Kronprinsparret om Herlufsholm-dokumentar: - Vi er dybt rystede

Kongehuset kritiserer nu den voldelige kultur på Herlufsholm Kostskole, der vises i en ny TV 2-dokumentar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En ny TV 2-dokumentar sætter fokus på en voldelig kultur på Herlufsholm Kostskole, hvor flere tidligere elever står frem. De beretter om afstraffelse og seksuelle krænkelser.

Nu udsender kronprinsparret en officiel udtalelse om sagen på deres officielle Instagram-profil.

- Som forældre til et barn, der går på Herlufsholm, er vi dybt rystede over de vidnesbyrd, der kommer frem i den aktuelle dokumentar om skolen, skriver kronprinsparret.

Parrets ældste søn, 16-årige prins Christian, har været elev på skolen siden august sidste år.

- Det er hjerteskærende at høre om systematisk mobning og om den krænkelses-og voldskultur, som mange har været en del af. Det er helt uacceptabelt.

Derfor opfordrer kronprinsparret nu til, at der bliver skredet til handling.

- Som forældre forventer vi, at skolen effektivt sikrer en kultur, hvor alle er trygge og en del af fællesskabet, og vi vil i den kommende tid følge de ændringer, som er åbenlyst nødvendige.

Sådan skriver kronprinsparret på Facebook.
Sådan skriver kronprinsparret på Facebook. Foto: Instagram

Alvorlig voldskultur

TV 2-dokumentaren Herlufsholms Hemmeligheder sætter nu fokus på skolens kultur, som en række tidligere elever beskylder for at være krænkende og voldelig.

I dokumentaren fortæller en tidligere elev, at han blev holdt fast i sin seng, mens en ældre elev stak fingre op i hans endetarm. En anden fortæller om korporlige afstraffelser hver uge, mens en tredje angiveligt blev overfaldet og slået til blods under en fest på skolen.

Læs også
Hård kritik af voldelig kultur på Herlufsholm Kostskole i ny dokumentar
Læs også
Hård kritik af voldelig kultur på Herlufsholm Kostskole i ny dokumentar

I november sidste år blev fire elever bortvist, da de ifølge programmet både havde krænket en række elever groft samt filmet krænkelserne.

Ifølge de tidligere elever vendte ledelsen og lærerne på skolen det blinde øje til – på trods af viden om overgrebene.

Forstander på Herlufsholm Kostskole, Mikkel Kjellberg, kan dog ikke genkende kritikken.

- Dokumentaren bygger på en lang række udsagn fra tidligere elever, så jeg kan ikke genkende kritikken. Vi har en række trivselsmålinger, der ligger over landsgennemsnittet. Og vi har lavet en lang række tiltag for at højne trivslen og få luget ud i nogle af de gamle måder, man engang kørte tingene på her på skolen, siger han til TV2 ØST.

VIDEO: Flere tidligere elever står frem i en TV 2-dokumentar og kritiserer kulturen på Herlufsholm Kostskole. De beretter om afstraffelser og seksuelle krænkelser.

Redegørelse er på vej

Den 10. februar indkaldte tilsynet i Børne- og Ungeministeriet kostskolens ledelse til et møde. I forlængelse af mødet krævede tilsynet en redegørelse fra ledelsen, da man er bekymret for mistrivsel og mobning på skolen.

Redegørelsen om problemer med mistrivsel og mobning på skolen er lavet, men den er endnu ikke færdigbehandlet af tilsynet.

Læs også
Mary Fonden kalder krænkelser på Herlufsholm for "chokerende”
Læs også
Mary Fonden kalder krænkelser på Herlufsholm for "chokerende”

På baggrund af kritikken har bestyrelsen på Herlufsholm desuden bedt om en uvildig undersøgelse.

Undersøgelseskommissionen skal ledes af advokat, Jon Lauritzen. 


Nyhedsoverblik