Glemt landsby dukker op på Vestsjælland

En kanaludgravning ved Flinterup tæt på Tissø har muligvis afdækket et stykke dansk vikingehistorie.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udsigten til stadig mere regn i fremtiden har fået Kalundborg Kommune til at sætte gang i et nyt klimatilpasningsprojekt.

quote Vi har fundet resterne af en landsby fra tiden omkring vikingetiden

Hugo Hvid Sørensen, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

Men midt i arbejdet med at håndtere fremtiden er et stykke af fortiden dukket op af den sjællandske muld.

- Det, vi har fundet, er kun de ynkeligste, sidste rester af det, som har været gravet ned i jorden her ved Flinterup, fortæller Hugo Hvid Sørensen, der er museumsinspektør ved Museum Vestsjælland.

Ny metode førte til fund

Umiddelbart synes fundet altså ikke af meget. Men Hugo Hvid Sørensen er ikke i tvivl.

- Vi har fundet resterne af en landsby fra tiden omkring vikingetiden, siger han og tilføjer:

- Det er nogle huse, der har været brændt ned. Det giver os som arkæologer rigtig meget skidt og møg at arbejde med – for vi fortæller historien ud fra rester og skidt og lort.

Hugo Hvid Sørensen, museumsinspektør, Museum Vestsjælland.
Hugo Hvid Sørensen, museumsinspektør, Museum Vestsjælland. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Landsbyen er dukket op fordi Kalundborg Kommune har kigget nye veje for at håndtere de voldsomme regnmængder, som ventes at komme i fremtiden.

Det fortæller Heidi Braae, der er projektleder og kloakmester i Kalundborg Forsyning.

- Vi får mere nedbør og har brug for mere plads til den nedbør.

- Vandløbet ligger i dag inde i Flinterup by i et betonrør – som er cirka en meter i diameter, og det kan lede en begrænset mængde vand, siger hun.

Læs også
Vil genskabe del af historisk borg for stort millionbeløb
Læs også
Vil genskabe del af historisk borg for stort millionbeløb

Derfor er man nu gået over til at grave kanaler.

Kan bringe ny viden

At man i den forbindelse finder rester fra fortiden, er på flere måder et tilfælde. Linjeføringen af kanalen er nemlig kommet på plads i samarbejde med lodsejerne.

quote Det er en helt anden historie

Hugo Hvid Sørensen, museumsinspektør, Museum Vestsjælland

Og det er et held, lader Hugo Hvid Sørensen forstå.

- Vi ved næsten ikke noget om, hvad der er sket i forhistorien på alt den gode jord, der er mellem Kalundborg og Slagelse, fordi der næsten ikke er lavet udgravninger, siger han og tilføjer:

- Det giver os en mulighed for at se på, hvad man har levet af og gjort så tæt på stormandens sæde ved Tissø, som ligger kun få kilometer herfra.

Kalundborg Kommune er i gang med at grave en kanal, der skal kunne håndtere større mængder regnvand end de nuværende underjordiske rørføringer.
Kalundborg Kommune er i gang med at grave en kanal, der skal kunne håndtere større mængder regnvand end de nuværende underjordiske rørføringer. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Ifølge Hugo Hvid Sørensen var der ikke landbrug ved storgården nær Tissø.

- Men det har der været her. Så det er en helt anden historie. Det er her, bønderne har produceret, lavet mad og haft husdyr.

Læs også
Ansigtet fra en af historiens største herskere fundet på sjællandsk mark
Læs også
Ansigtet fra en af historiens største herskere fundet på sjællandsk mark

Hvorvidt der så er tale om et ægte fund fra vikingetiden, er det dog alt for tidligt at sige.

- Jeg kan ikke sige med sikkerhed, det her er fra Vikingetiden, før vi har en datering, og det kræver, vi graver det ud og får et kulstof 14-datering eller finder de helt rigtige oldsager i de her huller.

Et sådant arbejde kan tage op mod et år.

- Men jeg kan sige, det er deromkring, fordi husene vender på den måde, de gør.


Nyhedsoverblik