Få personer har gjort sig så bemærket, at deres navn stadig ringer en klokke mere end 2000 år efter deres død.
Men en af dem er Alexander den Store, og nu er hans ansigt dukket op på en mark nær Ringsted.
Jeg står og hopper på stedet og får viftet Lars over
Frem fra den midtsjællandske muld kom et lille bronzebeslag. Den er lige under tre centimeter i diameter, men den har stor historisk betydning, oplyser Freerk Oldenburger, som er arkæolog ved Museum Vestsjælland.
- Det er helt fantastisk. Heroppe i Skandinavien finder man egentlig normalt ikke noget med Alexander den Store, siger han og tilføjer:
- Og når man så står med sådan et lille portræt i hænderne, bliver man jo begejstret..
Det lille beslag kan dateres tilbage til omkring år 200. En tidsalder, der kaldes romersk jernalder, og som Freerk Oldenburger netop har speciale i.
Fundet af amatører
Da det lille bronzeportræt atter så dagens lys, var det potentielt for første gang i 1800 år. Det var dog hverken Freerk Oldenburger eller hans arkæologkollegaer, der gjorde det unikke fund.
Amatørarkæologerne Finn Ibsen og Lars Danielsen var som så ofte før ude med metaldetektoren og snuden i sporet.
Det er antikkens største erobrer overhovedet
Det er ikke uvant for de to venner at finde ting fra fortiden, mens det andre gange bare ender med en god gåtur.
Men denne dag hørte Finn Ibsen altså det karakteristiske bip i ørerne, der signalerer, at noget gemmer sig under jordens overflade. Og da han fik gravet det frem, spærrede han øjnene op.
- Jeg står og hopper på stedet og får viftet Lars over. Han kommer løbende, og vi kan godt se, at det er unikt. Det er et ansigt, fortæller Finn Ibsen.
De to detektorførere kunne ikke ved første øjekast genkende ansigtet med det bølgede hår på toppen og snoede vædderhorn på kinderne.
- Det er faktisk først, da vi indleverer fundet og efterfølgende bliver ringet op af Freerk (Oldenburger, red.), at historien udfolder sig. Det med at blive taget 2000 år tilbage i tiden giver jo et kæmpe rush, siger han.
Døde som 32-årig
Mens Finn Ibsen og Lars Danielsen ikke kunne sætte navn på ansigtet med det samme, så var Freerk Oldenburger ikke i tvivl, da han så det lille beslag.
- Nej, det var jeg faktisk ikke. Fordi portrættet er magen til et, vi kender fra Illerup Ådal-fundet, siger arkæologen.
I 1950 fandt man ved mosedraget i Illerup Ådal nær Skanderborg, hvad der ved første øjekast lignede en masse rustent skrammel.
Det viste sig dog at være næsten 16.000 genstande som sværd, buer, pile, lanser og skjolde, der var blevet ofret til guderne efter et stort slag i området omkring år 200. Og et af skjoldene havde en pynteskive i forgyldt sølv med ansigtet af Alexander den Store.
- Det er antikkens største erobrer overhovedet. I Danmark har man meget fokus på vikingerne, men uden for Danmark er Alexander den Store en stor historisk person, forklarer Freerk Oldenburger.
Alexander den Store overtog i år 336 før vor tidsregning tronen som konge af det gamle Makedonien. Et område, der i dag dækker det nordlige Grækenland.
Han var blot 20 år gammel, men formåede de næste 13 år at erobre store landområder mod syd og øst. Han blev både leder af Grækenland, Farao af Egypten og konge af Persien, inden han døde som 32-årig.
I populærkulturen i dag er han blandt andet portrætteret af skuespiller Colin Farrell i filmen Alexander og er også aktuel i Netflix-serien Alexander: The Making of a God.
Men allerede i de første århundreder efter sin død blev han idoliseret.
Blandt andet af romerske kejsere som Caracalla, der så sig selv som Alexander den Stores reinkarnation og regerede netop omkring år 200, hvor slaget ved Illerup Ådal fandt sted og hvorfra beslaget fra Ringsted også stammer.
- Han (Alexander den Store, red.) blev en legende, hvormed man kunne retfærdiggøre magt. Mange efterfølgende herskere ville gerne bruge hans ansigt, for at vise en forbindelse til Alexanders storhed, fortæller Freerk Oldenburger.
Alexander den Stores erobringer strakte sig langt mod syd og øst i forhold til udgangspunktet i det gamle Makedonien, som i dag er det nordlige Grækenland. Den lille prik viser, hvor Ringsted ligger. Grafik: Lonni Haugaard.
Vidner om tidlig globalisering
Kejser Caracallas besættelse af Alexander den Store er et god bud på, hvorfor hans ansigt figurerer på genstande 500 år efter hans død.
Men hvorfor det nu dukker op på en mark ved Ringsted, er lidt af et mysterium.
- Der har været handelsruter, der har sandsynligvis også været folk i romersk militærtjeneste, det kan også være germanerne selv, der har handlet med disse ting. Så der kan være mange måder, det er endt her på, fortæller Freerk Oldenburger.
Det er heller ikke sikkert, at folk på Ringsted-egnen dengang har været klar over, hvem ansigtet forestillede.
- Muligheden er, at de har set en af deres egne guder i det. Der fandtes også germanske skjoldbeslag med andre ansigter, som vi ikke med fuldstændig sikkerhed ved, hvad betyder, men som nok forestiller lokale krigere.
- Men jeg tror faktisk, de har vidst det. Alexanders myte har været så stor i Europa, Asien og Nordafrika, fortæller Freerk Oldenburger.
Selvom det måske kan være svært at se, hvad det gør fra eller til, at man finder et beslag på under tre centimeter med et ansigt på, så er Freerk Oldenburger ikke i tvivl om, at fundet fortæller noget særligt om vores historie.
- Det viser, at der har været rigtig meget interaktion i forhold til resten af verden allerede dengang. Vi har sågar forbindelse til sådan nogle virkelig store, historiske personligheder helt heroppe, siger han.
Finn Ibsen er glad for, at han og hans detektormakker Lars Danielsen har kunnet bidrage til historiefortællingen.
- Det er vigtigt for os, at det er vores alles historie, vi finder, og derfor skal det også komme alle til gode, siger han og roser samtidigt det samarbejde, der er mellem museer og amatører, som finder historiske genstande.
På Lørdag den 13. april vises beslaget med Alexander den Store frem på Ringsted Museum. Her vil Freerk Oldenburger også holde oplæg om beslaget.