Arkæologer jubler over fund i pløjemark

Arkæologer er netop nu ved at afslutte undersøgelserne af resterne af en kæmpe bygning fra slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi havde ikke forventet at finde noget specielt her. Så det er meget overraskende, at det pludselig dukker op.

Sådan siger arkæolog Ida Mikkelsen fra Museum Vestsjælland, der de seneste uger har arbejdet på at udgrave resterne af en meget speciel bygning nær Kaldred ved Kalundborg.

Gemt i jorden lå spor af en stor bygning, der i samtiden må have taget sig enorm ud. Den er 29,5 meter lang og seks meter i bredden. Samtidig har en meget speciel bygningsmetode været i brug.

- Da vi udgravede stolperne, var vi overraskede over, hvor store de var. De var enorme. Men så kan vi se, at der i flere af hullerne har været to stolper - forstået på den måde, at den ene er på et tidspunkt er blevet skiftet ud med den anden, siger Ida Mikkelsen.

Stolpehullerne er op til en meter dybe i den gamle hal. Her ses et snit af et af hullerne.
Stolpehullerne er op til en meter dybe i den gamle hal. Her ses et snit af et af hullerne. Foto: Museum Vestsjælland

Området ligger tæt på, men stadig knap en times vandring fra Saltbæk Vig og Nekseløbugten, og ligger flot placeret i landskabet på en lille bakke med en god udsigt over området.

En hal fra myterne?

Baseret på et potteskår fundet nede i en af stolpehullerne, så anslår museet, at bygningen er opført i den sene vikingetid eller den første del af middelalderen - mellem år 1000 og frem til 1250. 

En mere præcis datering kommer, når museet får analyseret de mange prøver, der er taget i bygningen med moderne forskningsmetoder.

Den foreløbige datering viser, at bygningen er opført et sted imellem Svend Tveskægs og Erik Plovpennings regeringsperioder - altså i den periode, hvor Danmark var kristnet.

Læs også
50 meter lang vikingehal fundet på Lolland
Læs også
50 meter lang vikingehal fundet på Lolland

Museet overvejer nu, om bygningen kan være en af de store vikingehaller, der er fundet flere steder i Danmark, og som kendes fra mange sagn og fortællinger fra vikingetiden.

- Det er en meget speciel bygning. Den er på en måde for stor til at være et almindeligt hus, og for lille til at være en hal, som vi kender dem, siger Ida Mikkelsen og fortsætter:

- Normalt ville man nok sige, at hvis der er blevet boet i bygningen, så ville man kalde det et hus, mens en funktion som samlingssted ville betyde, at man kaldte det en hal. Desværre har vi ikke gjort fund, der peger i hverken den ene eller anden retning.

Den situation kan dog forandre sig indenfor få dage.

Her er et dronefoto af bygningen. De hvide markeringer på jorden er til brug for arkæologernes dokumentation af stedet.
Her er et dronefoto af bygningen. De hvide markeringer på jorden er til brug for arkæologernes dokumentation af stedet. Foto: Museum Vestsjælland

Midt i bygningen er nemlig fredag fundet det ovale spor af bygningens gamle ildsted. Det er endnu ikke udgravet, men kan rumme nøglen til en datering af bygningen. 

Der er tale om et ildsted, der måler halvanden meter på den ene side og omkring en meter på den anden.

- Vi er meget spændte på, hvad der kan gemme sig nede i ildstedet. Det arbejder vi på at blive klogere på, siger Ida Mikkelsen.

Her er det stykke lertøj, der er brugt til at datere bygningen på Vestsjælland. Der er tale om et såkaldt østersøkeramik, der er fundet nede i bunden af et stolpehul.
Her er det stykke lertøj, der er brugt til at datere bygningen på Vestsjælland. Der er tale om et såkaldt østersøkeramik, der er fundet nede i bunden af et stolpehul. Foto: Museum Vestsjælland

Ryddede op og flyttede

Ellers er der ikke gjort mange fund i den gamle bygning. Faktisk så få, at det er påfaldende. Det tyder nærmest på, at nogen har fejet gulvet, før de forlod bygningen og lod den forfalde.

- Vi finder enkelte spor af keramik - men der er faktisk ikke gjort metalfund i hele området. Det har vi fået gennemsøgt med metaldetektor, fortæller Ida Mikkelsen.

Hun fortæller, at man håber at kunne finde ud af mere om brugen af bygningen når man får set nærmere på de mange prøver, som man har taget fra det, der nok er bygningens gulv.

