Nyhedsoverblik

Novo i stor i milliardhandel

Novo Nordisk har været på opkøb syd for grænsen og har overtaget den tyske medicinalvirksomhed Cardior.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Novo, at salgsprisen vil være op mod 1,025 milliarder euro, svarende til 7,6 milliarder kroner.

Det er dog afhængigt af, om en række kommercielle og udviklingsmæssige mål bliver nået.

Cardior har specialiseret sig inden for behandlinger af hjerte-kar-sygdomme, hvor man benytter såkaldte RNA-molekyler til at forebygge, reparere og kurere hjertesygdomme.

Målet med opkøbet er da også at styrke Novos pipeline af hjertekar-behandlinger.