Cykelpatrulje beslaglægger unges slagvåben

Politiet beslaglagde en ulovlig totenschlæger samt en bushammer i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To unge mænd med slagvåben blev stoppet af politiets cykelpatrulje på Jernbanevej i det centrale Holbæk.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kort før klokken 14.00 onsdag stoppede patruljen en 18-årig fra Holbæk og en 19-årig mand fra Fredensborg, fordi ingen af dem virkede særligt begejstrede for at få øje på politiet.  

quote Den er kun 15 centimeter lang, men hvis du svirper den ud, kan den blive til et ret kraftigt slagvåben

Charlotte Tornquist, kommunikationsmedarbejder, Midt- og Vestsjællands Politi

Derfor visiterede cykelpatruljen de to mænd og fandt en ulovlig totenschlæger på den 18-årige.

- Forestil dig et slagvåben, der kan slås ud. Den er kun 15 centimeter lang, men hvis du svirper den ud, kan den blive til et ret kraftigt slagvåben, forklarer Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Politiet i nogle andre lande bruger den, og den er i sig selv ulovlig at besidde, tilføjer hun. 

Læs også
Politiet beslaglægger næsten en bil om dagen
Læs også
Politiet beslaglægger næsten en bil om dagen

Den 19-årige havde også et slagvåben på sig, dog et våben i den mildere ende i form af en bushammer.

Han kunne ikke forklare, hvorfor han var i besiddelse af bushammeren, eller hvad den skulle bruges til. Derfor blev hammer beslaglagt af politiet.

Sigtes for overtrædelse af våbenloven 

Ifølge Charlotte Tornquist er de to mænd ikke umiddelbart kendt af politiet, og der er ikke fundet grund til at fremstille  dem i grundlovsforhør. 

- De bliver sigtet for at overtræde våbenloven, og straffen vil typisk være en bøde.

- Og så er det skærpende, at de render rundt med dem i det offentlige rum. 

TV2 ØST har tidligere været med politiet på cykelpatrulje. Du kan se eller gense indslaget her.

Det er ikke første gang, politiet beslaglægger genstande som bushamre.

- Det er noget, som folk jævnligt går rundt med. Vi ser det også i forbindelse med, at folk vil begå indbrud, siger Charlotte Tornquist.

Ifølge politiet er der ikke noget, der på nuværende tidspunkt tyder på, at de to mænd havde i sinde at begå indbrud. 


Nyhedsoverblik