Nyt signalsystem forkorter rejsetid mellem Næstved og København

DSB åbner i dag en ny togforbindelse mellem Næstved, Haslev, Køge og København og Nordsjælland. Transportmidlet bliver fortrinsvis eltog.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra i dag tirsdag den 11. april etablerer DSB en ny togforbindelse mellem Næstved, Haslev, Køge og København og Nordsjælland. Og transportmidlet bliver fortrinsvis lokomotivtog, der kører på el. 

Det oplyser DSB i en pressemeddelelse. 

Af meddelelsen fremgår det, at den nye forbindelse vil spare pendlerne på strækningen næsten en halv times rejsetid om dagen eller 2,5 time om ugen – uden skift undervejs.

Det er ifølge DSB Vectron-ellokomotiver og Dobbeltdækker-vogne, der kommer til at køre på strækningen. 

Sidstnævnte har flere siddepladser end i de dieseldrevne IC3-tog, der kører på strækningen i dag. Dobbeltdækker-vognene er ifølge DSB desuden mere tilgængelige for kunder med nedsat mobilitet og kunder med cykler og barnevogne, da der er lavgulv i hele togets længde. 

DSB’s regionaltog mellem Næstved og København H/Nivå kører direkte til:

Næstved, Næstved Nord, Holme-Olstrup, Haslev, Tureby, Herfølge, Køge, Ølby, Køge Nord, Ny Ellebjerg, København H, Nørreport, Østerport, Hellerup, Klampenborg, Skodsborg, Vedbæk, Rungsted Kyst, Kokkedal og Nivå.

Kilde: DSB

Natten efter fredag og lørdag indsætter DSB også et nyt nattog fra København til Næstved via Køge med stop ved alle stationer. Det kører fra København H klokken 1.54 og er fremme i Næstved klokken 2.54.

Læs også
Sådan rammer langvarigt sporarbejde Sjælland
Læs også
Sådan rammer langvarigt sporarbejde Sjælland

DSB skriver, at indvielsen af den nye strækning med eltog er gjort mulig, efter Banedanmark har indført nyt signalsystem og kørestrømsanlæg. Læs mere på Banedanmarks hjemmeside.


Nyhedsoverblik