Klagede over sportsby - fire år efter er der afgørende nyt

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening klagede Ingrid Baden over forurening fra naboen Holbæk Sportsby. Nu har hun, fire år senere, fået medhold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag landede en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som Ingrid Baden har ventet på i fire år.

En afgørelse som fremover fratager Holbæk Kommune tilladelsen til at udlede tag- og overfladevand fra Holbæk Sportsby til Ingrid Badens grund og den nærliggende Kalvemose Å.

Sammen med Danmarks Naturfredningsforening og lokale fiskere indgav Ingrid Baden og hendes mand Paul Baden i 2019 en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

quote Det er vores jord, som bliver oversvømmet af det forurenede vand, der løber ud over det hele.

Ingrid Baden, nabo til Holbæk Sportsby

Her redegjorde hun blandt andet for den forurening, som overfladevandet fra Holbæk Sportsbys kunstgræsbaner fører med sig, når det ledes via dræn til en mose på Ingrid Badens grund.

- Bundlaget i dem (kunstgræsbanerne, red.) er jo ophøvlede bildæk, og de er jo fulde af tungmetaller, mikroplast og alt muligt skidt og ragelse, fortæller Ingrid Baden og tilføjer:

- Og det er vores jord, som bliver oversvømmet af det forurenede vand, der løber ud over det hele.

Forurenet vand ledes ud i å

I vinterhalvåret løber mosen som oftest over sine breder. Og ifølge Ingrid Baden medfører det forurening af hendes grund. 

- Når al det det skidt og ragelse har sejlet ud over vores markarealer, så får vi et stempel i nakken, hvor der står ”din jord er forurenet”. Og det er vi jo ikke interesseret i.

Herfra ledes vandet videre via drænrør ud i Kalvemose Å, der desuden gennemløber et område med drikkevandsreservoir.

Læs også
Granulat i kunstgræs forbydes
Læs også
Granulat i kunstgræs forbydes

Af samme grund argumenterede Danmarks Naturfredningsforening blandt andet for, at man som følge af forsigtighedsprincippet bør lede "overfladevandet fra kunststofbanerne til en spildevandsledning og ikke til udledning via dræn".

En længe ventet overraskelse

Og det har Miljø- og Fødevareklagenævnet nu givet dem medhold i.

Af afgørelsen fremgår det, at tilladelserne til udledning af tag- og overfladevand nu ophæves med henvisning til miljøbeskyttelsesloven.

En afgørelse, som Ingrid Baden og hendes mand Paul Baden blev noget overraskede over at modtage efter så lang ventetid. 

- Man kan da kun være glad, når man får ret. Men vi blev da overraskede. Det er da svært med myndigheder, og at slås mod sådan nogle. Og så er det jo fire år siden, at vi lavede den klage, siger Ingrid Baden.

Hun er spændt på at se, hvad kommunens næste skridt er i sagen.

Læs også
Giftige og kræftfremkaldende stoffer frygtes at være sivet ud i naturen
Læs også
Giftige og kræftfremkaldende stoffer frygtes at være sivet ud i naturen

TV2 ØST har forholdt afgørelsen for Karen Thestrup Clausen (Ø), formand for klima-, miljø- og naturudvalget i Holbæk Kommune, som ikke var bekendt med sagen.

- Min umiddelbare reaktion er, at det da lyder godt for naturen, siger hun.

- Det virker meget underligt, og det er jeg da meget spændt spændt på at høre min forvaltnings forklaring på, siger Karen Thestrup Clausen (Arkivfoto).
- Det virker meget underligt, og det er jeg da meget spændt spændt på at høre min forvaltnings forklaring på, siger Karen Thestrup Clausen (Arkivfoto). Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Udvalgsformanden understreger, at hun vil forhøre sig hos sin forvaltning, eftersom hun ikke selv besad posten i april 2019, hvor tilladelserne til Holbæk Sportsby blev givet.

- Jeg kan undre mig over, at man i første omgang har givet sportsbyen den tilladelse, når vi alle andre steder håndhæver princippet om, at man selv skal sørge for at håndtere sit regnvand.

- Det virker meget underligt, og det er jeg da meget spændt spændt på at høre min forvaltnings forklaring på.

Læs også
Ingen har styr på hvor meget PFAS, der findes i kommunerne
Læs også
Ingen har styr på hvor meget PFAS, der findes i kommunerne

Nyhedsoverblik