En kombination af den perfekte afgrøde og særdeles tørt og varmt vejr i sommeren skaber nu spænding, før en planlagt udgravning starter på det store fortidsminde ved Birkendegård nær Kalundborg.
Det fortæller Lone Claudi-Hansen fra Museum Vestsjælland.
Forsinket modning af vårbyggen på den mark, hvor fortidsmindet ligger gemt i jorden, tyder nemlig på uventet fortidig aktivitet i marken. Den har gennem de sidste mere end 50 år været udråbt til at huse en dansk variant af det britiske Stonehenge eller et Woodhenge - et tilsvarende stolpeanlæg i kampesten og træ.
- Vi har fundet flere ekstra grønne pletter i kornet, der tyder på, at der tidligere er blevet gravet i området. Det kunne for eksempel være grave eller grubber, siger Lone Claudi-Hansen.
En arkæologisk undersøgelse med blandt andet jordradar og udgravninger starter efter planen på stedet mandag. Udgravningen kan muligvis være med til at afgøre, om der har været stencirkler eller træcirkler på marken, som tidligere undersøgelser har vist, men som siden har været et omstridt faktum.
- Vi er helt klar, og er meget spændte på, hvad vi finder under udgravningen. Når vi står der med maskinen, så er det, at det bliver virkelig spændende, siger Lone Claudi-Hansen.
Spændingen er øget, fordi de nye pletter, der er fundet på luftfotos, ikke tidligere er set. De ligger samtidig placeret mellem de formodede cirkler.
Artiklen fortsætter under billedet.
Stor undersøgelse
Stonehenge er et meget kendt stenanlæg, der ligger i det sydlige England. Ikke langt fra det store monument er fundet resterne af et lignende, men yngre monument. Det går under navnet Woodhenge og bestod især af træstammer - men også mindst fem store sten indgik i konstruktionen. Det er især dette anlæg, som angiveligt bedst kan sammenlignes med anlægget ved Kalundborg.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lignende monumenter er fundet i England i samme område som Woodhenge - og senest er spor fra et tilsvarende anlæg dukket op af jorden i den tyske by Pömmelte. Fælles for de øvrige anlæg i samme klasse er, at de er langt mindre, og noget nyere end anlægget ved Kalundborg.
Artiklen fortsætter under billedet.
Under undersøgelsen vil et område på 20.000 kvadratmeter - svarende til knap tre fodboldbaner - blive undersøgt med en særlig radar, der kan se ned i undergrunden. Samtidig skal et firkantet område på tværs af de tre formodede stencirkler udgraves.
- Vi skræller det øverste, og ret tynde muldlag af og ser nærmere på undergrunden og mørke pletter, der måske kan være tegn på særligt materiale, grave eller stenspor. Vores håb er, at vi kan afgøre, om der er spor af buer i området, siger hun.
Ingen hurtige svar
Udgravningen foregår med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, og en gruppe arkæologistuderende fra Københavns Universitet vil hjælpe med arbejdet. Udgravningen ventes at foregå fra den 16. august til den 10. september.
Ved den første udgravning efter årtusindskiftet blev det fastslået, at der er ting at finde i marken, selvom mange års brug af plov i området kan have ødelagt mange spor.
Vi skal dog ikke vente hurtige svar eller konklusioner på baggrund af udgravningen, siger Lone Claudi-Hansen.
- Det kan godt tage lidt tid at udrede, hvad vi finder. Der kan være flere anlæg oven i hinanden, og så kan det tage tid at regne ud, hvad der er hvad, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Offentligheden får adgang
Fordi der er tale om en udgravning, der har offentlighedens bevågenhed, bliver det muligt for private selv at se udgravningen. Det sker ved et åbent hus-arrangement den 26. august mellem klokken 12 og 14 og en rundvisning på udgravningen den 28. august. Til rundvisningen er der dog et begrænset antal billetter til rådighed, og tilmelding er nødvendig på museets hjemmeside.
Udgravningen ligger på en bakke syd for Godset Birkendegård, cirka seks kilometer øst for Kalundborg.