Færge på Orø lukker akutberedskabet: - Vi er taget som gidsler

Østre Færge på Orø vil fra den 1. oktober ikke længere have et akutberedskab, hvis ikke de får en bedre aftale med Region Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi må ikke føde om natten, og vi må ikke blive syge om natten.

Fra torsdag den 1. oktober sejler Østre Færge ikke akutsejladser med ambulancer, brandbiler eller politibiler mellem Sjælland og Orø længere - og det begejstrer ikke ligefrem Peter Bach Larsen, der er formand for Orø Beboerforening.

Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke længere er en aftale mellem Østre Færge og beredskaberne, og det skaber bekymring hos formanden i Orø Beboerforening, Peter Bach Larsen.

- Man kan risikere, at folk dør. Det er et spørgsmål om liv og død, og det mener jeg ikke, at vi kan acceptere som samfund. Vi er ikke i Afrika, fortæller han.

Den seneste optælling af beboere på Orø lød på 950, og det tal er væsentligt større i sommerperioden, hvor turister valfarter til øen, oplyser Peter Bach Larsen.

quote Det er et spørgsmål om liv og død, og det mener jeg ikke, at vi kan acceptere som samfund

Peter Bach Larsen formand i Orø Beboerforening

Men uanset om du er beboer eller turist på øen, vil der i fremtiden ikke være meget hjælp at hente, hvis du får akut brug for hjælp.

- Man kan bestille en akuttransport inden klokken 22, men så skal man vide, at der er en, der kommer til skade om natten. Så man skal være synsk, fortæller Peter Bach Larsen.  

Aftale eller ej?

Trækfærgen med en overfartstid på mellem tre til fire minutter fra Orø til Hammer Bakke Havn har i en årrække fragtet udrykningskøretøjer til og fra øen.

For omkring et år siden fik Østre Færge ny direktør, men han ønsker nu en kontrakt med Region Sjælland, der præciserer den opgave, den akutte færge skal varetage.

- Vi har aldrig haft en aftale, og det har vi bedt Region Sjælland om at få. Det er et spørgsmål om tid, inden der sker et eller andet, hvor nogen mister livet, og det vil vi ikke have ansvaret for, fortæller Østre Færges direktør Michael Kousted.

 Men at der ikke skulle være en aftale fra den 1. oktober er Region Sjælland ikke bekendt med.

- Vi er ikke bekendt med, at vi ikke har en aftale. Rederiet har ikke formelt oplyst os om, at der ikke længere er en aftale. Vi betaler 200.000 til akutberedskabet om natten, og vi betaler hver gang,  vi skal have fragtet en ambulance eller lægebil over, fortæller Direktør i det nære sundhedsvæsen Trine Holgersen.

Alt imens uenighederne om hvorvidt der er en aftale eller ej står på, kigger beboerne, der modtog nyheden for tre dage siden, chokeret med fra sidelinjen.

- Jeg forstår, at de er nødt til at provokere, men jeg forstår ikke, at de gør det med så kort varsel. Det er vel ikke fair. På den måde tager de borgerne på Orø som gidsler, siger Peter Bach Larsen.

Beredskaberne holder møde

Efter beredskaberne er blevet gjort opmærksom på, at aftalen fra rederiets side skulle være revet over, har de aftalt et møde tirsdag den 29. september.

- Det reagerer vi selvfølgelig på, og derfor vil de respektive myndigheder sætte sig sammen med henblik på at sikre borgerne den behørige beredskabsdækning, de skal have, fortæller Trine Holgersen og fortsætter.

- Vi kan ikke tvinge et rederi til at sejle, men vi er forpligtet til at sørge for, at der er en sikker situation omkring sundhedsvæsnet, og det vil vi gøre.

Kræftanalyse behandling Næstved
Læs også
Region Sjælland er dårligst til at få syge igennem kræftpakker i tide
Kræftanalyse behandling Næstved
Læs også
Region Sjælland er dårligst til at få syge igennem kræftpakker i tide

Hvordan situationen i fremtiden bliver løst, er endnu uklart, men Region Sjælland og Trine Holgersen lover, at borgerne på Orø også fremover kan få hjælp fra deres side, hvis de får brug for det.

- Borgerne kan være sikre på, at der også er hjælp efter den 1. oktober, hvad angår ambulancer og lægehjælp, fortæller hun.


Nyhedsoverblik