Nyhedsoverblik

Kendt duo åbner festival

Brødrene Arbnor og Rinor Selmani åbner torsdag den 8. august årets udgave af Kalundborg Rock'er.

Det skriver Kalundborg Rock'er i en pressemeddelelse.

Duoen kommer selv fra Kalundborg og slog igennem, da de kom hele vejen til finalen af årets udgave af X-factor.

De gik fra sangkonkurrencen med en andenplads, og siden har Kalundborg Rock'er forsøgt at få dem på plakaten.

Det er nu lykkedes, og klokken 15.30 den 8. august går duoen på scenen på hjemmebanen i Kalundborg.