Jørgen vil spare verden for over to tons skrald med særlig opfindelse af bivoks

Jørgen Richelieu fra Kalundborg vil sikre miljørigtige hverdagsprodukter til forbrugerne og redde klimaet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvert år smider vi cirka 2,5 tons madindpakning direkte i skraldespanden.

Men det skal være slut, hvis det står til den 57-årige opfinder Jørgen Richelieu fra Vig ved Kalundborg.

quote Jeg håber, det kan få forbrugerens øjne op for, at naturen kan rigtig mange ting

Jørgen Richelieu, Wrappy

Gennem virksomhed Wrappy producerer han genanvendelig madindpakning af bivoks, så forbrugerne kan spare på stanniol og plastfolie. Sammen med sin partner Anne Prahl håber de, at produktet slår igennem i udlandet og kan skabe et væld af lokale arbejdspladser.

- Det er økologisk bomuld, det er bivoks, vegetabilsk olie og harpiks, som blandes sammen til genanvendeligt madpapir.

- Det er en vigtig vare, som passer helt fantastisk godt til Danmarks grønne profil, og så kan vi lave arbejdspladser lokalt i Danmark, siger Jørgen Richelieu.

20191206-214451-l_59mb.jpg
Læs også
Danmarks første klimalov skal sikre CO2-reduktion på 70 procent
20191206-214451-l_59mb.jpg
Læs også
Danmarks første klimalov skal sikre CO2-reduktion på 70 procent

Virksomheden har produceret genanvendeligt madpapir i snart et år, og efterhånden er Wrappy vokset til 16 ansatte, som producerer og pakker varer - især til udlandet

- Vi er rigtig godt inde i Tyskland, vi er på vej ind i Østrig, og vi er allerede i Norge og Sverige, så jeg tænker om 12 måneder, så er vi i seks markeder til, siger Jørgen Richelieu.

Kan brygge 3.000 kopper kaffe med samme filter

Ud over at lave mademballage af bivoks, så driver Jørgen Richelieu faktisk også Danmarks største hjemmeside for bæredygtige produkter.

- Det er køkkenet, det er badeværelset, der er hverdagen i vores hjem. Hvordan kan man gøre noget som ikke kun er godt for miljøet, men også godt for os selv?

- Og så håber jeg, at det inspirerer andre danskere til at gøre noget bæredygtigt, siger Jørgen Richelieu.

Artiklen fortsætter under billederne.

Virksomheden har produceret genanvendeligt madpapir i snart et år, og efterhånden er Wrappy vokset til 16 ansatte, som producerer og pakker varer - især til udlandet
Virksomheden har produceret genanvendeligt madpapir i snart et år, og efterhånden er Wrappy vokset til 16 ansatte, som producerer og pakker varer - især til udlandet Foto: Camilla Laursen - TV2 ØST
Genanvendeligt madpapir fremstillet af bivoks.
Genanvendeligt madpapir fremstillet af bivoks.

Missionen er at tjene penge på de grønne produkter - blandt andet et genbrugeligt kaffefilter, som kan bruges til at brygge 3.000 kopper kaffe.

Og der er alt fra tandpastapiller, så slipper man for at købe tandpastaplastiktuber, til vaskeperler til tøjvasken der ifølge Jørgen Richelieu reducerer udledningen af vaskestoffer i vandet med 98-99 procent.

Samtlige produkter har fået plads i Jørgen Richelieus særligt indrettede showroom i hjemmet i Vig

Har baggrund som direktør i legetøjsbranchen

Egentlig har Jørgen Richelieu arbejdet det meste af sit liv som direktør i legetøjsbranchen, men de grønne ambitioner har bidt sig fast hos ham.

- Jeg håber, det kan få forbrugerens øjne op for, at naturen kan rigtig mange ting - ikke bare ligeså godt, men faktisk også bedre end det syntetiske vi har opfundet, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
 

Det anvendelige madpapir fra Kalundborg-virksomheden sælges i cirka 2.000 butikker i Tyskland - især de unge har ifølge Jørgen Richelieu taget det til sig. Og håbet er, at endnu flere forbrugere tør prøve det.

- Vi kan alle sammen gøre noget, men der er ikke nogen, som kan gøre det alt samme, siger Jørgen Richelieu.

Den lokale virksomhed leverer også til danske supermarkeder, og det næste marked, der efter planen skal indtages, er de færøske butikker.

Missionen er at tjene penge på de grønne produkter - blandt andet et genbrugeligt kaffefilter, som kan bruges til at brygge 3.000 kopper kaffe.
Missionen er at tjene penge på de grønne produkter - blandt andet et genbrugeligt kaffefilter, som kan bruges til at brygge 3.000 kopper kaffe.

Nyhedsoverblik