På kvindesiden vinder Cecilie Uttrup Ludwig prisen.
Det står klart efter tirsdagens prisuddeling, hvor Danmarks Cykle Union (DCU) uddelte de to priser.
Lidl-Trek-rytteren Mads Pedersen kan se tilbage på et stærkt 2023, der bød på etapesejre i Giro d'Italia, Paris-Nice og Tour de France.
Dertil vandt danskeren PostNord Danmark Rundt og kørte topplaceringer hjem i løb som Paris-Roubaix, Milano-Sanremo og VM i landevejscykling.
Pedersen har ligeledes fået en kanonstart på 2024, hvor det allerede er blevet til fire etapesejre, to grønne trøjer og samlet sejr i både Étoile de Bessèges og Tour de la Provence.
Cecilie Uttrup Ludwig fra holdet FDJ sikrede i august 2023 en bronzemedalje i kvindernes VM i linjeløb i Glasgow. Derudover hentede Uttrup Ludwig en etapesejr og en samlet andenplads i Tour of Scandinavia.