Region Sjælland er dårligst til at få syge igennem kræftpakker i tide

Region Sjælland er blandt de regioner, som mellem 2013 og 2018 var dårligst til i tide at få patienter igennem de kræftpakkeforløb, der skulle sikre kræftpatienter en stor overlevelseprocent.

Det viser tal i en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse, hvor Region Sjælland kvartal efter kvartal ligger dårligst eller blandt de dårligste regioner for at få patienterne igennem kræftpakkerne inden for de tidsfrister, der gælder for den enkelte sygdom.

Tallene stammer fra Landspatientregisteret og viser, hvor mange forløb der kvartal efter kvartal kommer i mål til tiden. Tallene er fra mellem 2013 og 2018, som er de seneste sammenlignelige tal, der er tilgængelige.

- Det er ikke meningen, at så mange patienter i for eksempel Region Sjælland er for længe om at komme igennem pakkerne. Kræftpakkerne bygger på vurderinger af sundhedsfagligt forsvarlig ventetid. Og det er ikke acceptabelt, hvis disse tider ikke kan overholdes, siger Pernille Slebsager, afdelingschef for patient- og pårørendestøtte i Kræftens Bekæmpelse.

Artiklen fortsætter under grafen.

Ingen er i mål

De danske regioner har siden 2014 haft et mål om, at 90 procent af alle kræftpatienter skal kunne komme igennem kræftpakkerne inden for den tidsgrænse, der knytter sig til den enkelte sygdom.

Det har ingen region ifølge de officielle tal endnu nået. Region Sjælland ligger typisk mellem 65 og 75 procent inden for målet mellem 2013 og 2018. Den region, der klarer sig bedst, er Region Syddanmark, der typisk ligger mellem 80 og 85 procent af patienterne, der kommer i mål inden for de fastsatte tidsgrænser.

Men det er langt fra lige meget, om 70 eller 90 procent af patienterne behandles inden for de tidsgrænser, som er fastsat. Det handler om liv eller død for patienterne, mener Kræftens Bekæmpelse.

- Det er rigtig ærgerligt og skidt for kræftpatienterne, at der er så mange regioner, der ikke kommer i mål inden for den tid, som er fastsat som mål i kræftpakkerne. Det kan betyde, at den enkelte behandles så sent, at sygdommen er mere fremskreden. Og så står patienten dårligere i forhold til helbredelse og måske overlevelse, siger hun.

Hun mener, at de danske regioner skal sørge for, at flere patienter kommer rettidigt igennem kræftpakkerne.

- Kræft er en alvorlig sygdom. Og for mange kræftsygdomme har en tidlig diagnose og tidlig behandling betydning for prognosen. Kræftpakkerne skulle netop sikre, at behandlingen sættes i værk rettidigt, siger hun.

Sjællandsk politiker: Det går bedre

Der kan kun sammenlignes tal for gennemførelsen af kræftpakkeforløb frem til udgangen af 2018. Det skyldes en omlægning af landspatientregisteret, der betyder, at der siden ikke har kunnet trækkes tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Formanden for Udvalget for Sygehusenes Behandlingstilbud i Region Sjælland, Annemarie Knigge (S), ønsker ikke at forholde sig til Region Sjællands gennemførelsesprocent i forhold til andre regioner i perioden 2013 til 2018. Hun glæder sig dog over, at udviklingen ifølge regionens egne tal er forbedret markant.

Tallene viser følgende udvikling:

- Vi har forbedret tallene i Region Sjælland rigtig meget. Der er kun tale om marginale forskelle de enkelte regioner imellem. Jeg vil hellere se konstruktivt fremad, end at se på gamle tal, siger hun.

Hun peger på, at regionen har holdt sit niveau trods sagen om mangelfuld brystkræftscreening fra Ringsted Sygehus, og at niveauet også fortsat er på plads, trods nedlukningen på grund af frygten for coronasmitte.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi er kommet op på 80 procent. Og jeg ved, at det fortsat går den rigtige vej, siger hun.

Hun tror dog ikke, at det bliver let at nå de 90 procent patienter, der skal igennem et kræftpakkeforløb inden for tidsfristen.

- Det er fint at have et mål, og vi prøver på alle mulige måder at rette ind efter de bedst mulige kræftpakkeforløb. Så kan vi næsten ikke gøre mere. Det betyder samtidig noget, at vi i Region Sjælland generelt har flere patienter, der får sygdommen. Vi har måske lidt ekstra udfordringer at arbejde med, siger hun.

Vil have nyere tal

Både udvalgsformanden og Kræftens Bekæmpelse beklager, at der ikke er nyere tal at trække på, der viser, hvordan de enkelte regioner klarer sig – også indenfor de forskellige kræftformer.

Det skyldes omlægningen af Landspatientregisteret.

Når det seneste officielle tal er fra 2018, så er det nemlig svært at bruge tallene til at justere indsatsen løbende.

- Det gør det svært for os at måle, hvordan vi udvikler os. Det er ikke i vores interesse, at tallene ikke findes centralt, siger Annemarie Knigge (S).

Også Pernille Slebsager fra Kræftens bekæmpelse er ked af de gamle tal.

- Det er vigtigt for os som patientforening at kunne følge området tæt. Og der er jo virkelig potentiale for forbedringer på dette område, siger hun.