Orø-færgen bliver gratis for biler, motorcykler og knallerter i august

Fra 1. august kan bilister og motorcyklister komme gratis med Orø-færgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I juli er alle færgeruter i Danmark gratis for cyklister og gående.

Det gælder også for Orø-færgen, der fra den 1. august og to måneder frem, eller så længe økonomien tillader det, også vil tage biler, motorcykler og knallerter gratis med.

Det oplyser Holbæk Kommune.

- Med Sommerpakke 2 har Social- og Indenrigsministeriet givet kommuner med en ø-færge tilskud til at sænke priserne på færgerne. Det eneste krav har været, at færgetransport for handicapbiler skal være gratis i august og september. Resten har man aftalt lokalt. 

Sådan skriver Holbæk Kommune på deres hjemmeside.

Her kan du komme gratis med færgen i juli måned. Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Nick Abildgaard

For Orø-færgens vedkommende indebærer den lokale aftale at gående, cyklister, personbiler, motorcykler og knallerter kan komme gratis med færgen fra første august og frem.

Det er overfartsleder på Orø-færgen, Lars Wolfgang Hansen, der har været i dialog med Færgekontaktudvalget og Østre Færge A/S for at finde den fælles løsning, som gælder begge færger til Orø.

Og Holbæk Kommune oplyser, at tilbuddet om gratis overfart for biler, knallerter, motorcyklister, gående og cyklister gælder, indtil midlerne fra den anden sommerpakke er opbrugt, mens tilbuddet om gratis overfart for handicapbiler gælder indtil den 30. september 2020.

Har indsat ekstra afgange

Den gratis færgeture for cyklister og gående til blandt andet Orø har givet ekstraordinær trængsel i juli måned.

I nogle perioder har interessen været så stor, at øboerne selv har haft svært ved at komme med.

Således måtte Orø-færgen på førstedagen med de gratis billetter efterlade 50 personer – herunder øboere – på havnekajen i Holbæk.

107374885_1203552493313920_7220518490138712828_o.jpg
Læs også
Passagerer blev efterladt på kajen - nu indsættes flere afgange
107374885_1203552493313920_7220518490138712828_o.jpg
Læs også
Passagerer blev efterladt på kajen - nu indsættes flere afgange

I Holbæk Kommune besluttede man derfor at sætte ekstra afgange ind i juli måned.

De gratis færger er en del af Regeringens sommerpakke, der skal styrke turisme og aktiviteter i Danmark over sommeren i ly af coronakrisen.


Nyhedsoverblik