To hunde skudt af politiet

Politiet er massivt til stede i et villakvarter i Holbæk, hvor to hunde er blevet skudt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et større antal betjente og kriminalteknikere er lørdag formiddag til stede i et villakvarter i det sydøstlige Holbæk, hvor de undersøger et mistænkeligt forhold.

quote Vi vil være synligt til stede i området

Lasse Jensen, vagtchef Midt- og Vestsjællands Politi

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. 

I forbindelse med arbejdet på stedet har politiet skudt to hunde for at få adgang til en adresse i området.

Politiet har afspærret gaden Østervang i det sydøstlige Holbæk.
Politiet har afspærret gaden Østervang i det sydøstlige Holbæk. Foto: Michael Johannessen

- Vi har afgivet skud for at aflive to hunde for at komme ind på adressen, siger Lasse Jensen, vagtchef Midt- og Vestsjællands Politi.

- De var aggressive, så vi blev nødt til at aflive dem på stedet. Ellers kunne vi ikke gå ind uden at blive angrebet, tilføjer han.

Derfor kan folk i området have hørt skud.

Vil være synligt til stede i området

Politiet modtog en afmeldelse klokken 07.55, som fik dem til at rykke ud til stedet.

- Vi vil være synligt til stede i området nogle timer endnu, siger Lasse Jensen. 

Selve området er blevet afspærret, og en drone er blevet sendt i luften, viser billeder fra stedet.

Læs også
To hunde skudt af politiet
Læs også
To hunde skudt af politiet

Vagtchefen kan på nuværende tidspunkt dog ikke oplyse nærmere, hvad politiet undersøger på adressen.

Men der er ingen fare for beboere i nærheden, understreger vagtchefen.

Politiet oplyser, at de undersøger et dødsfald på adressen. Læs mere her.


Nyhedsoverblik