Polsk firma slog alarm i terrorsag - flag fra Islamisk Stat fundet hos anholdt

Tysk og dansk politi har tilsyneladende forhindret et eller flere terrorangreb med tre brødre som bagmænd. Hos en bror til en dansk anholdt gjorde man foruroligende fund.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Syv personer er blevet sigtet og varetægtsfængslet for at have planlagt et eller flere terrorangreb eller medvirket til forsøg på terror.

Yderligere seks personer bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk med krav om fængsling i sagen. De fik mandag deres anholdelse opretholdt i tre døgn i et grundlovsforhør.

Det oplyser PET i en pressemeddelelse.

Læs også
Seks personer i grundlovsforhør i terrorsag - pressen smidt ud
Læs også
Seks personer i grundlovsforhør i terrorsag - pressen smidt ud

I tæt samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte PET en større politiaktion på Sjælland fra lørdag til mandag.

De syv, der allerede sidder fængslet, er sigtet for at have anskaffet sig ingredienser og komponenter til fremstilling af sprængstof samt våben eller have medvirket hertil.

Politiet har lørdag, søndag og mandag været i gang med en omfattende aktion i Holbæk. De fik blandt andet hjælp af det kemiske beredskab i Beredskabsstyrelsen.

Tysk medie: Syriske brødre er hovedmænd

Grundlovsforhørene i sagen har været holdt for dobbeltlukkede døre. Det betyder, at offentligheden ikke har kunnet få at vide, hvad personer var sigtet for.

Politiet har i flere dage heller ikke villet udtale sig om sagen, men torsdag kan flere tyske medier - blandt andet Spiegel - fortælle om en terrorsag, hvor tre brødre af syrisk herkomst tilsyneladende er hovedmændene.

Ifølge de tyske medier er to af brødrene anholdt i Danmark, mens den tredje blev anholdt i Tyskland.

Læs også
14 anholdt i stor terrorsag
Læs også
14 anholdt i stor terrorsag

Mistænkelig bestilling i polen

Spiegel skriver, at det tyske politi i sidste uge kom på sporet af brødrene, da den ene, som er 33 år og bor i Danmark, over nettet foretog en mistænkelig bestilling hos en forhandler i Polen.

Bestillingen lød på fem kilo svovl og fem kilo aluminiumspulver, som skulle leveres til hans 36-årige storebrors adresse i Dessau i Tyskland.

Men da politiet dukkede op hos den 36-årige, var der hverken spor af de bestilte kemikalier eller storebroren. Man fandt dog kilovis af kanonslag, tændsnore og andet fyrværkeri.

Desuden fandt politiet ifølge Spiegel et hjemmelavet IS-flag og en koran, hvor passager om kamp mod de "vantro" var understreget.

To brødre anholdt i Danmark

De to brødre var blandt dem, der søndag blev anholdt i Danmark, skriver Spiegel. Deres 40-årige storebror blev anholdt i Dietzenbach i den tyske delstat Hessen og sidder nu varetægtsfængslet.

Retten i Holbaek
Læs også
Mørkelagt terrorsag med 13 anholdte efterforskes på Sjælland
Retten i Holbaek
Læs også
Mørkelagt terrorsag med 13 anholdte efterforskes på Sjælland

PET skriver da også i sin pressemeddelelse torsdag eftermiddag, at en person er anholdt i Tyskland, og at man har haft et godt og effektivt samarbejde med de tyske myndigheder.

Ifølge PET er terrortruslen mod Danmark stadig alvorlig, og den aktuelle sag ændrer ikke ved efterretningstjenestens trusselsvurdering.

- Det er vores opfattelse, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb i Danmark, skriver PET i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik