Overgravet kabel skaber forsinkelser på tog

Der kører færre tog og køretiden er forlænget mellem Roskilde og Holbæk mandag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdateret 12:30
Togene mellem Roskilde og Holbæk kører normalt igen, oplyser DSB på deres hjemmeside.

Et overgravet kabel er mandag morgen skyld i, at der er fejl på signalerne.

Det påvirker togtrafikken mellem Roskilde og Holbæk, oplyser DSB. 

- Vi kører færre tog mellem Roskilde og Holbæk her til morgen, og de tog der kører, er lidt længere om turen end normalt, skriver DSB på deres hjemmeside.

DSB oplyser videre, at regionaltogene mellem Østerport og Holbæk med afgang i minuttal '04 fra Østerport og '21 fra Holbæk er delaflyst mellem Roskilde og Holbæk.

Læs også
Tog holder stille til lørdag eftermiddag
Læs også
Tog holder stille til lørdag eftermiddag

Banedanmark arbejder i øjeblikket på at få rettet fejlen, så togene kan komme til at køre med normal drift igen.

- En forsigtig prognose siger, at vi kan køre normalt igen omkring klokken 10, skriver DSB.

DSB opfordrer rejsende til at slå op i Rejseplanen, inden man tager af sted.

Husk rejsegaranti

Når du rejser med DSB og er forsinket, kan du søge kompensation, hvis du er forsinket med mere end 30 minutter på din rejse med fjern-, regional- eller S-tog.

Læs også
Togbusser holder klar efter sammenbrud på ny strækning
Læs også
Togbusser holder klar efter sammenbrud på ny strækning

Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation - altså den sidste station, du ankommer til - og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket.

Størrelsen på din kompensation afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.

Læs mere om rejsegaranti her.


Nyhedsoverblik