Det flød med kartofler efter uheld på omfartsvej

Et uheld ved Springstrupvej i Holbæk spærrede tirsdag morgen omfartsvejen i begge retninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Opdatering:

Artiklen er opdateret og gennemskrevet efter oprydningsarbejdet er færdigt og omfartsvejen genåbnede klokken 9:20.

Tirsdag morgen var Omfartsvejen i Holbæk spærret i begge retninger mellem Kalundborgvej og Stenhusvej.

Afspærringen skyldtes et færdselsuheld mellem en traktor og en personbil, som skete klokken 05.06 tirsdag. 

Ifølge kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Kristensen, blev der dog åbent op for trafikken i begge retninger igen klokken 9:20. 

quote Det vil have konsekvenser, hvis man skal den vej

Lasse Jensen, vagtchef, Midt- og Vestsjællands Politi

- Føreren af personbilen er blevet taget ud af køretøjet og kørt på sygehuset. Vedkommende trak vejret derude, men skal nu undersøges nærmere. Der er ikke umiddelbart alvorlige skader, fortalte vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Lasse Jensen, til TV2 ØST tirsdag klokken seks.

Ifølge vagtchefen var føreren af personbilen en kvinde, og hun var fastklemt i bilen, da politiet ankom til stedet. Føreren af traktoren slap uskadt fra sammenstødet.

Skaber kø

Selvom uheldet skete tidligt tirsdag morgen, gav det stadig anledning til en del trafik i området.

- Så jeg forventer også, at det vil trække noget længere kø her i morgentrafikken. Vi prøver selvfølgelig at afvikle færdslen derude, og få vendt den om, men det vil have konsekvenser, hvis man skal den vej, sagde Lasse Jensen klokken seks.

Læs også
Nyt signalsystem forkorter rejsetid mellem Næstved og København
Læs også
Nyt signalsystem forkorter rejsetid mellem Næstved og København

Derfor opfordrede politiet også til, at bilister fandt alternative ruter:

- Muligheden er at søge ned på motorvejen. Det er sket lige mellem to afkørsler på motorvejen, så det vil være bindeleddet enten den ene eller anden vej rundt, siger Lasse Jensen.

Væltet trailer var fyldt med kartofler

Vagtchefen oplyste tirsdag morgen, at der skulle laves en gerningsstedundersøgelse, og at der skulle afhøres vidner, så man kunne komme nærmere en årsag til sammenstødet.

Derudover ventede der også et større oprydningsarbejde med at få opsamlet kartofler fra stedet.

- Der var en trailer på traktoren med kartofler, som er væltet og spredt ud over hele vejen. Så der er også et godt stykke oprydningsarbejde dér, sagde Lasse Jensen.

Det skal nu undersøges, hvordan  traileren kunne vælte, fortæller vagtchef Lasse Jensen.
Det skal nu undersøges, hvordan traileren kunne vælte, fortæller vagtchef Lasse Jensen. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

Vagtchefen forklarede, at det var en kombination af politiets undersøgelser på stedet samt oprydningen af kartoflerne, der gjorde, at vejen ville være spærret i et længere tidsrum tirsdag morgen. 

Det vil ifølge vagtchefen tage noget tid, før kartoflerne er ryddet af vejen.
Det vil ifølge vagtchefen tage noget tid, før kartoflerne er ryddet af vejen. Foto: Morten Sundgaard - skadestedsfotograf.dk

Nyhedsoverblik