¨

53-årig mand dræbt ved styrt med svævefly - nu er rapport om dødsulykke færdig

En knækket wire har formentlig spillet en afgørende rolle, da en 53-årig mand fra Holbæk sidste år mistede livet i et flystyrt.

00:32

Sådan så det ud kort efter styrtet i juli 2019. Video: Michael Johannesen

En 53-årig mand var under omskoling til en anden flytype, da han søndag den 28. juli sidste år blev dræbt ved et styrt med et svævefly ved Tølløse Flyveplads nær Kirke Eskilstrup på det nordvestlige Sjælland.

Det fastslår Havarikommissionen i en redegørelse for omstændighederne ved ulykken.

Ifølge redegørelsen har en knækket wire formentlig spillet en afgørende rolle, da den 53-årige pilot, som stammer fra Holbæk, mistede livet i flystyrtet.

Piloten forulykkede i et svævefly, der trækkes op af en wire. Flyet skal herefter i en højde på mellem 300 og 400 meter kaste wiren og svæve selv. Det er den mest almindelige metode til at opsende svævefly blandt svæveflyklubber i Danmark.

Nu viser det sig i Havarikommissionens rapport, at wiren knækkede, mens piloten var ved at lette.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud kort efter styrtet i juli 2019. Foto: Michael Johannesen

Klokken 11.48 blev starten iværksat, og ifølge redegørelsen forløb de første cirka 20 meter af starten som normalt.

Men så begyndte svæveflyet at krænge til venstre.

Venstre vingetip blev slæbt hen over jorden i cirka fem til ti meter, inden piloten fik rettet op, og vingen kom fri af banen. Efter cirka 110 meter startløb kom svæveflyet i luften.

Den indledende stigning forløb normalt, men i cirka 90-100 meters højde brød wiren, og piloten frakoblede svæveflyet fra wiren under fortsat stigning.

Efter normal praksis ville den forholdsvis lave flyvehøjde gøre det muligt at lande på den resterende del af landingsbanen. Men det gjorde piloten ikke.

Drejede til venstre i modvind

Efter den afbrudte start valgte piloten at foretage et venstredrej - formentlig i et forsøg på at foretage en runde for at komme tilbage til selve landingsbanen og få mere plads til at lande på den første del af banen.

Drejet til venstre blev udført i modvind og med krap krængning, hvilket gjorde, at svæveflyet blev etableret på tværvindsbenet hurtigere, end hvad der var normalt.

Piloten havde mulighed for at lande på forskellige marker nord for landingsbanen, og Havarikommissionen vurderer i redegørelsen, at landingen sandsynligvis kunne have været mulig med begrænsede skader til følge.

Men i stedet valgte piloten at forsætte i et tilsyneladende kontinuerligt drej mod venstre for at etablere svæveflyet på medvind.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan kan styret ifølge redegørelse fra Havarikommissionen have set ud. Foto: Svæveflyvehåndbogen, (7. udgave, side 125)

Da svæveflyet var etableret på medvindsbenet, var afstanden til landingsbanen begrænset, og var ifølge flere vidner på stedet mindre, end hvad der var forventeligt og nødvendigt i den aktuelle situation. Samtidig blev flyets hastighed øget.

Flere vidner på stedet opfattede denne del af flyvningen som værende ustabil, hvilket ifølge redegørelsen kan være et udtryk for, at svæveflyets flyvehastighed lå tæt på den accelererede stallhastighed, og derfor var sværere at manøvrere for piloten.

Efter det krappe drej til venstre blev det kort efter nødvendigt at undgå et læhegn, og piloten hævede svæveflyets næse.

En kombination af faldende flyvehastighed og en accelereret stall-hastighed bevirkede højest sandsynligt, at flyets venstre vinge stallede, hvorefter flyet gik i spin. Den lave flyvehøjde gav ikke piloten mulighed for at rette op fra spinnet, inden svæveflyet ramte jorden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flyet styrede ned ved Tølløse Flyveplads nær Kirke Eskilstrup Foto: Havarikommissionen for Civil Luftfart

Kort efter forsøgte piloten at undgå et læhegn, som stod i området ved landingsbanen. Piloten hævede svæveflyets næse, men ifølge redegørelsen øgede den 53-årige pilot angiveligt svæveflyets krængning i en sådan grad, at svæveflyets venstre vinge stallede.

I en lav afstand over jorden drejede svæveflyet i et spind mod venstre, hvorefter det ramte jorden i næsten lodret flyvestilling. Svæveflyet blev ødelagt ved styrtet, og den 53-årige mand mistede livet. Der var ingen andre personer i flyet.

Flere forhold kan dog have medvirket til, at svæveflyets venstre vinge stallede.

Her peger redegørelsen på ukoordineret flyvning muligvis som følge af pilotens manglende erfaring på typen, en pludselig ændring i vindforholdene, en bevidst sænkning af flyvehastigheden mod hastigheden for mindste synk samt et forsøg på at undgå en overskydning af øget krængning.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan så det ud kort efter styrtet i juli 2019. Foto: Michael Johannesen

I forbindelse med omskolingen til flytypen Discus b havde piloten svaret korrekt på alle spørgsmål, og tre forskellige flyveinstruktører kvitterede for gennemgang af skemaet.

Piloten var ifølge Havarikommissionen indehaver af et gyldigt svæveflyvercertifikat udstedt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i august 2016.

Havarikommissionen oplyser i redegørelsen, at sikkerhedsundersøgelserne alene har et flyvesikkerhedsmæssigt formål og placerer hverken skyld eller ansvar.

Tølløse Flyveplads nær Kirke Eskilstrup. Foto: Havarikommissionen for Civil Luftfart

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App