Nyhedsoverblik

Politiet søger fortsat vidner efter skud

25. december ved 23-tiden var der anmeldelse om skyderi ved boligområdet Havevang i Holbæk.

Politiet fandt efterfølgende afskudte patronhylstre, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget nyt i sagen:

- Vi har ikke noget nyt om motiv eller parter, så vores opfordring er fortsat, at hvis man har set eller hørt noget juledag ved 23-tiden, så må man gerne give sin viden videre til politiet, forklarer Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Læs også
Flere skud affyret i boligområde
Læs også
Flere skud affyret i boligområde

Der var ikke nogen, der kom til skade under hændelsen.

- Alvorligt er det jo, fordi der er fundet patronhylstre, så det er rigtig nok, at der har været skudt, slår Martin Bjerregaard fast.

Den 19. november skete en lignende hændelse i et industriområde ikke langt fra Havevang.

- Vi ved slet ikke, om der er nogen forbindelse. Indtil videre kigger vi på det som to isolerede episoder, siger Martin Bjerregaard.