Renovering af gulv i ny svømmehal bliver forsinket

Fonden Holbæk Sportsby skulle denne sommer renovere gulvet i svømmehallen i Holbæk Sportsby, men det når de ikke. Derfor overtager kommunen opgaven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Problemer med faldforholdene og et gulv der skaller af. Det har været virkeligheden i svømmehallen i Holbæk Sportsby, siden den åbnende i juni 2019.

Derfor skulle Fonden Holbæk Sportsby denne sommer have renoveret gulvet i hele svømmehallen. Men nu har de meddelt Holbæk Kommune, at de ikke når det alligevel.

- Fondens rådgiverteam har ikke udvist rettidig omhu, og vi beklager dybt, at udmeldingen kommer så sent. Vi har ikke været gode nok til at få en klar aftale med en entreprenør i hus, fortæller Carsten Damgaard, der er direktør i Holbæk Sportsby.

quote Det forståeligt nok lidt ridser i lakken fra kommunens side til fondens håndtering

Carsten Damgaard, Direktør, Holbæk Sportsby

Derfor vælger Holbæk Kommune nu selv at renovere sportsbyen på fondens regning. 

- Reparationen skulle være lavet her i sommerferien, men fonden har først kort tid før fortalt os, at det ikke kan lade sig gøre. Vi har ellers aftalt det for et år siden, og derfor har jeg selvfølgelig også gjort det helt klart, at det er uacceptabelt. Konsekvensen bliver, at kommunen nu overtager opgaven og udfører den for fondens regning, fortæller borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen (S) i en pressemeddelelse.

Læs også
Idrætsforeninger i opråb - store fejl og mangler i Holbæk Sportsby
Læs også
Idrætsforeninger i opråb - store fejl og mangler i Holbæk Sportsby

Ifølge borgmesteren kan kommunen ikke nå at gennemføre arbejdet i sommerferien på grund af fondens sene udmelding, og derfor går de først i gang med renoveringen af gulvet i svømmehallen i sommerferien næste år. 

-  Vi er nødt til at vente til næste sommerferie for ikke at generere foreninger og brugere for meget. Det er ikke optimalt, men der blev udført en pletvis reparation i begyndelsen af året, og den håber vi, kan holde, indtil vi kan lave det gennemgribende arbejde, der løser problemerne helt, siger Søren Stavnskær (V), der er formand for Udvalget for Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv.

Mistillid til fonden

Ifølge Fonden Holbæk Sportsby foreslog de Holbæk Kommune, at de ville kunne renovere  gulvet i sommerferien næste år. Selvom Holbæk Kommune ikke kan nå selv at reparere gulvet hurtigere end det, forstår Carsten Damgaard godt, at kommunen ikke ønsker, at fonden selv står for renoveringen. 

- Det forståeligt nok lidt ridser i lakken fra kommunens side til fondens håndtering, siger Carsten Damgaard. 

quote Det er frustrerende, at vi er endt her

Christina Krzyrosiak Hansen (S), borgmester, Holbæk Kommune

En påstand borgmesteren støtter op om. 

- Det er frustrerende, at vi er endt her. Men nu har vi overtaget opgaven fra fonden, og så handler det om at komme igennem det næste år, så vi kan få det gulv, som svømmehallen i den grad fortjener, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Medarbejdere var hjemsendt

Fonden Holbæk Sportsby har sendt medarbejderne i svømmehallen hjem over sommeren i forventning om, at arbejdet kunne gennemføres.

Læs også
Nybygget svømmehal i Holbæk Sportsby lukker i flere dage
Læs også
Nybygget svømmehal i Holbæk Sportsby lukker i flere dage

Men nu holder svømmehallen alligevel åbent, derfor har de travlt med at få medarbejderne tilbage i hallen. 

- Medarbejderne har udvist stor fleksibilitet og samarbejde, og vi kan derfor godt garantere, at svømmehallen har åbent alle hverdage fra 8-18 hele sommerferien, siger Carsten Damgaard.

Arbejdet med at udbedre fejlene på gulvet skulle have været igangsat mandag den 27. juni.

Det er ikke første gang, at gulvet i svømmehallen bliver forsøgt renoveret. I 2019 blev svømmehallen lukket i flere dage, mens man prøvede at reparere det.

Nu skal der altså gøres et forsøg igen.


Nyhedsoverblik