Nyhedsoverblik

Ville stjæle ni flasker vodka

I en butik i Nykøbing Falster fyldte en 43-årig mand tirsdag eftermiddag poser med ni flasker vodka, en flaske rom og en flaske gin og forlod butikken uden at betale for dem.

Det fremgår af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.

Manden blev dog noget fortørnet, da personalet tilbageholdte ham, hvilket gjorde at politiet blev tilkaldt. 

Den 43-årige blev kortvarigt anholdt af patruljen og sigtet for butikstyveri.