¨

Danmarks første klimalov skal sikre CO2-reduktion på 70 procent

Det sidste punktum i aftalen om Danmarks første klimalov nogensinde er sat efter flere ugers forhandlinger.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) fortæller pressen, at Danmarks første klimalov nogensinde er faldet på plads. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Der er fredag aften blevet indgået en bred politisk aftale om en klimalov, som skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Klimaloven forpligter siddende og fremtidige regeringer til at arbejde mod dette mål. Det siger klimaminister Dan Jørgensen (S) efter forhandlingerne.

Der vil årligt være opfølgninger for at sikre, at vi er på rette vej

Dan Jørgensen (S), klimaminister

- Jeg er selvfølgelig helt utrolig glad og stolt over, at det er lykkedes at lave en klimalov. Det er en bred lov. 167 af Folketingets mandater står bag den. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle partier.

- Det her været svære forhandlinger. Det her betyder, at også fremtidige regeringer vil være bundet til 70 procents-målsætningen i 2030, siger Dan Jørgensen.

Minister skal stå skoleret i Folketinget

Aftalen er blevet indgået af alle partier i Folketinget bortset fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige. Liberal Alliance forlod forhandlingerne tidligere fredag aften, fordi et princip om beskæftigelse ifølge partiet ikke er en del af klimaloven.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Spørgsmålet om delmål har været et stridspunkt undervejs i forhandlingerne.

- Der vil årligt være opfølgninger for at sikre, at vi er på rette vej. Der skal også sættes et delmål for 2025.

- Vi er blevet enige om, at vi spørger Klimarådet, hvad de anbefaler. På baggrund af det skal et flertal i Folketinget beslutte, hvor et delmål skal ligge, siger Dan Jørgensen.

Her er hovedpunkterne i klimaloven

Et flertal på Christiansborg bestående af alle partier undtagen Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgik fredag aften aftale om en klimalov.

 

Klimaloven skal sikre, at Danmark når i mål med at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

 

Det er den ramme, der skal ligge om de næste mange årtiers arbejde med at reducere Danmarks CO2-udledning. Planen er, at klimaloven skal vedtages i Folketinget inden jul, og at den skal følges op af en klimahandlingsplan med konkrete klimatiltag i foråret.

     

Her er hovedpunkterne i loven:

 

  • Loven fastslår, at Danmark skal levere 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Dermed lovfæstes klimaambitionen.
     
  • For at sikre, at målet bliver nået, skal der opstilles et delmål i 2025. Det har været et centralt krav fra flere partier i den sidste del af forhandlingerne.
     
  • Delmålet i 2025 skal Klimarådet foreslå i forbindelse med den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle på plads med Folketingets partier i foråret 2020.
     
  • Hvert femte år skal der sættes et delmål med et tiårigt perspektiv. I 2025 et mål for 2035, i 2030 for 2040 og så videre.
     
  • Et nyt delmål må ikke være mindre ambitiøst end det seneste fastsatte delmål.
     
  • Med loven indføres der desuden en årlig opfølgning fra Klimarådet på, om den til enhver tid siddende regering er på rette vej med den førte politik.
     
  • Klimarådet bliver også styrket og udvidet fra seks til otte medlemmer. Rådets midler bliver mere end fordoblet, og rådets uafhængighed styrkes ved, at rådet selv vælger ny formand og medlemmer.
     
  • Klimaministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og langt sigt, der viser, hvad regeringen gør for at nå klimalovens mål.
     
  • Ministeren skal hvert år til en slags eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.
     
  • Reduktionerne i drivhusgasserne skal ske på dansk grund, fastslår loven. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN's opgørelsesregler.
     
  • Skulle der mangle nogle få procent i at nå 70 procents-målsætningen til sidst, så har partierne dog indført en sidste udvejsklausul. Her kan partierne mødes igen og finde andre løsninger - eksempelvis køb og annullering af CO2-kvoter - hvis det er nødvendigt for at nå målet.

    

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Se mere

Som en del af loven skal Klimarådet i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Derudover skal klimaministeren som afslutning på året stå skoleret i Folketinget.

Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere.

Folketinget er dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige. I yderste konsekvens kan der udtrykkes mistillid til klimaministeren, hvis tommelfingeren vendes nedad.

Klimaloven skal efter planen følges op af klimahandlingsplaner i foråret.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App