald i skraldespanden. Danmark ligger dermed over gennemsnittet i EU, som er cirka 490 kilo.  


Nyhedsoverblik