Ny rapport: Elever i Kalundborg burde få bedre karakterer, end de reelt gør

Eleverne i folkeskolerne i Kalundborg Kommune burde få bedre karakterer, end de gør. Der er et forbedringspotentiale, skriver forskerne bag en ny analyse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ny folkeskolestrategi i Kalundborg Kommune er netop sendt i høring. Den gamle strategi udløber til sommer, og i arbejdet med den nye strategi har kommunen bestilt en rapport om skolerne i kommunen.

Rapporten fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), konkluderer blandt andet, at eleverne har dårlige socioøkonomiske forudsætninger sammenlignet med elever på andre folkeskoler i landet. Det betyder blandt andet, at færre elever i Kalundborg Kommune kommer fra hjem med et samboende par, flere har modtaget specialundervisning, deres forældre har et markant lavere uddannelsesniveau og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end i resten af landet.

- Der er en tradition på Vestsjælland for, at du altid kan få et arbejde. Det har heddet sig, at ”hvis” du skal have en uddannelse, og ikke, ”når” du skal have en uddannelse. Og den opfattelse tager generationer at ændre. Opfattelsen af, at hvis man kan tjene nogle penge, hvorfor skal man så tage en uddannelse, den ligger så dybt hos mange foretagsomme mennesker, siger Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V), formand for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune.

For mange elever dumper

Men selv hvis man tager højde for elevernes baggrund, så får de dårligere karakterer, end de burde. Det gælder alle folkeskolerne i kommunen, mens fri- og privatskolerne i Kalundborg Kommune ligger på niveau med det, man kan forvente, konkluderer rapporten.

- Man kan ikke fralægge sig ansvaret og sige, at det er fordi, der er grumset vand her i Kalundborg Kommune eller et eller andet. Der er en opgave her, som vi skal være med til at løfte, siger udvalgsformanden.

I skoleåret 2018/2019 var Kalundborg Kommune da også den kommune i landet, hvor færrest elever i 9. klasse bestod dansk og matematik ved afgangsprøverne. I den nuværende folkeskolestrategi i Kalundborg Kommune har et af målene været at få flere elever til at bestå, og der er blevet indført turbolæringsforløb til de ældste elever.

Hverken udvalgsformanden eller det socialdemokratiske medlem af udvalget, Kristine Vesterskov Olsen, er egentlig overraskede over, at rapporten konkluderer, at de faglige resultater burde være bedre.

- Jeg havde håbet, at der var noget, der lidt mere entydigt viste, hvorfor vi har sværere ved at opnå karakteren 02 i Kalundborg Kommune ud fra de her socioøkonomiske måleenheder. Der synes jeg jo ikke, der er noget, der peger direkte ned og siger, at det er lige præcis derfor. Til gengæld synes jeg, der kom mange gode input, der fortæller os, hvad det er for nogle udfordringer, vi står med. Jeg synes faktisk også, der kom nogle gode forslag til, hvor man kunne sætte ind henne, siger Kristine Vesterskov Olsen.

Mangler hjælp til lektier

Rapporten tegner blandt andet et billede af, at mange af eleverne i Kalundborg Kommune ikke får nok støtte og hjælp til skolearbejdet af forældrene. Det er meget få ledere, lærere og pædagoger, der i rapporten svarer, at elevernes forældre snakker med deres børn om, hvad de har lært i skolen, og minder dem om at lave lektier. En langt større andel oplever det modsatte – at forældrene ikke snakker med børnene om skoledagen og ikke minder dem om at lave lektier. Op mod 40 procent vurderer, at forældrene ikke kan hjælpe børnene med skolearbejdet.

Forskerne fra VIVE foreslår, at skolerne sætter ind med hjælp, der er målrettet ressourcesvage forældre, styrker lektiehjælp på skolen, og at folkeskolerne i kommunen gøres mere attraktive for ressourcestærke forældre, så flere vælger folkeskolen frem for fri- og privatskoler.

Forskerne ser også et behov for at øge mulighederne for, at lærere og pædagoger kan få faglig sparring, både fra kollegaer, ledere og vejledere, og vurderer, at der kan være behov for mere faglig sparring på tværs af skoler i Kalundborg, særligt når det gælder de mindre skoler, som kun har elever op til og med 6. klasse.

Formanden for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune, Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V) regner med, at anbefalingerne i VIVEs rapport skal bruges i handleplaner på skoleområdet de næste år.
Formanden for Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune, Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V) regner med, at anbefalingerne i VIVEs rapport skal bruges i handleplaner på skoleområdet de næste år. Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

S: Anbefalinger burde være med i ny skolestrategi

Hvad anbefalingerne skal bruges til, er der lidt uenighed om i Børn- og Familieudvalget i Kalundborg Kommune.

Kristine Vesterskov Olsen (S) har sammen med SF og Demokratisk Fællesliste protesteret over, at Venstre-flertallet i udvalget har sendt en ny folkeskolestrategi i høring, inden VIVES rapport om elevernes socioøkonomiske baggrund lå klar.

- Vi undrer os jo over, at det skal gå så stærkt, når det er så vigtig en proces. Jeg synes, strategien er fyldt med rigtig fine ord, men hvad er det lige, der gør det anderledes, end det, vi gør i dag? spørger Kristine Vesterskov Olsen.

Den nye folkeskolestrategi beskriver en række indsatsområder, blandt andet inklusion, høj faglig kvalitet og praksisorienteret læring.

- For mig at se kan en god strategi godt være fuld af fine ord og gode intentioner, men så skulle der bare som supplement have været et bilag med, hvor der kunne have stået nogle handlingsting. Den er simpelthen så tynd for mig, siger Kristine Vesterskov Olsen (S).

Men en strategi for folkeskolen skal ikke tage udgangspunkt i en rapport fra VIVE, mener Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V).

- Strategi er i sig selv en overordnet ting, som peger langt frem. Den siger ikke noget konkret om, at det vil vi gøre, og det vil vi gøre. Det kommer efterfølgende i nogle handlingsplaner, og planerne defineres jo ud fra, hvad der kommer af input fra skolerne og dels fra de workshops, vi har haft forud for strategiarbejdet, dels fra VIVE-rapporten, siger han.

I forhold til anbefalingerne om mere forældreunderstøttelse og lektiehjælp på skolerne, så mener udvalgsformanden ikke, at det er noget, der skal træffes beslutning om nu og her.

- Det må vi have en drøftelse om de kommende år, det er ikke noget, vi gør i løbet af et par måneder. Det er ikke en rapport, der skal udmøntes i morgen, men vi lægger den ikke på hylden.

Det sidste har Kristine Vesterskov Olsen (S) tænkt sig at holde formanden for Børn- og Familieudvalget op på.

- Jeg har en helt klar forventning om, at der kommer noget handling ud af det. Det må ikke bare blive en rapport, der bliver lagt i skrivebordsskuffen eller lægges ud på skolerne, og så sige: I skal gøre noget ved det. Det er noget, vi som politikere skal gøre noget ved, i fællesskab med alle de her gode folk, forældre, fagpersonale, frivillige.