Blev mor som 16-årig - nu vil hun udleve en helt særlig drøm

Stefhany Kjærgaard blev mor som 16-årig, hvilket satte hendes uddannelse på pause. Men nu er kampen gået ind, for hun drømmer om en dag at blive læge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var slet ikke planlagt.

Faktisk fandt hun først ud af det, da der var gået over fire måneder.

quote Man kan godt blive til noget

Stefhany Kjærgaard, Snertinge

Stefhany Kjærgaard fra Snertige var 16 år og skulle pludselig være mor til en dreng.

- Det var det bedste, jeg nogensinde har prøvet faktisk. Og han var så lille på mit bryst og det var himmelsk, fortæller Stefhany Kjærgaard om dagen, Liam blev født.

Stefhany Kjærgaard var 16 år, da hun blev mor til Liam.
Stefhany Kjærgaard var 16 år, da hun blev mor til Liam. Foto: Privatfoto

Folkeskolen endte med at blive sat på pause. 

Men ikke længere.

Hun har nu taget skeen i den anden hånd. Stefhany Kjærgaard er i dag 18 år gammel, Liam er halvandet og nu drømmer hun om en uddannelse.

Drømmer om at blive læge

Drømmene er nemlig store. Hun ønsker sig flere børn, at kunne forsørge dem og at kunne tage på ferier.

- Og så vil jeg rigtig gerne være læge, siger hun.

"Han var så lille på mit bryst og det var himmelsk," fortæller Stefhany Kjærgaard om dagen, Liam blev født.
"Han var så lille på mit bryst og det var himmelsk," fortæller Stefhany Kjærgaard om dagen, Liam blev født. Foto: Privatfoto

Selvom det er udfordrende at få en uddannelse med et halvandet år gammelt barn på sidelinjen, er det lige nøjagtigt det, Stefhany Kjærgaard har tænkt sig.

- Altid sætter jeg Liam først. Altså før jeg læser, og så når han er faldet i søvn, så går jeg i gang.

Ens liv stopper ikke

I dag går hun på FGU i Svebølle, som er en institution, der tilbyder forberedende grunduddannelser til unge under 25 år.

- Så jeg håber på at blive færdig om et halvt år, og så vil jeg lige se, om jeg vil tage gymnasiet lige bagefter, eller om jeg vil arbejde i et år for at få mit kørekort, fortæller Stefhany Kjærgaard.

Læs også
Blev gravid og droppede ud - særlig ordning har hjulpet Liv videre som ung mor
Læs også
Blev gravid og droppede ud - særlig ordning har hjulpet Liv videre som ung mor

Budskabet fra den unge mor er soleklart.

- Man kan godt blive til noget. Ens liv er ikke stoppet, fordi der er kommet et lille barn.

- Det er det ikke, slår hun fast.


Nyhedsoverblik