Frivillige renoverer sejlskib fra 1935 og drømmer om at krydse Atlanten

Skibet Hawila var skrotdøden nær i 2014. Men en venneflok tog det til sig og har nu stiftet et projekt, der tiltrækker danske og udenlandske bådebyggere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På havnen i Holbæk er en gruppe af frivillige bådebyggere i denne tid ved at sætte et træskib i stand.

Skibet hedder Hawila og blev bygget i 1935. For syv år siden blev det fundet i Skanska Havn i Kastrup, efterladt af den tidligere ejer, som ikke kunne betale omkostningerne mere. 

quote Jeg elsker det, fordi vi er et miks af forskellige kulturer, og folk er drevet af den samme passion for skibe.

Samuel Faucherre, kaptajn

Planen var at sende Hawila til skrot, for det var i så dårlig stand. Det ville en flok venner lave om, så de startede projektet Hawila Project. 

I 2017 kunne de så sætte sejl efter den første renovering, nu er det så blevet tid til en gennemgribende renovering, så den i fremtiden kan bruges til at fragte gods.

Artiklen fortsætter under billedet.

I 2017 gennemgik Hawila den første renovering og kom derefter ud at sejle.
I 2017 gennemgik Hawila den første renovering og kom derefter ud at sejle. Foto: Privatfoto

- Det er første gang i 40 år, at skibet skal have en dybdegående restauration, i og med at meget af træet er råddent, siger Louise Jeppesen, der er en af de frivillige bådebyggere.

Læs også
Kommuner vil have udsat frist for nyt system til affaldssortering
Læs også
Kommuner vil have udsat frist for nyt system til affaldssortering

Det tomastede sejlskib har plads til 30 personer ombord. Antallet af frivillige, der arbejder på skibet, varierer, men ligger typisk på 10-15 personer fra Danmark og flere andre europæiske lande. Der er både professionelle bådebyggere og rene amatører.

- Jeg elsker det, fordi vi er et miks af forskellige kulturer, og folk er drevet af den samme passion for skibet, siger Samuel Faucherre fra Frankrig, som er kaptajn.

Samuel Faucherre fra Frankrig er kaptajn på Hawila Project.
Samuel Faucherre fra Frankrig er kaptajn på Hawila Project. Foto: Jesper Hald - TV2 ØST

Drømmen er at sejle med lokalproducerede varer rundt på en bæredygtig måde i Danmark og i Europa og krydse Atlanten. Der er også planer om at bringe varer hjem til Holbæk og åbne en butik og her sælge dem.

Det forventes, at skibet er klar til at sejle igen i slutningen af 2021


Nyhedsoverblik