Læs også
Kæmpe hal fra jernalderen fundet - var hjemsted for en af Sjællands mægtigste mænd
Læs også
Kæmpe hal fra jernalderen fundet - var hjemsted for en af Sjællands mægtigste mænd

- Vi analyserer prøverne, og håber at finde gammelt trækul eller måske korn, der kan gøre os klogere på huset og dets funktion, siger Ida Mikkelsen.

Her er topbilledet på artiklen igen - men så I kan se det i fuld længde. Bygningens form er slående, fordi det lidt ligner en af vikingetidens haller. Det er dog en noget kortere bygning end mange af de kendte haller.
Her er topbilledet på artiklen igen - men så I kan se det i fuld længde. Bygningens form er slående, fordi det lidt ligner en af vikingetidens haller. Det er dog en noget kortere bygning end mange af de kendte haller. Foto: Museum Vestsjælland

De store haller findes i mange myter fra både jernalderen og især fra vikingetiden. De forbindes normalt med de største fyrster eller første konger.

Der er tidligere fundet store haller i blandt andet Lejre nær Roskilde, ved Fuglebjerg nord for Næstved og senest ved Rødbyhavn på Lolland. 

Hallerne her har typisk været mere end 50 meter lange, og dermed er bygningen i Kaldred markant kortere, selvom byggemetoden ligner en hal. Den er omvendt langt større end datidens langhuse.

Læs også
Nye undersøgelser af vikingeborg på Falster overrasker arkæologerne
Læs også
Nye undersøgelser af vikingeborg på Falster overrasker arkæologerne

- Hvis det er et hus, så må der have boet nogen, der havde midler. Og det samme må jo siges, hvis det var en hal, siger Ida Mikkelsen. 

I dag er der ikke nogle bevarede bygninger fra den ældste del af tidsangivelsen i Danmark - hvorimod hovedparten af de små landsbykirker i hele landet er bygget i slutningen af perioden.

I Norge er dog bevaret en del træbygninger fra netop den tidligere del af tidsangivelsen - blandt andet stavkirkerne. Det kan dog endnu ikke siges, om bygningen i Kaldred har lignet de gamle norske prestigebyggerier og for eksempel haft samme byggestil. 

Læs også
Begravet under sandet i 860 år - nu skal "vikingetidens sidste skib" udstilles
Læs også
Begravet under sandet i 860 år - nu skal "vikingetidens sidste skib" udstilles

De overdimensionerede stolper kan dog tyde på, at der har været flere etager i bygningen. Noget endeligt svar får vi dog næppe, da nogle af stolperne ikke var gravet særligt langt ned i jorden, siger Ida Mikkelsen fra Museum Vestsjælland.

Bygningen kan være samtidig med nogle af de gamle, norske stavkirker. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, om de har haft samme byggestil. Kirken her er Eidsborg stavkirke i Telemarken. Den har samme bredde som bygningen i Kalred. Den er dog noget kortere. Den er bygget omkring år 1200.
Bygningen kan være samtidig med nogle af de gamle, norske stavkirker. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, om de har haft samme byggestil. Kirken her er Eidsborg stavkirke i Telemarken. Den har samme bredde som bygningen i Kalred. Den er dog noget kortere. Den er bygget omkring år 1200. Foto: Jakob Olling - TV ØST

- Det er et godt spørgsmål, om der har været flere etager. Sådan nogle store og dybe stolper ville man nok typisk mene skulle bære noget ekstra - men så er det jo sjovt, at det kun er nogle af stolperne, det gælder. Så jeg tør ikke gætte på, om der har været flere etager på, siger hun.

Overraskende fund

Den mystiske bygning på Vestsjælland er blevet fundet i forbindelse med et større anlægsprojekt på stedet. Den er fundet i det ene hjørne af en langt større udgravning, hvor der blandt andet er fundet spor fra bronzealderen og den allertidligste del af jernalderen. 

Læs også
Vikingeborg fejrer ny status - takket være en motorcykelklub i 1933
Læs også
Vikingeborg fejrer ny status - takket være en motorcykelklub i 1933

Der er dog ikke fundet spor af andre samtidige huse, om end det ikke kan udelukkes af nogle andre mindre bygninger på stedet kan være fra den samme tidsperiode.

Samtidig er der ingen historiske kilder, der tyder på, at der har ligget noget særligt på stedet.

- Vi kommer til at gå tilbage og se på, om der kan være noget, der er spor af i historien. Ikke så langt derfra er der en større gård. Det kunne være sjovt, hvis det er den samme gård, som bare er blevet flyttet igennem tiden, siger hun.


Nyhedsoverblik